Udligningsreform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der sender flere penge til de kommuner, der har ekstra mange børn i dagtilbud og ældre med behov for hjælp og pleje.

”Det er et skridt i den rigtige retning, når kommuner med mange plejetrængende ældre og børn får flere midler til velfærd med det nye forlig om udligningen mellem kommunerne,” siger Thomas Enghausen, der er næstformand i FOA, landets største fagforbund for kommunalt ansatte. Han understreger, at FOA gerne havde set reformen gå længere i forhold til at udjævne uligheden mellem de rige og de fattige kommuner.

FOA har gennem årene oplevet, hvordan nogle kommuner har kæmpet med at skaffe kolleger nok til at yde en god service til borgerne inden for en rimelig trækprocent.

”For os har det været tydeligt, at nogle kommuner har haft det sværere end andre. Det begynder denne her reform at rykke ved,” siger Thomas Enghausen.

FOA havde gerne set en bedre udligning for de store udgiftsområder børn og ældre. De seneste 10 år er der især kommet flere ældre i yderområder og på landet. Bykommunerne har ikke oplevet den samme vækst i antallet af ældre som landkommunerne. Hvis denne udvikling, der ser ud til at fortsætte, ikke skal føre til endnu større uligheder på ældreområdet, er det ifølge FOA helt afgørende med en ordentlig udligning.

”Udligningsreformen vil give nogle kommuner bedre mulighed for at sikre ordentlige dagtilbud og ældrepleje, og det er både godt og nødvendigt. Men det ændrer ikke ved, at der endnu ikke er skabt mulighed for, at alle kommuner får reel mulighed for at ansætte flere medarbejdere i takt med, at der kommer flere børn og ældre. Det sker først ved forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2021 og hvis der sker en forhøjelse af det kommunale serviceloft. Så de forhandlinger har vi nu øjnene stift rettet mod,” siger Thomas Enghausen.

”Vi ser desværre, hvordan serviceloft og trusler om sanktioner skræmmer mange kommuner fra bare at bruge de midler de har budgetteret med på velfærd. I 2019 lå serviceudgifterne i kommunerne 1,1 milliarder kroner under det, der var budgetteret. Det understreger nødvendigheden af at ændre budgetloven.”

Coronakrisen har ifølge Thomas Enghausen gjort det tydeligt, hvordan nedskæringer og underforbrug gennem de sidste mange år har en pris, og at prisen er endnu højere, når en uventet og fjendtlig gæst træder ind i vores institutioner og sundhedsvæsen.