Danske forskere tester for første gang effekten af hydroxyklorokin og antibiotika på COVID-19-patienter
Der har været stor opmærksomhed omkring effekten af hydroxyklorokin i behandling af patienter med COVID-19. Nu tester danske forskere på en række hospitaler om midlet i kombination med et antibiotikum kan gøre indlæggelsestiden kortere og reducere risikoen for at patienterne får brug for behandling på intensiv afdeling.
Studiet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, udgår fra det danske lungeforskernetværk COP:TRIN. Det er forskningsansvarlig overlæge Jens-Ulrik Stæhr Jensen fra Herlev og Gentofte Hospital, som står i spidsen for studiet.
- Der findes endnu ikke en effektiv behandling af COVID19-patienter som kan forhindre komplikationer såsom lange indlæggelser, død og respiratorbehandling. Derfor er det vigtigt, hurtigst muligt, at få dette testet, så vi evt. kan tilbyde patienterne effektiv behandling, bedre chancer for overlevelse og at undgå et så svært lungesvigt at man havner på intensivafdeling, siger Jens-Ulrik Stæhr Jensen.
Han fremhæver også kvaliteten af studiet, som vil inddrage over 200 patienter med COVID19.
- De hidtidige studier, der er lavet af hydroxyklorokin, har været enten laboratoriestudier eller meget dårligt designede observationsstudier og enkelthistorier om patienter der kom sig. Vores studie, som er et såkaldt ”randomiseret kontrolleret studie” (lodtrækningsstudie) vil kunne sige med meget høj sikkerhed om behandlingen virker eller ikke virker, forklarer han.
De første patienter er inkluderet og resultaterne vil være klar i løbet af maj.
Fakta:
- De to midler, der testes i kombinationsbehandlingen, er hhv. Azithromycin og Hydroxyklorokin.
- Azithromycin er et antibiotikum, som har vist effekt i en række studier i de senere år til at reducere indlæggelseskrævende forværringer i KOL og astma.
- Hydroxyklorokin er et lægemiddel som har været kendt siden 1934, og som bruges som et anti-inflammatorisk middel ved gigtsygdomme og som forebyggelse og behandling af malaria.
- Studiet er baseret i et lungeforskernetværk (www.coptrin.dk) og har deltagelse af lungelæger og lungesygeplejersker, infektionsmedicinere, hjertelæger og intensivlæger fra Herlev og Gentofte Hospital, Hvidovre Hospital, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Slagelse Hospital, Roskilde Hospital, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital og Rigshospitalet.
Kontakt:
- Herlev og Gentofte Hospital, pressekonsulent Andreas Bennekou, 38 67 30 40
- Overlæge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, 38 67 30 57 el. 28 93 81 68
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Sociolancen kommer til Frederiksberg: Indvies 4. august4.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 4. august bliver en særlig dag for Frederiksbergs mest sårbare borgere. Her bliver Sociolancen for første gang en del af bybilledet – og det markeres med en officiel indvielse på John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus kl. 15:00.
Ventetid på planlagte operationer styrtdykker15.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle år med lange ventetider på planlagte operationer i Region Hovedstaden er udviklingen nu endegyldigt vendt. I april 2025 var den gennemsnitlige ventetid nede på 43 dage – i samme måned i 2022 var ventetiden 76 dage.
Region H giver flere penge til behandling af et stigende antal kvinder med brystkræft10.7.2025 12:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Målopfyldelsen af pakkeforløb for brystkræft er i bedring efter en længere periode med mangel på det nødvendige personale. Området er imidlertid udfordret af et stigende antal kvinder, der sendes til udredning for brystkræft, så for at fastholde de gode resultater har regionsrådet valgt at afsætte 15 mio. kr. i varig bevilling til behandlingen.
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum