NEXT er klar med nye uddannelser på Vestegnen
26.5.2020 07:55:00 CEST | NEXT Uddannelse København | Pressemeddelelse
Uddannelse er en af vejene til en god fremtid, og nu får unge på Vestegnen og omegn flere at vælge imellem.
NEXT Uddannelse København udbyder fra august flere industri- og businessuddannelser på Vejlebrovej 65 i Ishøj.
Det er godt nyt for Vestegnen og områdets uddannelsessøgende, mener Ole Heinager, der er administrerende direktør på NEXT Uddannelse København.
- Uddannelse er en god investering for den enkelte, fordi det ofte er fundamentet for at kunne skabe sig en god fremtid. For Vestegnen er det også en god nyhed, da lokale uddannelsestilbud er vigtige for, at det er et godt sted at leve og bo, siger Ole Heinager.
Helt konkret vil NEXT åbne industriuddannelserne industrioperatør, værktøjsmager- og industriteknikeruddannelsen samt businessuddannelserne detail-, handel- og eventkoordinatoruddannelsen.
Håber på godt samarbejde med erhvervslivet
Kommunerne på Vestegnen er hjemsted for mange virksomheder. For eksempel er der op mod 50 industrivirksomhederne bosiddende i Ishøj Kommune. Derfor forventer NEXT, at der vil blive rift om både lærlinge og færdiguddannede fra NEXT i Ishøj.
- Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, og det gælder særligt nogle af de brancher, som de nye uddannelser retter sig mod. NEXTs udvidede uddannelsesudbud er derfor også godt nyt for virksomheder på Vestegnen, siger Ole Heinager, som håber på et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv.
- Vi har i forvejen et godt samarbejde med mange af virksomhederne på Vestegnen, som skal have ros for at tage et stort uddannelsesansvar, blandt andet fordi de kan se, at lærlinge i flere tilfælde er et friskt pust på en arbejdsplads, da de kommer med en ny tilgang og ofte også ny viden, siger han.
Spritnyt multiværksted og ny kantine
Åbningen af de nye uddannelser sker i forbindelse med en større modernisering af NEXTs lokaler i Ishøj. Der er blandt andet ved at blive etableret et stort moderne innovations- og teknologiværksted, som skal huse de nye industriuddannelser, men også kunne bruges af alle andre uddannelser på adressen.
- Vestegnen er et vigtigt område for os, og det er derfor, vi har bygget et nyt gymnasium i Albertslund, og at vi samtidig er i gang med en større modernisering af vores bygning i Ishøj, siger Ole Heinager.
Ud over det nye værksted vil en ny og moderne kantine også stå færdig til sommer.
Vejlebrovej 65 i Ishøj huser i forvejen Sydkysten Gymnasium (stx, htx og hhx), 10. klasse, erhvervsuddannelserne til elektriker og smed samt eux business, hvor eleverne både får en erhvervsuddannelse og en studenterhue. Desuden kan man på NEXT i Ishøj gå på erhvervsuddannelsernes grundforløb 1, der er første trin af en erhvervsuddannelse for elever direkte fra folkeskolen. Det ombyggede NEXT Campus Ishøj står klar i midten af august.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Bech Petersen, tlf. 20 84 01 50
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Hver tredje elev frygter, at AI svækker læringen: Gymnasium gentænker undervisningen18.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt fireårigt udviklingsprojekt skal styrke ansvarlig og meningsfuld brug af kunstig intelligens (AI) i gymnasieundervisningen.
72 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk28.4.2026 09:30:35 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition fortsætter, når 72 af hovedstadens dygtigste nyudlærte håndværkere hædres med Håndværkerforeningens medaljer samt legater for cirka 1 mio. kroner. H.M. Kongen deltager i ceremonien på Københavns Rådhus og lykønsker medaljemodtagerne med et personligt håndtryk.
Stigende interesse for grøn svendeprøve blandt tømrerlærlinge23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
86 tømrerlærlinge har siden 2023 valgt den grønne svendeprøve på NEXT Uddannelse København – og andelen er steget markant på blot få år.
Flere unge i Region Hovedstaden vælger det tekniske gymnasium (htx) som førsteprioritet – fremgang for andet år i træk9.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fremgangen kommer samtidig med, at en ekspertgruppe skal vurdere htx’s fremtid i den kommende ungdomsuddannelsesreform.
Høje søgetal: Afskaffelse af 10. klasse kan ramme en stor gruppe unge4.3.2026 12:04:38 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København har netop modtaget 165 ansøgninger til 10. klasse. Det er en stigning på 30 procent sammenlignet med sidste år, hvor 127 unge søgte optagelse. Ifølge administrerende direktør på NEXT, Ole Heinager, er det et udtryk for, at en stor gruppe af unge har behov for eller ønsker et 10. skoleår, inden de skal træffe et uddannelsesvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
