Idræt har overraskende stor betydning for trivsel og sundhed for 10-13-årige piger

Covid-19 krisen sætter i øjeblikket begrænsninger for vores fysiske aktivitet i et land med en lang og stærk idrætstradition. Aktuelt er mere end 2,3 millioner danskere foreningsaktive; hvoraf 928.939 er børn og unge.
Det nye landsdækkende studie fra SDU sætter en tyk streg under, hvor stor betydning det har på børn og unges trivsel og sundhed, at de dyrker idræt - med fodbold, håndbold, gymnastik og badminton som prominente eksempler.
Foreningsaktive 10-13-årige børn har markant bedre fitness og trives bedre
- Vores undersøgelse viser, at idrætsdeltagelse har stor betydning for både trivsel, fitness og sundhed hos ”betweenere” over hele landet, forklarer professor Peter Krustrup fra SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik.
Sammen med et team af forskere har Peter Krustrup gennem de seneste tre år gennemført en omfattende undersøgelse hos mere end 6.000 piger og drenge på 10-13 år fra 215 skoler i 62 kommuner. Undersøgelsens første resultater udkommer på fredag i det anerkendte tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports.
- De 10-13-årige piger og drenge, som går til foreningsidræt, har markant højere fysisk, psykisk og social trivsel, bedre kondition, større muskelstyrke og langt lavere fedtprocent end de børn, der ikke er foreningsaktive, fortæller han.
Idræt i skolen øger social og fysisk trivsel
SDU-forskerne har som en del af undersøgelsen set på effekterne af kombineret sundhedsundervisning og fodboldtræning i 2 x 45 minutter om ugen i 11 uger i SDU’s og DBU’s projekt ”11 for Health i Danmark”.
- De første resultater fra den landsdækkende storskalaundersøgelse viser, at 11 uger med sundheds-undervisning på fodboldbanen har en positiv effekt på social trivsel hos piger og drenge, og også virker fremmende på pigers fysiske trivsel, fortæller Peter Krustrup, og forsætter:
- Vi vidste allerede at 11 for Health virker positivt på sundhedsprofil og sundhedsviden. Det nye er den tydelige samlede effekt på social trivsel og en ekstra effekt på fysisk trivsel for pigerne.
11 for Health fungerer godt for idrætsuvante
Ph.d.-studerende Mads Madsen, som pt er ved at afslutte sit ph.d.-projekt på SDU om ’11 for Health’ tilføjer:
- Det har især overrasket os, at pigerne vurderer programmet lige så positivt som drengene gør, for fodbold er en ny arena for mange af pigerne. Desuden kan vi se, at også de, der ikke har erfaring med idræt, fx fodbold, i foreninger var glade for projektet, fortæller han.
- Det handler i høj grad om, hvordan man organiserer idrætten. 11 for Health er et innovativt idrætskoncept som pigerne er glade for, blandt andet fordi pigerne godt kan lide, når man organiserer idræt i mindre grupper, hvor det er sjovt, inkluderende og lærerigt, konkluderer Mads Madsen.
- Det er meget flotte resultater, og det understreger betydningen af et stærkt foreningsliv med plads til alle. Vi skal være ekstra opmærksomme efter corona-pausen, hvor vi må forvente en stor forskel på det fysiske niveau hos børn og unge. Her er det ekstra vigtigt, at vi kan præsentere et bredt udsnit af idrætter i skoletiden, så vi giver lyst til at dyrke foreningsidræt efter skoletid med de gavnlige effekter af fysisk aktivitet og de stærke fællesskaber, siger Mikkel Nørtoft Magelund, leder af Team Bredde og Motion i Danmarks Idrætsforbund.
Studiet har modtaget økonomisk støtte fra Nordea-fonden, Helsefonden, TrygFonden og Aase og Ejnar Danielsen Fonden. 11 for Health i Danmark er udrullet i et tæt samarbejde mellem SDU og DBU, med støtte fra Nordea-fonden, og er indtil nu afviklet for næsten 20.000 børn på mere end 400 skoler i 80 kommuner.
Om studierne
- I SDU-undersøgelsen deltog over 6.000 10-13-årige piger og drenge, hvoraf ca. 5.000 blev testet både før og efter en 11-ugers interventionsperiode med kombineret idræts- og sundhedsundervisning.
- I undersøgelsen målte forskerne på børnenes trivsel, kognitive funktion, sundhedsviden, sundhedsprofil og idrætsdeltagelse. De nye resultater beskriver betydningen af idrætsdeltagelse i foreninger såvel som i folkeskolen på mellemtrinnet.
- I den første del af undersøgelsen blev idrætsdeltagelse, trivsel og fitness kortlagt for de over 6.000 børn og resultaterne sammenlignet mellem de ikke-foreningsaktive og de foreningsaktive.
- 80% af pigerne og 81% af drengene var aktive i idrætsforeninger, heraf flest af pigerne i gymnastik, fodbold, håndbold, svømning og dans, og flest af drengene i fodbold, håndbold, badminton, svømning og gymnastik.
- I den anden del af undersøgelsen deltog mere end 5.000 børn fra mellemtrinnet i 11 ugers kombineret idræts- og sundhedsundervisning i 2 gange 45 min om ugen, via konceptet ”11 for Health i Danmark”. I dette koncept bruges par-øvelser, fodboldlege og småspil til at illustrere sundhedsbudskaber om hygiejne, varieret kost, fysisk aktivitet og mental sundhed.
- Ved begge testrunder blev trivsel undersøgt med KIDSCREEN-27 spørgeskema (Ravens-Sieberer et al. 2005) med fokus på fysisk trivsel, psykisk trivsel, social trivsel og skoletrivsel.
- Sundhedsprofil blev kortlagt ved måling af hvilepuls, blodtryk, kropssammensætning (InBody 270), Yo-Yo interval løbetest (YYIR1C), stående længdespring og en Stork balancetest (Ørntoft et al. 2016).
- Idrætsdeltagelse, sundhedsviden og kognitiv funktion blev kortlagt gennem computerbaserede spørgeskemaer, multiple-choice tests (Fuller et al. 2017) og kognitive opgaver (Lind et al. 2019).
Nøgleord
Kontakter
Peter Krustrup, Professor i Sport og Sundhed
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
E-mail: pkrustrup@health.sdu.dk
Tel: +45 2116 1530
Bo Kousgaard, kommunikationsmedarbejder
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
E-mail: bkousgaard@health.sdu.dk
Tel: +45 23 23 86 24
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Læs mere
- Madsen M, Elbe AM, Madsen EE, Ermidis G, Ryom K, Wikman J, Lind RR, Larsen MN, Krustrup P (2020). The “11 for Health in Denmark” intervention in 10–12-year-old Danish girls and boys and its effects on well-being – a large-scale cluster RCT. Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, April 2020.
- Ørntoft C, Fuller C, Larsen MN, Bangsbo J, Dvorak J, Krustrup, P (2016). "FIFA 11 for Health” in Europe. II: Effect on health markers and physical fitness in Danish schoolchildren aged 10-12 years. Br J Sports Med 50(22): 1394-1399. https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/50/22/1394.full.pdf
- Fuller C, Ørntoft C, Larsen MN, Elbe AM, Ottesen L, Junge A, Dvorak J, Krustrup, P (2017). "FIFA 11 for Health” for Europe. I: Effect on health knowledge and wellbeing of 10- to 12-year-old Danish school children. BJSM 51(20):1483-1488. https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/51/20/1483.full.pdf
- Skoradal MB, Purkhús E, Steinholm H, Olsen MH, Ørntoft C, Larsen MN, Dvorak J, Mohr M, and Krustrup P (2018). 'FIFA 11 for Health' for Europe in the Faroe Islands: Effects on health markers and physical fitness in 10- to 12-year-old schoolchildren. Scand J Med Sci Sports 28(S1): 8-17. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.1111/sms.13209
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny professor vil styrke forskningen i kampen mod aggressiv hjernekræft24.4.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Helge Thisgaard udnævnes til professor i medicinsk fysik ved Forskningsenheden for Nuklearmedicin, Klinisk Institut, SDU og OUH den 1. maj.
Stort forskningsprojekt: Ny robotteknologi skal ruste danske virksomheder til en usikker verden10.4.2025 08:23:54 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra SDU Robotics er sammen med 22 andre partnere en del af forsknings- og innovationsprojektet MADE REACT. Ved hjælp af nye teknologiske løsninger skal de gøre dansk industri mere modstandsdygtig i en foranderlig verden. Projektet er støttet af Innovationsfonden og har et samlet budget på mere end 100 millioner.
Nye IT- og STEM-uddannelser godkendt til SDU Vejle8.4.2025 14:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye IT- og STEM-uddannelser bliver fundamentet for et internationalt forsknings- og uddannelsesmiljø på den nye campus.
Nu kan du få ægte foie gras uden tvangsfodring8.4.2025 09:38:21 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Max Planck Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har udviklet en effektiv måde at lave foie gras af ænder og gæs, som ikke er blevet tvangsfodrede. Teknologien er patenteret, og håbet for fremtiden er, at den også vil kunne bruges til f.eks. plantebaserede fødevarer.
Ny klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og SDU7.4.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Overlæge, dr. med. Kim Theilgaard-Mönch er pr. 1. september 2025 udnævnet til klinisk professor i hæmatologi ved Odense Universitetshospital (OUH) og Klinisk Institut ved Sydansk Universitet (SDU).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum