COVID-19 / Økonomiforhandlinger / Overførselssagen
COVID-19 krisen har ramt os alle, men især de udsatte grupper hårdt. Det gælder også i Københavns Kommune, hvor mange mennesker med handicap og udsatte børn, unge og voksne har været presset endnu hårdere end normalt. De fleste har taget det flot og støtten fra kommunens personale på bosteder og i udgående enheder har været uvurderlig.
Men der er også borgere, som har nået grænsen. Følelsen af isolation er enorm. Ensomheden breder sig. Ingen ved hvor lang tid krisen varer eller hvad den kommer til at koste. Men vi ved, at Københavns mest sårbare borgere har brug for en særlig indsats mod ensomhed og trivsel nu og her.
Derfor har budgetpartierne over de seneste uger drøftet forskellige initiativer på socialområdet, som kan afhjælpe nogle af konsekvenserne. Nu foreligger der en aftale mellem Radikale Venstre, SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og Venstre.
Aftalen har særligt fokus på fællesskabende aktiviteter, der kan gennemføres fysisk, og som stadig er sundhedsforsvarlige.
Aftalepartierne er enige om, at de ekstraordinære initiativer i hjælpepakken finansieres af midler fra Økonomiudvalgets særlige pulje til COVID-19-relaterede udgifter. Resterende initiativer vil indgå i forhandlingerne om Overførselssagen, hvor Borgerrepræsentationen fordeler midlerne fra sidste års mindre forbrug. De forhandlinger starter nu på tirsdag den 12. maj.
“Det er blevet meget tydeligt under COVID-19 krisen, hvem der har brug for vores hjælp. Og selv om socialområdets kritiske funktioner ikke har været lukket ned, kan vi se, at der er behov for en ekstraordinær indsats. Savnet af familie, pårørende, venner og hverdag er simpelthen blevet for stort hos mange mennesker på socialområdet. Det er jeg glad for, at vi reagerer på med denne aftale,” siger socialborgmester Mia Nyegaard fra Radikale Venstre.
Initiativer og økonomi
En fuld indfasning af initiativerne vil give op mod 47,8. mio. kr. til de socialt udsatte i København. Heraf forventes 16 mio. kr. finansieret af Økonomiforvaltningen som direkte COVID-19 relaterede udgifter. Der søges om finansiering i overførselssagen til de resterende 31,8 mio. kr.
Udgifterne fremgår nedenfor fordelt på hver indsats.
Aktiviteter i forslaget (1.000 kr. – 2020 p/l) |
Styrings-område |
2020 |
Aktiviteter og ledsagelse |
Service |
12.000 |
Øget tid til 1-1 samvær/støtte til social kontakt |
Service |
3.100 |
Afholdelse af aktiviteter på bo- og døgntilbud |
Service |
2.000 |
Peer-to-peer indsatser |
Service |
200 |
Ferieaktiviteter til børn og unge |
Service |
2.000 |
Fremskudt misbrugsbehandling |
Service |
1.100 |
Opsporing af børn, familier og borgere, som Socialforvaltningen ikke har nået som følge af Coronakrisen |
Service |
3.500 |
Understøttelse af børn og unges skolegang og uddannelse |
Service |
4.400 |
Indsats vedr. Tryghed i sundhed |
Service |
3.500 |
Udgifter i alt (netto) |
|
31.800 |
Partierne siger:
”For mig og Socialdemokratiet er det vigtigt, at socialt udsatte og borgere med handicap kan komme tættere på normal hverdag med fællesskab, venner og familie – og ikke kun nøjes med digitale løsninger. Derfor bør nødpakkens foreslåede tiltag prioriteres i overførselssagen. Coronakrisen har skabt kløfter mellem vores udsatte borgere og resten af samfundet, som vi er nødt til at bygge bro over.” Laura Rosenvinge, Socialdemokratiet.
”For Venstre er det afgørende, at vi bekæmper ensomhed og mismod hos mennesker med handicap og/eller psykiske lidelser på de københavnske bosteder. Vi håber derfor, at vi med hjælpepakken kan sætte pres på at åbne for besøg og aktiviteter for de mest udsatte.” Karina Rohrberg Jessen, Venstre.
”Alternativet mener, at det er af afgørende betydning at bruge ressourcer på at støtte med menneskekontakt, og ikke kun tablets og telefonopkald. Det er vigtigt at udsatte og ressourcesvage under COVID-19 også bliver støttet og hjulpet igennem denne svære tid.” Kåre Traberg Smidt, Alternativet.
“Jeg er særligt glad for de dele af hjælpepakken, der understøtter en bedre opsporing af og hjælp til de københavnske børn, der døjer med angst eller psykiske problemer - eller som i værste fald oplever konflikter, vold eller alkoholmisbrug i hjemmet. I en krisetid, hvor nogle familier har det ekstra svært, risikerer børnene at blive overbelastede og overset. Det må bare ikke ske. Og det er bl.a. det, jeg håber, at vores hjælpepakke kan være med til at forebygge.” Annika Smith, Socialistisk Folkeparti.
”Det skal selvfølgelig ikke være sådan, at det er de allermest sårbare børn og voksne, der betaler den højeste pris for corona. Derfor er det glædeligt, at vi nu kommer dem i møde med en helt nødvendig ekstra hjælpepakke.” Charlotte Lund, Enhedslisten.
Nøgleord
Kontakter
Socialborgmester Mia Nyegaard (R) via pressechef Thomas Søie Hansen (20529786)
Vedhæftede filer
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Bernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Karina Vestergård Madsen: Vi har sikret flere penge til Grace Kbh og Basar under Buen25.3.2025 15:05:25 CET | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om Overførselssagen 2024-2025 sikrer i alt 39,3 millioner kr. til Socialforvaltningens drift og vigtige initiativer og indsatser for udsatte københavnere. To projekter, som det var en topprioritet for socialborgmesteren at skaffe midler til, er Grace Kbh og Basar under Buen på Nørrebro.
Søg om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde og julearrangementer for udsatte borgere21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Organisationer og frivillige foreninger kan nu søge om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde for københavnerne. Det sker gennem § 18-puljen og økonomisk støtte til julearrangementer for Socialforvaltningens målgrupper. Der er åbent for ansøgninger fra i dag og frem til fredag den 2. maj 2025.
Stadigt flere børn lever i fattigdom i København26.2.2025 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Andelen af fattige børn i København er steget fra ca. 4.800 børn i 2022 til ca. 5.100 børn i 2023. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i hovedstaden, som bygger på tal fra Københavns Kommune.
Ny direktør til Socialforvaltningen i Københavns Kommune30.1.2025 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. marts 2025 tiltræder Jacob Hess, der kommer med solid erfaring fra Ankestyrelsen, som ny direktør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Socialforvaltningen i København får ny administrerende direktør13.12.2024 11:54:34 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Katrine Ring, der i dag er fagdirektør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, som fra den 1. januar er ny administrerende direktør i forvaltningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum