Nyt samarbejde sikrer praktisk undervisning under corona

Corona-epidemien har mange konsekvenser. For elever på landets erhvervsuddannelser har det betydet lukkede skoleværksteder og dermed færre praktiske udfoldelser end normalt. Konsekvenserne er især til at få øje på for de elever, der ikke har en praktikplads, eller hvor praktikpladsen også har været lukket.
Det gælder bl.a. på grundforløb 2 på guld- og sølvsmedeuddannelsen på NEXT Uddannelse København. Grundforløb 2 er de 20 første uger af uddannelsen, og derfor er eleverne endnu ikke i praktik.
Med kun få uger til at lære det vigtigste og mest basale har corona-epidemien sat elevernes læring under pres.
NEXT Uddannelse København er derfor gået sammen med flere af guldsmedebranchens virksomheder for at sikre, at eleverne kan lære de vigtigste færdigheder ude i det pulserende erhvervsliv.
- Branchen hjælper den nye generation af guldsmede med at lære håndværket og øve sig i at udføre forskellige guldsmedeteknikker. Det er vigtigt for den enkelte elev, når målet er at blive så dygtig som muligt på den korte tid, der er til det, siger Ann Christina Oliveira-Borg, som er uddannelsesleder på guld- og sølvsmedeuddannelsen på NEXT Uddannelse København.
Eleverne er lykkelige
Det er guldsmedevirksomheder fra hele landet, som har valgt at hjælpe eleverne og uddannelsen. Og det ikke bare på NEXT Uddannelse København, at begejstringen er stor.
- Eleverne er lykkelige over at kunne få lov til at sidde på et værksted og lave det, de har drømt om i så lang tid, og det de skulle undvære under nedlukningen. De bliver en erfaring rigere, og vi tror også, at de efterfølgende vil have en god reference på deres CV, når de skal ud at søge en læreplads, siger Ann Christina Oliveira-Borg.
Løsningen har været mulig, da det lovgivningsmæssigt er tilladt at placere to uger af elevernes grundforløbsundervisning ude i en virksomhed – såkaldt virksomhedsforlagt undervisning. Det er et par lærere på uddannelsen, som har taget fat i virksomhederne. Og at opbakningen har været så stor, er de fulde af begejstring over.
- Vi har under nedlukningen gjort os umage med at finde relevant undervisning til eleverne, men det er svært at øve sig håndværksmæssigt, når man sidder derhjemme uden værkstedsfaciliteter, siger Anne Mette Kildegaard Larsen, der sammen med kollegaen Marianne Daniel Olsen har fået virksomhederne med på idéen. Hun fortæller videre:
- Så tusind tak til virksomhederne og branchen for at tilbyde deres hjælp. Uden dem ville det ikke være muligt.
Det er virksomhederne Guldsmed Hans Ulrik Nielsen (København), Nicolai Appel (København), Fie Bodenhoff (København), Jannic The Jeweler (København), Stinne Holm (København), Charlotte Larsen Fine Jewellery (København), Mads Heindorf Jewellery (København), Nr. 99 (København), Guldsmed Henrik Saugbjerg (Aarhus), Per Borup (Søborg), TJ design (Næstved) og Jane Kønig (København), som har taget NEXT-eleverne under deres vinger under krisen. Derudover har Me mori (Fredericia) og Perlen (Odense) også tilbudt at hjælpe.
Nøgleord
Kontakter
Pressekonsulent Nikolaj Bech Petersen, tlf. 20 84 01 50
Billeder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Cubo Arkitekter vinder konkurrencen om et nyt praksisakademi på Nørrebro i København20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udover Cubo Arkitekter deltog tre teams i arkitektkonkurrencen. Det vindende team består af Cubo Arkitekter, Nordic Office of Architecture, Dominia og DETBLÅ. ”I bedømmelsen er der lagt vægt på vinderforslagets gennemarbejdede, robuste og funktionelle kvalitet, der både understøtter teoretisk fordybelse, eksperimenter, arbejdet i værksteder og ikke mindst rammerne for elevfællesskabet. Oveni kommer hensynet til bæredygtighed, og at praksisakademiet kommer til at åbne campus mod byen med en moderne fortolkning af industribygninger,” oplyser NEXTs direktør Ole Heinager på vegne af bedømmelsesudvalget. Praksisakademiet bliver et samlingspunkt for unge på NEXTs gymnasie- og erhvervsuddannelser på Campus Nørrebro. A.P. Møller Fonden har doneret 125 millioner kroner til projektet, der har et samlet budget på 250 millioner kroner. I forbindelse med offentliggørelsen af donationen sagde Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden: ”Dansk erhvervsliv har brug for dygtige, fagligt
82 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 82 af hovedstadens dygtigste håndværkere Håndværkerforeningens medalje og legater for over 1,3 mio. kroner. H.M. Kongen lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
NEXT Uddannelse København åbner campus i Skovlunde19.3.2025 11:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår åbner NEXT dørene til nyt campus i Skovlunde, Ballerup Kommune. Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution har i forvejen et godt samarbejde med kommunen om Ballerup Business Campus og glæder sig til at kunne udbyde flere ungdomsuddannelser i Ballerup efter sommerferien.
Flere unge har søgt ind på htx-uddannelsen i Region Hovedstaden10.3.2025 15:07:06 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København, TEC og U/NORD melder om en samlet htx-fremgang på syv procent sammenlignet med 2024. Htx bør bevares som en selvstændig gymnasieuddannelse, mener de tre skoledirektører.
Procesoperatøruddannelsen har vokseværk5.2.2025 12:28:19 CET | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum