COVID-19: Nu kan virksomheder søge om hjælp til husleje og andre faste omkostninger
Selvom kunderne ikke dukker op i butikken for tiden, så skal huslejen stadig betales.
Det er virkeligheden for mange danske virksomheder i corona-krisen, og derfor åbner Erhvervsstyrelsen i dag op for, at virksomheder kan søge om kompensation for faste omkostninger.
Ordningen er en del af den hjælpepakke, regeringen lavede i samarbejde med Folketingets partier i slutningen af marts.
Den er henvendt til virksomheder, der oplever en nedgang i omsætningen på mindst 40 pct. som følge af coronavirus og/eller de tiltag, der er gennemført for at begrænse smitten i Danmark.
Det kan f.eks. være frisører, der er blevet bedt om at holde lukket for at mindske smitterisikoen, eller det kan være en tøjbutik, hvor omsætningen er faldet markant.
Afhængigt af faldet i omsætningen vil virksomheden kunne få kompensation fra staten på op til 80 pct. af de faste omkostninger. De virksomheder, der er fuldt lukkede ved forbud, og derfor slet ikke kan have en omsætning i en periode, kan opnå 100 pct. i kompensation for de faste omkostninger, så længe forbuddet er gældende.
”Rigtigt mange både små og store virksomheder oplever enorme tab i omsætningen på grund af coronavirus, og samtidig hober regningerne sig op. Der er stadig lån, hvor renten skal betales, og der er stadig en husleje, der skal betales. Der er de virksomheder, som vi i regeringen og Folketinget gerne vil holde hånden under for at passe på vores danske arbejdspladser. Derfor håber jeg også, at mange virksomheder vil benytte sig af ordningen og forhåbentligt vil det lette en del af den byrde, der er på manges skuldre i de her dage,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Ordningen gælder fra 9. marts til og med 8. juni, og der er sat 40 mia. kr. af til udbetalinger.
For at en virksomhed kan søge kompensation for sine faste omkostninger er det et krav, at en revisor påtegner en opgørelse over faste omkostninger, der skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsministeren opfordrede derfor i sidste uge til, at virksomhederne allerede der tog fat i en revisor.
Hvis man som virksomhed lever op til kravene og får kompensation til de faste udgifter, så kan man få godtgjort op til 80 pct. af regningen til revisoren, dog maksimalt 16.000 kr.
FAKTA:
- Virksomheden kan alene medtage omsætning, der er skattepligtig i Danmark, for den del af virksomheden, som er lokaliseret i Danmark, og for produktion i Danmark. Tjenesteydelser og varer produceret i Danmark til eksport kan medtages i opgørelsen.
- Kompensationen er målrettet faste omkostninger, og udgør mellem 25 og 80 pct. afhængig af virksomhedens omsætningsnedgang og dækker for perioden fra 9. marts til og med 8. juni.
- Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan få kompensation på 100 pct. af virksomhedens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, forudsat at virksomheden ikke har haft en omsætning i denne periode.
- Virksomheder kan søge om kompensation, hvis deres faste omkostninger udgør mere end 25.000 kr. Der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.
- Der gennemføres løbende stikprøvekontrol og ved udgangen af perioden kontrolleres omsætningen på baggrund af momsindberetninger. Hvis virksomhedens faktiske omsætningsnedgang eller faktiske faste omkostninger i kompensationsperioden afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen på grundlag af indsendte dokumentation afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation.
Nøgleord
Kontakter
Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Virksomhedsguiden.dk eller Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00)
Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
Danske kommuner udviser stor interesse for at huse nye industriparker24.5.2025 09:30:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være langt nemmere og hurtigere at etablere eller udvide produktion i Danmark. 29 kommuner har ansøgt om at huse en statslig udpeget industripark, og på mandag åbner den såkaldte one-stop-shop, som skal sikre højere tempo i sagsbehandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum