VI CYKLER TIL ARBEJDE sammen hver for sig
22.5.2020 07:00:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

Cyklistforbundet har på grund af corona udskudt den traditionelle forårskampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE til september. Men nu inviteres alle landets arbejdspladser til at deltage i en helt særlig opvarmningsdel, der kører frem til skolernes sommerferie.
- Hvis man efter de mange uger med hjemmearbejde gerne vil cykle mere og få al den gode motion og friske luft, som det giver, så er det bare at være med. Det er stærkt motiverende at forpligte sig til mere cykling sammen med kollegerne, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
VI CYKLER TIL ARBEJDE er Cyklistforbundets årlige kollega-kampagne, hvor man på hold af 2-16 kolleger dyster om at cykle flest dage på en måned.
Det særlige opvarmningsforløb kører frem til 26. juni, og deltagelse er gratis for alle, der tilmelder sig september-kampagnen.
Tilmelding foregår via www.vcta.dk/tilmeld, og man behøver ikke at cykle med fra start. Alle er velkomne efterhånden, som man melder sig.
Præmier og mindre trængsel
Der er både ugentlige konkurrencer, motiverende challenges og individuelle præmier på højkant for alle tilmeldte i opvarmningsdelen.
Det følges op med store holdpræmier til september – for eksempel to Interrail Global-billetter til en måneds fri togrejse gennem Europa til alle på vinderholdet.
Cyklistforbundet kører opvarmningsudgaven af VI CYKLER TIL ARBEJDE for at styrke sammenholdet på arbejdspladsen i en svær tid og hjælpe danskere med at finde alternativer til bil og kollektiv transport i en genåbningsfase af Danmark.
- Mens samfund og virksomheder gradvis genåbnes, kan cyklen hjælpe med at undgå trængsel i den kollektive trafik. Jo flere, der cykler, desto mere plads er der til de danskere, der er afhængig af busser og tog, siger Klaus Bondam.
Region Hovedstaden er partner på opvarmningen til VI CYKLER TIL ARBEJDE, der kører over hele landet.
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Hjørring Gymnasium vinder hovedpræmie i cykelkampagne13.5.2026 13:03:41 CEST | Pressemeddelelse
Det blev en klasse på Hjørring Gymnasium, der løb med hovedpræmien i årets Fælles-Tour, der er Cyklistforbundet og regionernes cykelkampagne for ungdomsuddannelserne. I alt 7.446 unge i hele landet deltog i år.
Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege8.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk. (OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)
Tiårsrekord i Vi Cykler til Arbejde: Over 60.000 pladser solgt1.5.2026 11:42:36 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet fejrer stor vækst på cykelkampagnen, hvor det handler om at cykle til arbejde og vinde præmier. OBS: Find lokale arbejdspladser i linket.
Cykelværksted på center mangler frivillige15.4.2026 13:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet og Røde Kors Asyl leder med lys og (cykel)lygte efter frivillige, der vil hjælpe med at sætte cykler i stand på Center Holmegaard på Langeland.
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



