To daginstitutioner bliver til én samlet institution
Når børnene på Østerbro skal i vuggestue og børnehave bliver det fremadrettet i en ny, samlet daginstitution. Børn, Familie og Uddannelsesudvalget besluttede på sit møde tirsdag at lægge Børnehuset Mariehønen og Børnehuset Lindholm sammen, så det bliver én samlet daginstitution med fælles budget og fælles opskrivning.
Allerede tilbage i 2018 blev de to institutioner reelt set sammenlagt med fælles leder og fælles forældrebestyrelse. Det skete som led i etableringen af det fælles kultur- og læringscenter på Østerbro. Nu har udvalget så besluttet at lægge institutionerne sammen til én samlet institution rent formelt, og dermed kan dagtilbuddet også få et nyt, fælles navn.
”Jeg synes, det er en rigtig fornuftig beslutning at lægge de to daginstitutioner sammen. Allerede i dag har de et meget tæt samarbejde og en fælles leder, så med den formelle sammenlægning kan institutionen nu også få et fælles navn og udnytte ressourcer og personale bedst muligt,” siger Simon Hansen, der er formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget.
I dag er der 28 børn i Børnehuset Lindholm og 63 børn i Børnehuset Mariehønen. Den samlede institution vil fortsat råde over begge bygninger, og lokalerne skal renoveres og tilpasses til den nye institutions behov for indretning og opdeling af børnegrupper.
Sammenlægningen er formelt trådt i kraft, mens en samlet venteliste og valg af nyt navn mv. forventes at være på plads i løbet af august 2020.
Kontakter
Simon HansenFormand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, gruppeformand (S)
Tlf:25 18 18 16siha@guldborgsund.dkJohanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:Tlf. 2518 2335Mail: jdh@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Samarbejde baner vejen for rekruttering af fremtidens tagdækkere24.6.2025 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Primatag og Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune skal få flere ledige i gang med en karriere som tagdækker. Gennem virksomhedens eget kursusforløb, Prima Akademiet, får de ledige mulighed for at snuse til faget og tage de første skridt mod fast beskæftigelse. 8 af de 14 deltagere på det første hold er kommet i job hos Primatag.
83 millioner til stort naturprojekt ved Hejrede Sø23.6.2025 13:12:01 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har netop modtaget statslig støtte til et cirka 465 hektar stort naturgenopretningsprojekt. I samarbejde med lodsejere og Hejrede-Godssø Pumpelag har man igennem de sidste fem år samarbejdet om at finde muligheder for etablering af et projekt i dele af pumpelagets område. Det er resultatet af dette arbejde, at der nu er opnået finansiering til.
Guldborgsund Kommune er klar med en plan for Hesnæs Havn20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i samarbejdet om udviklingen af Nordøstfalster overtager Guldborgsund Kommune nu ejerskabet af Hesnæs Havn. Byrådet vedtog torsdag aften en plan for genopbygningen, og det forventes, at både igen kan lægge til kaj i løbet af sommeren 2026. Samtidig er Det Classenske Fideicommis klar med store investeringer i området.
Sommerferie på biblioteket19.6.2025 09:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Skolernes sommerferie nærmer sig, og biblioteket er klar til at byde børn og deres familier velkommen til en række spændende og lærerige aktiviteter. Vær falk for en formiddag, leg med små robotter, byg din egen drage og meget mere.
Partnerskab: Madens Folkemøde skal være et fast event i Nykøbing Falster19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var positivt for både antallet af gæster og omsætningen i byens butikker, at Madens Folkemøde i år blev afholdt i Nykøbing Falster. Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har derfor besluttet at indgå en partnerskabsaftale med Madens Folkemøde og støtte eventet økonomisk de næste tre år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum