Undersøgelse: Sådan vil danskerne ændre rejsevaner efter Corona-krisen

Da hele verden lukkede ned i takt med pandemiens globale udbredelse, måtte mange også vinke farvel til deres forestående rejseplaner i 2020.
Men for rigtig mange danskere kommer oplevelsen også til at påvirke deres rejsevaner fremadrettet. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
I undersøgelsen svarer hver fjerde dansker, at de fremadrettet vil overveje at ændre rejsevaner, også selvom den nuværende situation er overstået. Og det er især ønsket om at holde mere ferie i Danmark, der fylder hos de fleste.
Det svarer 16 procent af de adspurgte, vil være en mulig konsekvens af corona-krisen.
Derudover svarer næsten hver tiende af de adspurgte, at de vil flyve mindre, mens 6 procent vil bruge oplevelsen til at tænke mere på klimabelastningen, når de skal planlægge rejser, og i højere grad tænke på at rejse steder hen, hvor der ikke er så mange mennesker.
Og det at den nuværende krise sætter sig i danskernes tanker om fremtidige rejsemønstre, ser direktør i Gouda Rejseforsikring, Dan Kjølhede Laursen, som en afspejling af de store omvæltninger, hele samfundet har oplevet den seneste tid.
”Da krisen indtraf, fik den medfølgende usikkerhed rigtig mange danskere til tage deres hverdag op til genovervejelse, og undersøgelsen viser, at det også har betydet tanker om ferier og rejser rundt i verden,” siger Dan Kjølhede Laursen, der dog peger på, at det ikke nødvendigvis har dæmpet danskernes lyst til at rejse generelt.
”Danskerne har altid været glade for at rejse, og vi kan se, at det mønster ikke lader til at være blevet ændret på grund af krisen. For størstedelens vedkommende er der et håb om at kunne rejse som tidligere, mens de resterende i overvejende grad vil se på andre muligheder for at holde ferie og rejse. Eksempelvis ved at holde mere ferie herhjemme,” siger Dan Kjølhede Laursen fra Gouda rejseforsikring.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup i maj 2020 blandt 1025 repræsentativt udvalgte danskere for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring.
Se vedhæftede pdf for flere detaljer.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
To ud af tre af danskerne ved ikke dette om deres betalingskort17.7.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne ved ikke, om deres betalingskort har en grænse for, hvor meget de kan bruge det, når de er i udlandet. Det kan give udfordringer på udlandsferien.
Charterferien fylder 75 og er stadig lige så populær15.7.2025 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
I år er det 75 år siden, at de første danskere satte sig i en charterbus mod sydens sol. Selvom der er sket meget med charterferien gennem de 75 år, er ferieformen stadig blandt danskernes fortrukne i dag.
Ny undersøgelse: Så mange danskere tisser i poolen12.7.2025 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du er en af de tusindvis af danskere, der bruger din sommerferie på at flyde rundt i en pool for at blive afkølet, så bør du måske overveje at tage nogle forholdsregler. Flere end hver sjette dansker erkender nemlig, at de tisser i poolen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum