Novo Nordisk Fonden har bevilget op til 250 mio. kr. til Statens Serum Institut i forbindelse med etableringen af et nationalt testcenter for den ny coronavirus
Fondens bevilling anvendes til indkøb og opsætning af den nødvendige infrastruktur på Statens Serum Institut samt som supplement til omkostningerne forbundet med tests.
Testaktiviteterne sættes i gang med det samme, og ambitionen er at kunne teste op mod 20.000 danskere om dagen.
Det nye nationale testcenter, TestCenter Danmark, vil være forankret ved Statens Serum Institut og er etableret i et tæt samarbejde mellem stat, regioner, det nationale beredskab og sygehuse, herunder Rigshospitalet, samt Novo Nordisk Fonden og medicinalvirksomheden Novo Nordisk.
Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk bistår med rådgivning, mandskab og teknologi til etablering og gennemførelse af tests. Andre virksomheder, bl.a. Novozymes, har bistået med udstyr.
”Vi har arbejdet benhårdt på at øge testkapaciteten siden coronavirus begyndte at sprede sig i Danmark. Nu har vi fået opbygget kapacitet, og den skal vi udnytte til fulde. På den måde kan vi sikre rettidig behandling af borgere smittet med COVID-19, og så kan vi følge smitteudviklingen i samfundet, og anvende den viden aktivt, når vi gradvist genåbner Danmark, ” siger sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke
Lars Rebien Sørensen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, siger:
”TestCenter Danmark er et særdeles vigtigt initiativ, der vil medvirke til at sikre, at flere mennesker vil kunne blive testet for den nye coronavirus. Det vil kunne skabe en større tryghed og sikkerhed for den enkelte og de personer, som man omgås med, og det vil kunne underbygge den gradvise genåbning af samfundet, herunder genstart af den danske økonomi. Et nationalt set-up, der kan forbedre vores evner til at teste befolkningen i stor skala, vil også gøre os bedre rustet til at tackle udfordringer som denne i fremtiden.”
Test foretages i hele Danmark
Borgere vil kunne få foretaget tests i de hvide telte, der de seneste uger er rejst i alle fem danske regioner. Disse prøveindsamlingsstationer vil være bemandet af regionerne og det nationale beredskab. Alle prøver vil derefter blive transporteret til TestCenter Danmark på Statens Serum Institut, hvor de analyseres. Visitation til test og information om prøveresultater følger sundhedsvæsnets anvisninger og procedurer og benytter dets IT-systemer.
Initiativet er rettet mod den brede befolkning, og som visiteres dertil af sundhedsvæsnet. Det er et vigtigt element i realisering af den nationale teststrategi. Dermed komplementerer initiativet de regionale hospitalers testkapacitet.
To typer af test
TestCenter Danmark kommer til at arbejde med to forskellige test. For det første virustesten, der tester for, hvorvidt en person har COVID-19. For det andet antistoftest, som tester, hvorvidt en person har dannet antistoffer og dermed viser tegn på allerede at have haft COVID-19.
TestCenter Danmark skal teste personer uden symptomer, herunder særlige samfundsgrupper som f.eks. ikke-regionalt ansat personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren, pårørende til sårbare personer, der på eget initiativ kontakter egen læge med et ønske om at blive testet, kontakter til smittede og et repræsentativt udsnit af befolkningen. Dermed bliver TestCenter Danmark en vigtigt element i smitteovervågningen af samfundet både i kraft af virustest og i antistoftest, som på sigt vil udføres.
Støtte til akutte projekter
Novo Nordisk Fonden har ud over støtten til testcentret igennem de seneste uger bevilget støtte på i alt knap 85 mio. kr. til flere end 40 forskellige akutte COVID-19-projekter, herunder projekter med videnskabeligt, behandlingsmæssigt, uddannelsesmæssigt eller socialt fokus.
Nøgleord
Kontakter
Christian Mostrup, pressechef, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 mia. kr., primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fondens priser til naturvidenskabelige undervisere på universiteterne uddeles for første gang til fire engagerede undervisningsteams19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fire nye undervisningspriser ønsker Novo Nordisk Fonden at understrege vigtigheden af engagerende naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau.
Ti undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag gennem engageret undervisning19.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Danmarks største naturfagskonference Big Bang, som løber af stablen i disse dage, offentliggøres modtagerne af Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2025. I år anerkender fonden ti undervisere og pædagoger fra hele Danmark, der alle har gjort en særlig indsats for at styrke børn og unges interesse for naturvidenskabelige fag og emner.
Pioner inden for forskning i plantemikrobiomer modtager Novonesis Biotechnology Prize 202513.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Julia Vorholts arbejde har ændret måden, vi tænker plantesundhed på. Hendes innovative forskning i plantemikrobiomer har potentiale til at revolutionere landbruget. For sin indsats modtager den tyske mikrobiolog derfor Novonesis Biotechnology Prize.
Fransk professor får Novo Nordisk Prisen 2025 for sin banebrydende afdækning af ”infektionsmysteriet”24.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I årtier troede forskere, at infektioner udelukkende blev forårsaget af virus og bakterier, men professor Jean-Laurent Casanovas banebrydende forskning har løftet sløret for en mere kompleks virkelighed: at gener spiller en grundlæggende rolle i at bestemme, hvem der bliver alvorligt syge, og hvem der forbliver raske. På grund af disse banebrydende opdagelser hædres han med Novo Nordisk Prisen 2025. Prisen er på 5 mio. kr.
Rammerne er klar for Novo Nordisk Fondens støtte til at skabe et grønnere Danmark med Den Grønne Trepart7.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fonden og regeringen har nu aftalt, hvordan fondens støtte på 10 mia. kr. skal udmøntes til grøn omstilling inden for rammerne af Den Grønne Trepart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum