Danmarks Frie Forskningsfond runder 10.000 finansierede ideer
Det skriver fonden, der netop har offentliggjort sin årsrapport for 2019.
- Forskning ruster os til fremtiden og bidrager til et veludviklet, demokratisk samfund. Vi ser frem til at støtte de næste 10.000 originale ideer, og vi tager hul på dem bl.a. med 340 millioner kroner til grøn forskning i 2020, siger David Dreyer Lassen, der er bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond.
I alt modtog Danmarks Frie Forskningsfond 2.647 ansøgninger i 2019. Det er 268 flere end i 2018 og det højeste antal ansøgninger i tre år.
Samlet søgte ansøgerne om 9,410 milliarder kroner, og der blev bevilget 1,233 milliarder kroner. Målt på beløb er fondens succesrate i 2019 dermed på ca. 13 procent. Forskere ansøgte i alt for 1,2 milliarder kroner mere end i 2018.
- Vi er meget glade for, at vi i fonden kan være med til at gøre en forskel i forskningsverdenen og kickstarte ny forskning til glæde for samfundet, siger David Dreyer Lassen.
Årsrapporten 2019 for Danmarks Frie Forskningsfond blev offentliggjort dags dato.
Information om Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
31 millioner kroner skal styrke yngre forskeres internationale mobilitet4.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 forskere har netop modtaget samlet 31,7 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under virkemidlet ’DFF-International Postdoc’. Forskerne får mulighed for at udvikle en selvstændig faglig profil ved forskellige forskningsinstitutioner i udlandet inden for bl.a. kvanteteknologi og behandling af opioidafhængighed.
8,8 millioner kroner giver læger mulighed for at fordybe sig i forskning9.1.2025 11:09:47 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 8,8 millioner kroner under virkemidlet ’Delestillinger’. Seks klinikere får nu muligheden for at forske ved siden af deres arbejde i en klinisk stilling på et af landets hospitaler.
28 talentfulde forskere skal løfte den frie forskning12.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt lidt mere end 85 millioner kroner til nogle af de allerdygtigste forskere på de tidlige karrieretrin. Midlerne er givet under Inge Lehmann-programmet, som er et talentprogram, hvis formål er at understøtte en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne.
Otte ph.d.-studerende skal forske uden for universiteterne5.12.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Otte kommende ph.d.-studerende har til sammen modtaget 22,8 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Stipendiatmodtagerne skal lave deres ph.d. på en anden offentlig forskningsinstitution end de danske universiteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum