ALK-Abello Nordic A/S

Ny prisvindende app skal hjælpe danskere med at holde styr på deres allergisymptomer

14.4.2020 09:00:00 CEST | ALK-Abello Nordic A/S | Pressemeddelelse

Del
Birkepollensæsonen er skudt i gang. Nyt redskab, der samler pollental, logbog, allergitest og gode råd om medicin og behandling ét sted, skal hjælpe allergikere med at få kontrol over deres pollenallergi.
Det anslås, at over 400.000 danskere lider af allergi overfor træpollen. (Foto: www.alk.dk)
Det anslås, at over 400.000 danskere lider af allergi overfor træpollen. (Foto: www.alk.dk)

Løbende næse, kløende øjne, stribevis af nys og dårlig nattesøvn. Er man en af de cirka 400.000 danskere med allergi overfor træpollen, så kender man alt til disse symptomer, der forstærkes i netop disse dage og uger, hvor birketræerne blomstrer og luften er fuld af pollen.

Men nu er der hjælp at hente med en ny allergi app. Den danske allergivirksomhed ALK står klar med en brugervenlig og personaliseret app, der blandt andet indeholder pollental, logbog, allergitest og gode råd om medicin og behandling af allergi. Den nye app hedder Klarify.

– Klarify giver dig besked om pollental og luftforurening i dit lokalområde, og med app’en kan du logge, hvor påvirket du er af dine symptomer og se sammenhængen mellem symptomer og pollental. Der er også en pollenudsigt-funktion, så man kan nå at tage den rigtige medicin og hele tiden være klar over, hvornår der er tale om allergisymptomer, og hvornår der er tale om forkølelse eller noget andet, siger Louise Kristine Hjernøe, chef for digitale projekter hos ALK.

Jo bedre app’en kender brugeren, jo mere personlig og brugbar bliver informationen. App’en benytter geo-styring, så man automatisk får polleninformation fra den nærmeste målestation fremfor et gennemsnitligt pollental. Og ved at logge, hvordan man har det, tilpasser appen sig og forudser, hvordan man sandsynligvis vil blive påvirket, uanset hvor i landet man befinder sig.

Downloadet 200.000 gange

Klarify har vundet adskillige internationale priser for sit brugervenlige design, der skal gøre det lettere for pollenallergikere at følge med i pollensæsonen og træffe de rigtige forholdsregler. Og så er den blevet downloadet over 200.000 gange i Tyskland og Storbritannien, hvor den har været tilgængelig i snart to år.

– Vi er rigtig glade for, at app’en nu bliver tilgængelig i Danmark, så folk med pollenallergi herhjemme også får de bedst mulige redskaber i kampen mod allergi. Med den nye app kan du gøre noget ved din allergi, og uanset om dine symptomer er milde eller moderat-svære, så kan du finde relevant viden og hjælp, siger Louise Kristine Hjernøe.

For mange betyder symptomerne, at livskvaliteten er nedsat og allergien har negativ indflydelse på den daglige funktion på arbejdspladsen, i skolen og på øvrige aktiviteter. Men sådan behøver det ikke at være.

– I app’en kan du læse om, hvordan du bliver testet for allergi, og hvilke behandlingsmuligheder du har. Har du symptomer, selvom du tager symptomdæmpende medicin, bør du tale med din læge om justering af din behandling eller muligheden for allergivaccination.

Man kan hente app’en i App Store eller på Google Play – og så er den gratis.

Kontakter

For yderligere information:
Chef for digitale projekter hos ALK, Louise Kristine Hjernøe, +45 4171 8442 eller pressechef Jeppe Ilkjær, +45 3050 2014

Billeder

Det anslås, at over 400.000 danskere lider af allergi overfor træpollen. (Foto: www.alk.dk)
Det anslås, at over 400.000 danskere lider af allergi overfor træpollen. (Foto: www.alk.dk)
Download

Information om ALK-Abello Nordic A/S

ALK-Abello Nordic A/S
ALK-Abello Nordic A/S
Bøge Alle 6-8
2970 Hørsholm

https://www.alk.dk/

ALK er en global allergivirksomhed med en bred vifte af behandlinger, produkter og tjenester, der opfylder de unikke behov hos folk med allergi, deres familier og læger. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm, beskæftiger omkring 2.400 mennesker over hele verden og er noteret på Nasdaq Copenhagen. Find mere information om ALK og allergi på www.alk.net.

Følg pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALK-Abello Nordic A/S

Læseferien er over os: Pollenallergi kan påvirke unges eksamensresultater29.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Læseferien er over os, og eksamenstiden nærmer sig for Danmarks unge studerende. Samtidig er cirka hver sjette unge allergisk over for pollen og skal til eksamen midt i højsæsonen for græs- og træpollen. Det kan påvirke både søvn, koncentration og præstationsevne og dermed få betydning for eksamensresultaterne. Heldigvis er der ofte hjælp at hente, siger praktiserende børnelæge Ida Norgil fra Børne- & Allergiklinikken i København.

Husstøvmider i soveværelset? -Mange lever med allergisymptomer uden at vide det2.3.2026 09:05:00 CET | Pressemeddelelse

Her er koldt og vådt og selvom det lysner, er vinteren langt fra ovre. For mange danskere betyder vinter derudover en kamp mod en af Danmarks mest almindelige allergier. Praktiserende læge Søren Brynald ved lægerne Voglhofer & Brynald i Køge fortæller at mange danskere slet ikke overvejer, at husstøvmider kan være årsagen til deres symptomer, fordi de konstant bliver udsat for allergenet i hjemmet og derfor hele tiden har symptomer.

Venter du til næsen løber er det for sent - derfor er vinteren startskuddet for pollenallergikere3.2.2026 08:45:00 CET | Pressemeddelelse

Mere end 1 million danskere lever med allergi, og ifølge en undersøgelse, som Voxmeter har lavet for ALK, fortæller cirka 20% af de adspurgte, at de har oplevet så store gener, at det har betydet en sygemelding fra job eller uddannelse. Men gener fra allergi kan undgås, siger Ole Hilberg, klinisk professor i lungemedicin på Vejle Sygehus og Institut for Regional Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitetshospital, men det er vigtigt at handle hurtigt, hvis du skal gå en sommer i møde uden symptomer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye