Plastindustrien lancerer ny strategi: ’Plastproduktion med ansvar’

Plastindustriens nye treårige strategi ’Plastproduktion med ansvar’ bliver i dag præsenteret i forbindelse med brancheforeningens generalforsamling.
Strategien bygger videre på foreningens nuværende arbejde, hvor grøn omstilling, uddannelse, innovation og bredt samarbejde er nogle af nøgleordene.
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, fortæller:
- I strategiprocessen har vi ikke kun taget udgangspunkt i vores egen forståelse af branchen. Derfor har vi også involveret mange forskellige interessenter fra bl.a. NGO’er, uddannelsesinstitutioner, den politiske verden og andre brancheorganisationer, som ikke altid ser verden med de samme briller som os.
Undervejs i processen har FN’s Verdensmål fungeret som en væsentlig inspirationskilde, som både synliggør branchens udfordringer men også store muligheder:
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, udtaler:
- Vi er meget opmærksomme på, at selvom plast giver os mange nyttige og værdifulde produkter, så kan en uhensigtsmæssig håndtering af materialet også skabe udfordringer. Dem skal og vil vi være med til at løse, og det gennemsyrer derfor strategien.
Strategien er opdelt i tre temaer:
- Øget genbrug og mere genanvendelse skal styrke den cirkulære økonomi
- Danmark – foregangslang for fremtidens plastindustri
- Debatten om plast skal være mere realistisk
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien siger afslutningsvis:
- Strategien er præget af, at vi har fokus på grøn omstilling og cirkulær økonomi, som er en vigtige forudsætninger for at realisere det fælles mål om en betydelig CO2-reduktion. Vores medlemmer er foregangsvirksomheder på en lang række områder, og vi skal skubbe yderligere til udviklingen, så den danske plastbranche bliver rollemodel for den øvrige verden.
Udover ovenstående indeholder strategien også et afsnit, som omhandler foreningens ambitioner i forhold til bl.a. medlemstilfredshed og aktivitetsniveau.
Udvalgte indsatsområder fra strategien:
- Danmark skal flyttes fra at være en afbrændingsnation til at være et land, hvor vi er langt bedre til at genbruge og genanvende vores plast.
- Vi skal være i front, når det drejer sig om ansvarlig virksomhedsdrift. Uanset om det gælder reduceret energiforbrug, effektive maskiner, god håndtering af kemi i både produktion og produkter, mindre affald eller i kampen mod plast i naturen.
- Plastbranchen skal være mere attraktiv over for den kommende generation af dygtige medarbejdere og ledere – såvel som for fremtidens talentfulde iværksættere.
- Debatten om plast skal være mere realistisk, da et unuanceret syn på plast kan medføre symbolpolitik, der i sidste ende ikke fremmer grøn omstilling – tværtimod.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien: 29494608/td@plast.dk
Lars Friis FarsøeKommunikationschef
Tlf:4233 2811lff@plast.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Plastindustrien
Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Gode råd til affaldssortering efter jul23.12.2024 09:37:14 CET | Pressemeddelelse
Julen betyder også store mængder affald fra gavepapir, emballage og julemad. For at sikre, at så meget som muligt kan genanvendes og vi alle sammen ved hvordan vi skal gøre, har Plastindustrien og Brancheforeningen Cirkulær samlet nogle enkle og effektive råd til korrekt affaldssortering.
EU vedtager ny emballageforordning: Plastindustrien glæder sig over styrkede krav til cirkularitet18.12.2024 14:52:59 CET | Pressemeddelelse
EU's emballageforordning, som blev vedtaget mandag, stiller skærpede krav til genanvendt indhold og design af emballage. Plastindustrien støtter op om de nye regler og ser dem som et vigtigt skridt mod en mere cirkulær emballageproduktion.
Plastindustrien i Danmark: Forbrugerne er chanceløse på Temu4.12.2024 11:20:46 CET | Pressemeddelelse
Brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske plastvirksomheder indenfor produktion, råvarer og genanvendelse af plast, er enige med Forbrugerrådet TÆNK. Det er for risikabelt for forbrugerne at handle på webshops fra lande uden for EU, eksempelvis Temu.
Plastindustrien i Danmark: Kæmpe skuffelse over manglende global aftale om plastforurening1.12.2024 18:07:12 CET | Pressemeddelelse
Verden har brug for en global aftale mod plastforurening – men desværre blev de afsluttende forhandlinger om en FN-traktat i den sydkoreanske by Busan ikke afsluttet med en aftale. Det er en stor skuffelse, mener brancheforeningen Plastindustrien, der repræsenterer knap 300 danske virksomheder inden for plastproduktion, sortering og genanvendelse.
Plastindustrien leverer undervisningsmateriale til Masseeksperiment 202427.8.2024 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder masseeksperiment 2024 sted på danske folkeskoler. Plastindustrien har været med til at levere undervisningsmateriale i form af klassesæt med genanvendt materiale til eksperimentet, hvor op mod 40.000 danske skoleelever deltager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum