Kræftpatienter og pårørende kan nu mødes i online samtalegrupper

Når man har kræft tæt inde på livet som kræftpatient eller pårørende, følger der ofte mange tanker og bekymringer med, som venner og familie kan have svært ved at forstå, selv om de gør, hvad de kan, for at hjælpe. Derfor oplever mange, at det er givende at møde andre som står i en lignende situation.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder normalt samtalegrupper og andre netværksaktiviteter for kræftpatienter, pårørende og efterladte i kræftrådgivningerne, men de er indtil videre sat på pause på grund af corona. Nu lancerer Kræftens Bekæmpelse derfor en række online samtalegrupper, hvor det er muligt at mødes med andre i samme situation.
- Vi er utrolig glade for, at vi nu kan tilbyde online samtalegrupper til kræftpatienter, pårørende og efterladte i hele landet, siger Chris Donkin, rådgivningschef i Kræftens Bekæmpelse.
- Vi hører fra mange patienter og pårørende, der savner muligheden for at mødes i samtalegrupper i kræftrådgivningerne. Det er selvfølgelig ikke det samme at mødes online, men det giver til gengæld muligheden for at danne fællesskaber, som du kan deltage i fra dit hjem, og uanset hvor du bor i landet, siger Chris Donkin.
Ti forskellige grupper
I 2019 havde Kræftens Bekæmpelse mere end 17.000 kontakter med kræftpatienter, pårørende og efterladte, som deltog i et gruppetilbud, og på landsplan var der i løbet af året mere end 75 samtalegrupper med forskellige målgrupper og temaer. For de nye online samtalegrupper er der i første omgang planlagt ti grupper, som løber fra maj til starten af juli. Tre grupper for pårørende og efterladte og syv for kræftpatienter. Blandt andet en gruppe for kræftpatienter, der bor alene, en gruppe for unge singler med kræft og en gruppe for kronisk syge kræftpatienter.
Alle grupper mødes første gang i løbet af maj måned og ledes af en professionel rådgiver fra en af Kræftens Bekæmpelses 12 kræftrådgivninger landet over.
- Vi er spændte på, at komme i gang med onlinegrupperne. Det er et nyt område for os, som er opstået i kølvandet af corona. Og hvis det bliver en succes, åbner det for nye muligheder, siger Chris Donkin og uddyber:
- Vi kan lave samtalegrupper for målgrupper, der normalt er svære at samle lokalt i en kræftrådgivning, fordi der ikke findes så mange af netop den patient- eller pårørendegruppe. Det kan eksempelvis være sjældne kræftsygdomme eller patienter, der er svækkede eller bor langt fra en kræftrådgivning, siger Chris Donkin.
De første grupper har opstart i næste uge. Det koster intet at deltage i grupperne. Se listen over online samtalegrupper og hvordan du tilmelder dig:
Online samtalegrupper for kræftpatienter pårørende og efterladte
Nøgleord
Kontakter
Chris Donkin, rådgivningschef i Kræftens Bekæmpelse: Tlf: 21 40 03 55 / E-mail: donkin@cancer.dk
Billeder
Links
Information om Kræftens Bekæmpelse
Gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter, pårørende og efterladte mere end 40 steder i landet.
I 12 kræftrådgivninger landet over kan du udover professionel rådgivning og familiesamtaler normalt også deltage i forskellige samtalegrupper og aktiviteter.
Alle grupper og aktiviteter er indtil videre på pause på grund af coronasituationen. Du kan stadig få rådgivning i kræftrådgivningerne efter tidsbestilling samt over telefonen.
Kræftlinjen tilbyder derudover gratis telefonrådgivning på 80 30 10 30
Læs mere og find kontaktinfo til nærmeste kræftrådgivning her:
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
Stort løft til kræftforskningen: 104 mio. kroner uddelt til nye projekter27.5.2025 08:56:14 CEST | Pressemeddelelse
42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum