Arbejdsløsheden sat 6,5 år tilbage: Afgørende af skabe tryghed for ledige

- Coronakrisen har fået arbejdsløsheden til at eksplodere. På to måneder er vi banket 6,5 år tilbage. Det er en katastrofe, siger Per Christensen, forbundsformand i 3F.
Udviklingen er sket på trods af historisk store hjælpepakker, der har holdt hånden under virksomhederne og fastholdt over 150.000 lønmodtagere i beskæftigelse.
Derfor skal regering og Folketing træde i karakter og skabe større tryghed for de ledige, lyder det forud for aftenens partileder-debat.
- Jeg forventer, at vi i aften får konkrete løsninger og forslag på bordet. F.eks. i form af en økonomisk håndsrækning til de titusinder af ledige og andre konkrete forslag til at stimulere forbruget og få gang i økonomien.
- Der er ikke brug for pæne ord og uforpligtende hensigtserklæringer. Der er brug for politisk handling. Og det haster også for mine kollegaer, der har mistet arbejdet. De får ikke del i de milliardstore hjælpepakker.
Med udgangspunkt i hvor meget 3F’erne i krisetider fylder i opgørelse af arbejdsløshed viser 3Fs prognose, at den samlede officielle bruttoarbejdsløshed i april må forventes at stige mellem 28.000-33.000 fuldtidspersoner efter sæsonkorrektion.
Det vil svare til en stigning i ledighedsprocenten mellem 1,0 og 1,2 procentpoint. Så den samlede ledighed i Danmark vil ligge på mellem 5,1 og 5,3 pct. svarende til op imod 150.000 fuldtidsledige.
Så mange ledige har der ikke været siden slutningen af 2013, hvorfor 3F konkluderer, at arbejdsløsheden er sat mere end 6½ år tilbage på blot to måneder (marts, april).
3Fs formand har en konkret pakkeløsning klar til regering og Folketing, der vil skabe tryghed for ledige og stimulere økonomien:
- ”Vi skal have en ekstra økonomisk håndsrækning, så ledige lønmodtagere f.eks. ikke behandles ringere, end selvstændige, der er ramt af krisen.”
- ”Det er tid at frigive lønmodtagernes indefrosne feriepenge. Det vil styrke trygheden, økonomien og efterspørgslen hos alle lønmodtagere.”
- ”Giv nu dagpengemodtagere timeout, indtil krisen er overstået, i forhold til grænsen på to års dagpenge.”
Nøgleord
Kontakter
For yderligere kommentar, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
For spørgsmål om prognosen, kontakt 3Fs cheføkonom Frederik I. Pedersen på 28 42 42 72
Billeder
Vedhæftede filer
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum