
Dansk Energi om regeringens klimaudspil: Vigtige initiativer, men det er ikke en klimaplan
Mere vind hurtigere, to energi-øer, farvel til den sorte del af fjernvarmen, ud med olie- og naturgasfyr, lavere elvarmeafgift og så en udviklingsplan for nye grønne teknologier som CO2-fangst og power-to-x. Overskrifterne og mange af initiativerne er rigtige – blandt andet fortjener regeringen ros for en ny strategi for udbygning af havvind.
- I dag slår vi fast, at havvind for alvor skal være Danmarks styrkeposition nummer 1, og grøn el skal skubbe fossil energi ud. Nu skal forhandlingerne sikre, at man skruer et hak mere op for ambitionerne for de kommende års udbygning. Vores søterritorium rummer muligheder for at producere uanede mængder af billig grøn el og power-to-x brændsler til gavn for dansk erhvervsliv og hele Europas grønne omstilling, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi, og efterspørger derfor en konkret etableringspulje til power-to-x.
Lars Aagaard anerkender også regeringens fokus på, at olie- og naturgasfyr skal væk, og at fjernvarmen bliver grønnere ved at afgiften på elvarme bliver sænket markant – det vil give husholdninger og erhvervsliv en økonomisk håndsrækning til at investere i eldrevne varmepumper.
- Elektrificering spiller en megarolle i vores bestræbelser på at gøre varmen grøn, og det er udenfor enhver diskussion, at olie- og naturgasfyrene skal væk. Det er bare at få det gjort – og at sænke afgiften på elvarme markant er et klart skridt i den rigtige retning. Men det kræver dog også, at forbrugerne får klar besked om naturgassens udløbsdato, siger Lars Aagaard.
Han peger dog på, at udspillet generelt mangler ambition:
- Initiativerne er generelt gode, men udspillet leverer kun en tiendedel af de CO2-reduktioner, der er nødvendige for at nå målet om at reducere vores CO2-udledninger med 70 procent. Så der skal lægges en hel del yderligere i de politiske forhandlinger, som nu går i gang, siger Lars Aagaard.
Han understreger samtidig, at hele energisektoren ”i den grad” mangler rammer og retning for, hvordan den skal gå foran på vejen mod målet i 2030, hvor CO2-udledningerne skal mindskes med 70 procent i forhold til 1990.
- De investeringer, sektoren skal foretage i blandt andet elinfrastruktur til fremtidig elektrificering, ligger i mange-milliard-klassen og skal foretages over mange år, så vi har simpelthen ikke tid til at vente på gode intentioner. Vi har brug for en egentlig klimahandlingsplan, der giver os de rette rammer – og dem har vi desværre ikke fået med dette udspil.
Dansk Energi foreslår, at regeringen lander en klimaaftale på energiområdet inden sommer med minimum følgende tiltag:
- Skab rammerne til, at de nødvendige investeringer i at opgradere elnettet kan foretages
- Udbyd mindst 5 GW havvind inden 2025 for at dække fremtidens elforbrug
- Etableringspulje til power-to-x på 500 millioner kroner årligt
- Fasthold udbud af landvind og sol
- Nedsæt kWh-grænsen så også enlige og pensionister kan få gavn af den lave elvarmeafgift
- Plan for udfasning af naturgas, så forbrugerne kender udløbsdatoen
- Plan for en hurtig udfasning af kul
- Straks efter sommer tages fat på CO2-udfordringen i transportsektoren
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Lars Aagaard stopper som administrerende direktør i Dansk Energi23.3.2022 15:25:12 CET | Pressemeddelelse
Som led i fødslen af Green Power Denmark fratræder Lars Aagaard efter gensidig aftale. Lars Aagaard har i 15 år stået i spidsen for Dansk Energi.
Power-to-X-strategi giver endelig bevægelse fra ord til handling15.3.2022 09:34:45 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om Power-to-X-strategi er første skridt på vej mod en stærk dansk Power-to-X-industri og på at gøre Danmark til foregangsland på området. Aftalen indvarsler historisk udbygning med grøn strøm og anerkender, at investorer i elektrolyse og elektrofuels skal have både klarhed og strategisk ambition, mener Dansk Energi.
Enig med Klimarådet: Mere grøn strøm skal bringe os i klimamål25.2.2022 10:45:38 CET | Pressemeddelelse
Der skal udbygges massivt med vindmøller og solceller til at producere langt mere grøn strøm, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Sådan lyder det fra Klimarådet i ny statusrapport, der vurderer udsigten til at komme i klimamål. Dansk Energi giver tommel op.
Viceadministrerende direktør Anders Stouge skal fremover stå i spidsen for DI Byggeri i Dansk Industri25.2.2022 10:02:22 CET | Pressemeddelelse
Anders Stouge har efter 10½ år i Dansk Energi valgt at skifte til ny stilling som branchedirektør for DI Byggeri i Dansk Industri. Anders Stouge kom til Dansk Energi i 2011 fra en stilling som underdirektør i Dansk Industri med ansvar for DI Energi.
Dansk Energi om varmecheckaftale: Godt med klart signal om udfasning af naturgas11.2.2022 10:44:20 CET | Pressemeddelelse
En skærpet tone mod naturgas i opvarmning af huse og løfter om en kommende klar plan for, hvordan Danmark kan skrotte det, er de vigtigste elementer i aftale om varmecheck, mener Dansk Energi, der samtidig anerkender behov for nødhjælp til økonomisk trængte varmekunder.