
Hjemmekarantæne giver ekstra fritid: Poolprojekter hitter i haven

Den allestedsnærværende coronavirus har sendt mange danskere hjem fra arbejde samtidig med, at skoler og daginstitutioner er lukkede, og det er forbudt at samles i større grupper. Den ekstra tid hjemme i privaten har imidlertid haft en positiv indvirken på bygge- og havecentre, som melder om øget efterspørgsel på udstyr til haven.
For tredje år i træk oplever nogle af Danmarks største forhandlere og leverandører rekordstor interesse for endog store poolprojekter i det spæde forår.
– Det kan jo være svært at forestille sig med al den regn, vi har fået i årets første måneder, men vi oplever faktisk meget stor efterspørgsel på såvel klassiske familiepools i stål som eksklusive keramiske pools til haven. Vi oplevede rekordstor interesse for pools i 2018, hvilket så blev overgået i 2019, og allerede nu tegner 2020 til at slå dem begge i efterspørgsel, fortæller Anja Bjørnsen, som forhandler og rådgiver om gør-det-selv poolprojekter hos en af Danmarks førende leverandører af havepools, PoolOasen.dk.
Foråret er ideel timing
Hos Danmarks og Skandinaviens største importør af swimmingpools, Swim & Fun, viser tallene ligeledes tydeligt, at danskernes efterspørgsel på pooltilbehør har været stødt stigende de seneste år. Det drejer sig blandt andet om solfangere samt sol- og havebrusere, hvor salget er steget med over 50 procent i perioden 2015-2019. Disse tal bakkes op af Anja Bjørnsen, som oplever vækst på op til 150 procent i kategorien ”solvarme til pool” i samme periode.
Går man med tanker om at kaste sig ud i et haveprojekt af den størrelse, er det også netop nu, man skal rykke, slår Anja Bjørnsen fast.
– Vi ser langt flest projekter starte op i foråret, især nu, hvor man har tid til at komme ordentligt i gang og samtidig kan glæde sig til, at vejret bliver mere sommerligt, når poolen står færdig. Nu ved vi jo ikke, hvor længe landet forbliver lukket ned, men det kan jo hurtigt vise sig, at en pool i egen have bliver et godt alternativ, til den sommerferie, som måske hænger i en tynd tråd. At have pool i egen have er trygt og giver kvalitetstid til familien i en tid, hvor mange begrænsninger er trukket ned over hovederne på os. Og en swimmingpool har man glæde af i mange år, afslutter Anja Bjørnsen.
Har man allerede en pool, som skal gøres klar til sommeren, kan man også bruge PoolOasens 5 tips til en ren pool.
Nøgleord
Kontakter
Anja Bjørnsen
Direktør, PoolOasen.dk
(+45) 21 22 08 85
info@pooloasen.dk
Billeder



Information om PoolOasen
PoolOasen.dk er en af Danmarks førende leverandør af havepools og pooltilbehør. Virksomheden fører et bredt udvalg af swimmingpools både fritstående og til nedgravning samt udendørs spabade. www.pooloasen.dk
Følg pressemeddelelser fra PoolOasen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PoolOasen
Danskerne køber swimmingpools som aldrig før2.7.2019 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Poolsalget er startet forrygende i 2019 ovenpå sidste års varme sommer, der medførte rekordsalg af pool og spabade. Efterspørgslen på de mindst miljøvenlige modeller er dog stadig for stor, mener ekspert.
Rekord i konkurser: Virksomheder født under finanskrisen klarer sig bedre10.6.2019 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af konkurser i 2018 var det højeste i 40 år. Professor mener, at moderne virksomheder kan lære af de virksomheder, der blev født under finanskrisen og satte tæring efter næring fra begyndelsen.