HUMMEL VENDER TILBAGE TIL PREMIER LEAGUE: INDGÅR HISTORISK AFTALE MED EVERTON

Fra næste sæson vender hummel tilbage til Premier League, når det ikoniske danske sportsbrand bliver ny tøjsponsor i traditionsklubben Everton.
Parterne har underskrevet en aftale, som i de kommende tre år vil gøre ’The People’s Club’ til en af hummels globale flagskibe på sponsorsiden.
Allan Vad Nielsen, CEO i hummel, glæder sig over den historiske aftale og ser frem til at vende tilbage til verdens største fodboldliga.
- Premier League er et fantastisk udstillingsvindue, og det er derfor også med stor glæde og stolthed, at vi efter 13 års fravær igen får hummel-vinklerne tilbage på en af de allerstørste fodboldscener. Og det gør kun glæden endnu større, at det samtidig bliver på trøjen af en af de mest traditionsrige klubber i England.
- Som dansker husker vi alle landsholdslegenden Thomas Gravesen, der i starten af 00’erne var et stort aktiv for klubben, men også spillere som Wayne Rooney og ikke mindst legendariske Alan Ball er bare nogle af de mange stjerner, der har slået deres folder på det ikoniske Goodison Park gennem tiderne.
- Klubben har en imponerende historie og dens mange lidenskabelige fans passer perfekt til hummels værdier. Med 398 millioner mennesker på verdensplan, der interesserer sig for Everton, har klubben en kendskabsgrad udover det sædvanlige for et brand som hummel, og vi ser derfor et kæmpe potentiale for vores fremtidige vækstplaner og internationale ekspansion i denne aftale.
Nyt og spændende samarbejde
Hos Evertons administrerende direktør, Denise Barrett-Baxendale, vækker den nye sponsoraftale med hummel også stor begejstring.
- Aftalen markerer starten på et nyt og spændende kommercielt samarbejde, og vi er stolte af at kunne byde hummel velkommen til Everton-familien.
- Dette er en historisk aftale for klubben og går hånd i hånd med vores kommercielle vækstmål. hummel deler vores fremtidige ambitioner, og med et ry for originalitet og kvalitet ser vi frem til at samarbejde med hummel om at beklæde vores spillere og ikke mindst fantastiske fans i de kommende tre sæsoner.
hummel var senest repræsenteret i Premier League i 2006/2007-sæsonen, hvor det danske sportsbrand var tøjsponsor for Aston Villa.
For mere information, kontakt: Nicolai Johansen, SoMe & Content Coordinator, tlf. 20743751.
Om Everton
Everton blev grundlagt i 1878 og var en af de stiftende medlemmer af The Football League i 1888. Klubben har tilbragt flere sæsoner i Englands bedste række end nogen anden klub (117) og er blevet kronet som engelske mestre hele ni gange. Derudover har klubben løftet FA Cup-trofæet fem gange, ligesom det er blevet til ét enkelt trofæ i European Cup Winners Cup i 1985. Gennem sin 142 år lange historie er Everton blevet kendt som en familieorienteret klub baseret på stolte traditioner – omtalt som 'The People's Club'. Everton spiller deres hjemmekampe på Goodison Park, der har plads til 40.569 tilskuere.
Om hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, som rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Billeder
Information om Hummel
hummel er et dansk sports- og modebrand med en historik, der rækker tilbage til 1923. hummel designer, producerer og markedsfører sportstøj, træningstøj, udstyr og sneakers til både børn og voksne, kvinder som mænd. Gennem de fire produktkategorier teamsport, footwear, kids, sport lifestyle samt udvalgte premium co-labs, leverer hummel flere gange årligt nye styles i deres gennemførte mix af retro og tidsaktuelle trends. hummel A/S er en del af Thornico koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Hummel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hummel
EN HYLDEST TIL DEN DANSKE ARV: HER ER KVINDELANDSHOLDETS NYE EM-TRØJE6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det danske kvindelandshold løber på banen til sommerens EM-slurunde i Schweiz, bliver det iført en ny, stilren landsholdstrøje fra hummel, der hylder den danske designarv, fodboldkultur og nationale stolthed.
hummel og DBU relancerer ikonisk landsholdstrøje efter 37 år13.3.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
For første gang i 37 år genoptrykker hummel og DBU den ikoniske landsholdstrøje fra EM 1988 i Tyskland. En trøje, der ikke blot vækker nostalgi, men også symboliserer begyndelsen på en ny æra for dansk landsholdsfodbold.
Dansk modebrand designer ny spillertrøje til kvindelandsholdet6.3.2025 09:59:57 CET | Pressemeddelelse
Det københavnske modebrand ROTATE har indgået et eksklusivt partnerskab med sportsbrandet hummel og Dansk Boldspil-Union (DBU) for at skabe en ny, moderne fortolkning af kvindelandsholdets spillertrøje. Partnerskabet forener mode og sport med en fælles vision om at fremme kvindefodboldens position i både Danmark og på den internationale scene.
Fra isen til grønsværen: Grønland og hummel lancerer unik landsholdstrøje inspireret af indlandsisen17.1.2025 10:00:07 CET | Pressemeddelelse
Midt i en global politisk kamp om verdens største ø præsenterer det danske sportsbrand hummel og Grønlands Fodboldforbund (KAK) nu landets nye 2025 udebanetrøje. Trøjen er designet som et symbol på styrke, fællesskab og stolthed og henter sin inspiration fra den enestående indlandsis, der præger både naturen og kulturen i Grønland.
Grønland ER allerede ’GREAT’: Fodboldtrøje skaber global hype7.1.2025 14:58:47 CET | Pressemeddelelse
Mens USA har vist interesse for at købe Grønland, er der én ting, som Donald Trump Jr. næppe får med hjem fra sit besøg på verdens største ø; Grønlands nye fodboldlandsholdstrøje. Trøjen blev udsolgt på under 24 timer ved lanceringen kort før jul, og den enorme internationale efterspørgsel har nu fået hummel til at producere et nyt oplag for at imødekomme den globale interesse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum