Studerende hjælper corona-sårbare på Djursland

Her knap to måneder efter coronavirus lukkede det meste af Danmark, står det efterhånden klart, at ingen går ram forbi under coronakrisen. Og særligt ikke de mennesker, som af forskellige årsager befinder sig i en livskrise og dermed ikke har det fornødne sociale netværk til at håndtere isolationen og ensomheden, når myndigheder påbyder afstand og minimal social aktivitet.
Det har man også bemærket på den lokale Café Grenaa, som drives af KFUM’s Sociale Arbejde. Her er man vant til besøg af borgere i forskellige udsatte livssituationer, men det lægger coronakrisen selvsagt en dæmper på.
”Vi er oprigtigt bekymrede for mange af de borgere, som ellers dagligt ville besøge os. Det er mennesker, som er i en form for livskrise i forvejen, og vi kan mærke, at manglen på kontakt og sociale aktiviteter risikerer at sætte dem tilbage i deres udvikling. Det kan være ensomme, ældre eller socialt udsatte, som af den ene eller anden grund ikke har det samme sociale netværk som andre, og som dermed rammes ekstra hårdt af anbefalingerne om social afstand under coronaepidemien,” forklarer Kenneth Flammild, der er daglig leder af Café Grenaa.
Praktik blev til projekt
Han er derfor gået i samarbejde med studerende fra den lokale pædagoguddannelse på VIA University College i Grenaa, Kafé Kolind på Syddjurs og lokalpsykiatrien om projektet Akut Social Driveout. Projektet, der hører under KFUM’s Sociale Arbejde og er støttet af TrygFonden, besøger socialt udsatte i 180 forskellige yderområder i Danmark for at tilbyde støtte og hjælpe dem gennem den vanskelige periode.
De studerende på pædagoguddannelsen i VIA arbejder som en del af deres praktik med at udvikle og udlevere forskellige aktivitetspakker til de udsatte borgere. Pakkerne henvender sig til forskellige målgrupper. Eksempelvis er der en børne- og familiepakke, som kan bestå af forskellige ting og inspirationsmaterialer, der har til formål at aktivere borgerne. Det kan være ting som ugeblade, spillekort, ruter til gåture med forskellige formål, naturbanko i samarbejde med Friluftsrådet, sjove læremidler, forslag til lege, malebøger, kridt mv.
De studerende står selv for at tage kontakt til forskellige samarbejdspartnere med henblik på at få viden og materialer til pakkerne. Derudover står de selv for at sammensætte og udbringe pakkerne til borgere på hele Djursland. Og det er der god læring i, hvis man skal tro Lars Brøgger, der er koordinator og studievejleder på pædagoguddannelsen i Grenaa.
”Vi er i en situation, hvor nogle af vores studerende ikke kan gennemføre deres praktik som planlagt. Derfor er det ekstra glædeligt, at vi nu kan samarbejde med de lokale KFUM-caféer, så vi både tilbyder vores studerende en spændende og lærerig praktik med indblik i en vigtig socialpædagogisk målgruppe og samtidig hjælper borgere i forskellige livskriser i vores lokalområde,” siger Lars Brøgger.
Studerende: En unik mulighed
Den holdning går i igen hos de studerende, der er en del af projektet. For Heidi Spang, der er i praktik på 3. semester af uddannelsen, har det givet nogle helt særlige muligheder og erfaringer, som hun ikke har kunnet få i en almindelig praktik.
”Jeg er virkelig glad og stolt over at være en del af det her projekt. For mig har det åbnet øjnene for en masse muligheder, som jeg ikke på samme måde ville kunne få øje på skolebænken. Eksempelvis har jeg lært, hvordan kontakten til andre fagligheder og samarbejdspartnere både kan hjælpe mig med at blive en bedre pædagog, men også hjælpe med at gøre en helt konkret forskel for børnene. Samtidig har jeg virkelig haft tid til at fordybe mig, både teoretisk og praktisk, i denne her meget vigtige og komplekse målgruppe,” siger Heidi Spang.
Akut Social Driveout bringer i løbet af de kommende uger mange hundrede pakker ud til borgere på hele Djursland. Formålet med initiativet er at give socialt udsatte livsmod, håb og en følelse af samhørighed og tryghed.
Kontaktpersoner for yderligere info
Lars Brøgger
Koordinator og studievejleder på pædagoguddannelsen i Grenå
Tlf. 87 55 35 52
Mail: loeb@via.DK
Kenneth Flammild,
Leder af Café Grenå
Tlf. 24 02 85 28
Mail: kfl@kfumsoc.dk
Heidi Spang
Pædagogstuderende på VIAs pædagoguddannelse i Grenå
Tlf. 60 16 34 36
Casper Grud Nielsen
Journalist på VIA
Tlf. 87 55 15 16
Mail: grud@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum