Bekymrer corona dig? Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark
25.5.2020 05:00:00 CEST | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse

I løbet af corona-pandemien har Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på daglig basis fået mange henvendelser fra især bekymrede astmatikere. De er bange for, om de hører til dem der har øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de smittes med coronavirus. Mange er derfor også bange for at bevæge sig ud i et genåbnet samfund.De føler sig efterladt med deres utryghed og har behov for at få hjælp til deres bekymringer.
Bekymringerne kan også mærkes hos forældre til børn med astma, der føler sig efterladt med usikkerhed og utryghed – især nu, hvor børnene er kommet tilbage i institution og skole.
Mange borgere er utrygge
Et tilbagevendende spørgsmål til Rådgivningen i forbindelse med COVID-19 er, om de har grund til at være bekymrede, og hvordan de lægger bekymringen fra sig. For at kunne hjælpe akut har Astma-Allergi Danmark nu udvidet deres Rådgivningstjeneste med ansættelse af en psykolog, der kan tilbyde enkelte rådgivningssamtaler til borgere og derudover skal undervise rådgiverne i at hjælpe borgere med angst og utryghed. Det er muliggjort takket være en donation fra TrygFonden.
"Corona-pandemien har været en øjenåbner for mange astmatikere, der pludselig og uventet har befundet sig i en risikogruppe, samtidig med at de har manglet information. Det skaber naturligvis utryghed og angst. Vi er derfor meget taknemmelige for, at vi nu får de nødvendige redskaber til at hjælpe borgere akut i kriseperioden – men også fremover ved tilbagevendende virusepidemier, fx influenza eller corona, i en akut fase, hvor der er brug for at handle hurtigt. Hjælpen vil skabe tryghed for en stor gruppe af mennesker," siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Rådgivningen er åben for alle
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er åben for alle. Foreningen stiller ikke diagnoser og lægger ikke behandlingsplaner, men rådgiverne er sundhedsfagligt uddannede og kan rådgive og støtte generelt samt bidrage med oplysninger om forhold, der gør sig gældende ved astma.
Med ansættelsen af en psykolog bliver rådgiverne endnu bedre rustet til at håndtere samtaler med borgere, der føler angst og utryghed på grund af den nuværende corona-pandemi.
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning kan kontaktes på 4343 4299. Rådgivningen har åbent mandag til fredag fra kl. 9-14 samt onsdag fra kl. 16-18. Rådgiverne sidder klar til at hjælpe alle borgere og visiterer til samtale med psykologen efter behov.
Fakta:
Astma er en kronisk lungesygdom, som i Danmark rammer ca. 300.000 voksne og ca. 50.000 børn. Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt danske børn. I forbindelse med sygdom, fx forkølelse og virusinfektioner, herunder corona/ COVID 19, oplever mange akut forværring i deres sygdom. For nogle kræver det kontakt med læge for justering af medicin eller ændring af behandlingsplan.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Anne Holm Hansen, vicedirektør, tlf.: 20 82 25 76
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Nu starter birkepollen-sæsonen27.3.2026 08:07:04 CET | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: Birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligt og kan blive intens for de 500.000 danskere med birkepollenallergi. Heldigvis kan de i år få hjælp fra nyt digitalt værktøj.
Pollensæsonen for elm er begyndt24.3.2026 09:14:52 CET | Pressemeddelelse
Elmepollensæsonen er over os, og Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag Dagens Pollental og Pollenvarsling for elm. I år kan landets 1 million pollenallergikere få hjælp af ny app til en bedre hverdag og behandling igennem sæsonen.
Nu begynder pollensæsonen 20262.3.2026 09:15:52 CET | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
