Ishøj Kommune

Bibliotek åbner for reservering og afhentning af materialer

Del
Kulturium Bibliotek i Ishøj tilbyder nu, at brugerne kan reservere og afhente bibliotekets egne materialer

De seneste måneders corona-situation har blandt andet betydet, at bibliotekerne er blevet lukket ned, og at borgerne ikke har kunnet benytte sig af bibliotekernes mange tilbud.

Men nu åbner Kulturium Bibliotek for, at borgerne igen kan få glæde af deres bibliotek.
Biblioteket vil gøre det muligt for borgerne at reservere og hente materialer på biblioteket.

Begrænset afhentning af materialer

Det er dog kun muligt at reservere bibliotekets egne materialer og altså ikke materialer, som skal hentes fra andre biblioteker.

På samme måde vil afhentningen af de reserverede materialer ske under særlige vilkår for at forebygge corona-smitte.

”En del af vores brugere havde materialer til afhentning eller havde reserveret materialer, som desværre ikke kunne afhentes, da bibliotekerne lukkede ned. Disse materialer kan nu hentes på udvalgte dage,” siger Heidi Knudsen Rostholm, biblioteksfaglig leder på Kulturium Bibliotek.

Materialerne skal hentes i Byhaven

Materialerne kan hentes – mod forevisning af sundhedskort og reserveringsnummer – foran bibliotekets indgang i byhaven på en af følgende datoer:

• 27. april mellem kl. 15-17
• 29. april mellem kl. 11-13
• 4. maj mellem kl. 15-17
• 6. maj mellem kl. 11-13

Personalet på Kulturium Bibliotek vil også finde nye reserveringer frem til afhentning på disse dage, men disse kan først afhentes, når brugeren har modtaget en afhentningsmeddelelse. Hvis brugeren foretrækker at vente, til biblioteket åbner på normal vis, vil afhentning også være mulig efterfølgende.

Materialer pakkes forsvarligt

Biblioteket vil tage en række forholdsregler for at forebygge corona-smitte ved afhentningen.

Fx vil byhaven få markeringer, som vil vise ventende brugere, at de skal holde afstand. Desuden vil medarbejderne på biblioteket pakke materialerne forsvarligt ind, inden de bliver hentet. Denne proces kan tage ekstra tid, og udleveringen af materialer vil derfor være lidt mere omstændelig end normalt udlån. Kulturium Bibliotek håber på brugernes forståelse.

Selvom der ikke har været adgang til biblioteket siden nedlukningen, og personalet har håndteret materialerne forsvarligt, anbefaler biblioteket, at brugerne venter 48 timer med at håndtere materialerne.

Det er ikke muligt at aflevere materialerne, før biblioteket er ordinært åbent igen.

Du kan læse mere om reservering og afhentning under nedlukningen på bibliotekets hjemmeside, ishojbib.dk.

Kontakter

Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder, Kulturium: lilla@ishoj.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye