Christian Buur bliver ny innovationschef på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet har valgt Christian Buur ud fra et bredt og højt kvalificeret ansøgerfelt. Han har gennem størstedelen af sin karriere beskæftiget sig med ledelse, innovation og forretningsudvikling både som direktør og som konsulent i virksomheder som Accellerace, McKinsey, AarhusKarlhamn og senest Unisense.
”Med Christian Buur som leder af innovationsbenet i AU’s nye erhvervssatsning er vi kommet et langt skridt nærmere målet om, at AU skal være afsender på flere vidensbaserede virksomheder, der skaber direkte værdi til samfundet gennem vækst, arbejdspladser og udvikling af fremtidens forretningsmodeller,” siger erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen.
Christian Buur skal i den nyoprettede stilling som innovationschef hos Erhverv og Innovation på universitetet lede aktiviteterne under AU’s nye iværksætterhus The Kitchen, der er centrum for iværksætteraktiviteter for studerende, ph.d.er og forskere på AU. Han tiltræder 1. august 2020.
Christian Buur er oprindeligt uddannet cand.merc. i International Business fra Aarhus Universitet og bor i dag i Risskov med sin kone og tre børn og er i øvrigt en ivrig sportsmand.
Nøgleord
Billeder
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
5 forskertalenter modtager ph.d.-prisen7.5.2025 14:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Alternative nyhedsmedier, køers udledning af metan og empati i politiske diskussioner. Forskningen spænder vidt hos de 5 talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 28. maj.
Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen5.5.2025 12:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe fra Aarhus Universitet modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.
Vil du vide mere om verden? Kom til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet1.4.2025 13:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Styr et teleskop i Australien, træd ind i en virtuel solcellemark, undersøg dyrehjerner – og se, hvordan tandlægestuderende træner på fantomdukker. Onsdag den 23. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Bare mød op – arrangementet er gratis og åbent for alle.
IT-uddannelser giver markant fremgang i kvote 2-søgning til Aarhus Universitet15.3.2025 15:21:28 CET | Pressemeddelelse
AU’s naturvidenskabelige uddannelser får over dobbelt så mange ansøgere som sidste år. Også samfundsvidenskaben tiltrækker flere unge, og der er fremgang på alle fem fakulteter.
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer9.9.2024 11:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Én spiller en afgørende rolle i kampen mod HIV, en anden har vist, hvordan man kan dyrke grøntsager i gamle madrasser. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag 5 internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum