Nordsjællandske kommuner samarbejder om grøn varmeforsyning
24.4.2020 09:00:00 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

De syv samarbejdspartnere har formuleret et fælles projekt: Grøn Varme. Det skal munde ud i en samlet strategi for, hvad der skal til for at nå en fossilfri varmeforsyning i de fire kommuner senest i 2035.
Fredensborg, Rudersdal, Helsingør og Hørsholm Kommuner er på varmeområdet knyttet tæt sammen og har sammen med forsyningsselskaberne Norfors, Holte Fjernvarme og Forsyning Helsingør alle deltaget aktivt i Region Hovedstadens samarbejde Energi På Tværs, som bl.a. opstiller en fælles vision om en fossilfri varmesektor i 2035.
En vigtig brik i den grønne omstilling
Varmesektoren er en vigtig brik i den grønne omstilling, og projektet skal derfor ses i direkte sammenhæng med den politiske aftale, som et bredt flertal i Folketinget har indgået om en bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af de danske drivhusgasudledninger i 2030 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i 2050.
Kommunerne har en central rolle i omstillingen af varmesektoren både som myndighed og medejere af fjernvarmeselskaber. Samtidig er mange borgere og virksomheder interesseret i grøn opvarmning, og det nye samarbejde giver derfor kommunerne mulighed for mere målrettet at understøtte borgere og virksomheder, og sætte en tydelig retning for udviklingen af en bæredygtig varmeforsyning.
Nogle af de spørgsmål, projektet skal afdække, er bl.a. hvilke konkrete tiltag og aktiviteter der skal igangsættes for at nå en fossilfri varmeforsyning i 2035. I projekt Grøn Varme er der således blandt andet fokus på at sikre fossilfri og effektiv fjernvarme, på udbredelse af vedvarende energi til områder uden fjernvarme samt en fælles administrativ praksis, så det bliver nemt og attraktivt for borgere og virksomheder at tilvælge et fossilfrit alternativ.
Fakta om projektet: Rammer, deltagere og resultater
Projektet forventes at resultere i en samlet strategi, som vil indeholde:
- Nødvendige delmål og målemetoder frem imod en fossilfri varmeforsyning i 2035
- Forslag til handlingsplan med konkrete tiltag frem imod første delmål i 2025
- Etablering af fælles værktøjskasse med ensartede procedurer og retningslinjer for projektgodkendelser og dispensationer
Projektets partnere er:
- Rudersdal Kommune (projektejer)
- Fredensborg Kommune
- Helsingør Kommune
- Hørsholm Kommune
- Norfors
- Holte Fjernvarme
- Forsyning Helsingør
Projektet er projektorganiseret med deltagelse af de fire kommuner og de tre forsyningsselskaber. Rudersdal har projektledelsen. Projektet er finansieret af parterne i fællesskab.
Kontakter
Fredensborg Kommune: Lone Rasmussen Otte, Teamleder for Klima, Administration og Udvikling, lrot@fredensborg.dk, tlf. 25 13 46 94
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
Unge i Fredensborg kan søge rejselegat: Nye oplevelser, stærkere fællesskaber og tid til hinanden27.3.2026 08:05:40 CET | Pressemeddelelse
Fredensborg Kommunes Venskabsbyforum åbner nu for ansøgninger til årets rejselegat for unge. Rejselegatet skal give unge under 25 år mulighed for at rejse ud til en af kommunens venskabsbyer i andre lande – alene eller sammen med venner – og komme hjem med oplevelser, der giver energi, nye perspektiver og styrker fællesskaber
Ny økonomichef i Fredensborg Kommune24.3.2026 14:35:56 CET | Pressemeddelelse
Den 1. maj tiltræder cand.polit. Mikkel Flatau jobbet som økonomichef i Fredensborg Kommune
Ny arbejdstidsaftale mellem Fredensborg Lærerkreds og Fredensborg Kommune sætter fokus på trivselsarbejde16.3.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Forenklinger og nye timer til trivselsarbejde er vigtige elementer i den nye treårige arbejdstidsaftale
Nye velkomststandere på rådhuset øger tilgængeligheden9.3.2026 13:22:08 CET | Pressemeddelelse
Hvis man er svagtseende, bruger kørestol eller har brug for personlig assistance, er det blevet nemmere at få hjælp på Fredensborg Rådhus
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

