Regeringen prioriterer 24,2 millioner til lokale projekter i Syddanmark
For de lokale aktionsgrupper i Region Syddanmark betyder det helt konkret, at de efter årsskiftet får 24,2 millioner kroner til nye projekter i Sønderjylland og på Fyn.
Med LAG-midlerne får de lokale aktionsgrupper mulighed for at give borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk håndsrækning til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne og på småøerne.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”De midler, vi prioriterer, til de lokale aktionsgrupper, er virkelig vigtige for udviklingen i Danmarks landdistrikter. De skaber liv og aktivitet og er med til at fastholde arbejdspladser – ikke mindst i Sønderjylland og på Fyn. Det er en vigtig prioritet for regeringen at skabe et sammenhængende Danmark, og her spiller LAG-midlerne en stor rolle.”
De seks lokale aktionsgrupper, der skal administrere midlerne er: LAG Middelfart-Assens-Nordfyn-Kerteminde, LAG Faaborg-Midtfyn-Svendborg-Nyborg, LAG Sønderborg-Aabenraa, LAG Haderslev-Tønder, LAG Fanø-Varde og LAG Billund-Vejen.
Dertil kommer, at LAG Småøerne og LAG Langeland, Læsø, Samsø, Ærø tilsammen får 11,4 millioner kroner, der også kan komme projekter i Region Syddanmark til gode.
Klar melding til de lokale aktionsgrupper
Ved allerede nu at give en klar udmelding om, hvilke midler der er til projekter i overgangsåret 2021, håber erhvervsministeren, at overgangen til den kommende programperiode bliver så smidig som mulig.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er meget vigtigt for mig, at de lokale aktionsgrupper får at vide hvor mange penge, der er at gøre godt med til lokale projekter til næste år. For vi må ikke bremse virkelysten ude i landdistrikterne. Vi har løbende brug for ideerne fra ildsjælene og de lokale drivkræfter. Det er de lokale aktionsgrupper, der bedst kender de konkrete behov i deres nabolag, og derfor ved de også, hvor og hvordan der skal sættes ind.”
I Region Syddanmark er der bl.a. i 2017 givet støtte til projektet ”Herrens Mark”, der er et økologisk landbrug i Udby på Fyn, som producerer mælkebøtte- og rødkløverekstrakt til kosttilskud.
I 2018 blev der for eksempel også givet LAG-midler til ombygning af eksisterende haller til en maskinstation med etablering af vaskehal, medarbejderfaciliteter og kontor. Virksomheden, der ligger i Bredebro i Sønderjylland, havde nemlig fremgang og derfor behov for at udvide.
Fakta om LAG
I den nuværende danske LAG-indsats er der i alt 26 lokale aktionsgrupper på tværs af landet, som tilsammen dækker over 56 kommuner og 27 småøer.
De lokale aktionsgrupper (LAG) giver tilskud til projekter, der kan skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Aktionsgrupperne prioriterer midlerne på baggrund af deres egen lokale udviklingsstrategi.
Den nuværende LAG-indsats er en del af det danske Landdistriktsprogram, der officielt udløber år 2020. Der er aktuelt forhandlinger om rammerne for den nye programperiode 2021-2027, som ikke når at blive færdige, så man kan starte op allerede i 2021.
Derfor har EU-Kommissionen besluttet, at 2021 kan være et overgangsår, hvor reglerne for den nuværende periode stadig gælder.
For yderligere oplysninger:
- Kontakt presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Erhvervsministeren besøger Berlin12.5.2025 07:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Berlin, hvor han bl.a. skal mødes med tyske politikere fra SPD og CDU. De skal bl.a. drøfte, hvordan landenes samarbejde kan komme erhvervslivet til gode i en forandret verden.
Nu kan iværksættere få mere hjælp til at beskytte deres ideer8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere og små virksomheder har behov for støtte, så de hurtigt kan komme i gang med at beskytte deres forretning mod plagiat. En ny IP fast track-ordning skal sikre hjælp til varemærke- og designregistrering.
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum