Coop Danmark A/S

Ny hjælpepakke til hjemløse på 850.000 kr.

Del
11.000 mad-gavekort klar til hjemløse

I dag lancerer Hus Forbi en ny hjælpepakke med over 11.000 mad-gavekort. Gavekortene er hver især på 75 kr. og bliver doneret til hjemløse og Hus Forbi-sælgere landet over, så de nu får mulighed for at få et måltid mad. Derved bliver påsken lidt lettere at komme igennem for de svageste i samfundet.

 

Mette Frederiksen ønskede i sidste uge, at samfundets svageste i coronakrisen skulle være de stærkeste. Det ønske vil Hus Forbi gøre sit for at opfylde. Derfor lancerer Hus Forbi i dag endnu en hjælpepakke til hjemløse og socialt udsatte på 850.000 kr.

I samarbejde med Coop og Oak Foundation udleverer Hus Forbi over 11.000 gavekort af 75 kr., som via væresteder, herberger og gadeplansarbejdere rundt om i hele Danmark, kommer ud til de mennesker der er i størst nød. Og med hjælp fra Kirkens Korshær kommer gavekortene også ud til udsatte familier med børn, som også bliver ramt hårdt under krisen. Med gavekortene kan de mange udsatte købe ind i butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen og Irma, som ejes af Coop.

- I coronakrisen falder indtjeningen på salg af Hus Forbi aviser og væresteder og herberger har begrænset deres åbningstider, hvis ikke de er lukket. De svageste i det danske samfund har hårdt brug for økonomisk støtte til blandt andet mad. Derfor er vi glade for at COOP, som førende i den danske dagligvarebranche, her tager et stort samfundsansvar”, udtaler formanden for Hus Forbis bestyrelse, Simon Nielsen.

Tidligere i marts sendte Hus Forbi gavekort for over 500.000 kr. ud til socialt udsatte og hjemløse, så de lettere kunne få råd til mad. Gavekortene har været meget efterspurgte. Med det nye samarbejde med COOP og Oak Foundation bliver det muligt at nå endnu flere udsatte.

Landsdækkende indsamling iværksat af Hus Forbi

Aftalen med COOP og Oak Foundation er en blandt flere tiltag, Hus Forbi har iværksat, siden Statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned den 11. marts. Det tæller blandt andet at sælgerne i april måned tjener 15 kr. i stedet for 10 kr. pr. solgte avis, et samarbejde med Danhostel så hjemløse kan få tag over hovedet under krisen og en akut hjælpepakke til væresteder rundt om i hele Danmark.

- Vi sørger for, at hver en støttekrone går ubeskåret til sælgerne og de svageste. Vi kender endnu ikke afslutningen på krisen, så vi beder fortsat om, at danskerne vil støtte efter evne, udtaler Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder i Hus Forbi.

Coops butikker har tæt relation til hjemløse

Hus Forbi-sælgerne står ofte foran Coops butikker og sælger avisen. Et samarbejde som både sælgerne og butikkerne er glade for:

- Vi har haft et tæt samarbejde med Hus Forbi siden 2015 - både via pantknappen, hvor man i en årrække kunne donere sine pantflasker til organisationen i alle vores Fakta-butikker og samtidig via aftale om salg af Hus Forbi foran vores butikker. Det er en virkelig hård tid, vi går igennem netop nu, og vi må alle løfte i flok. Derfor er vi også glade for fortsat at kunne række en hjælpende hånd til de hjemløse i Hus Forbi, udtaler Signe Frese, Ansvarlighedsdirektør i Coop.

Sådan kan du donere penge til hjemløse og socialt udsatte i Danmark:

Mobile Pay: 99 65 55

Bankoverførsel: 9541 10155088

Kontakt Hus Forbi:
Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder: 52 40 90 49
Simon Nielsen, bestyrelsesformand Hus Forbi: 53 73 04 99

Kontakt COOP:
Signe D. Frese, Ansvarlighedsdirektør i Coop: 30919246

Fakta:

Hus Forbi kom på gaden for første gang i 1996

Anledningen til starten på Hus Forbi var FN’s internationale fattigdomsår, og at København var europæisk kulturby ’96.

Hus Forbi har cirka 3000 registrerede sælgere i landet.

Seneste hjemløsetælling viste, at mere end 6400 danskere er hjemløse.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny direktør skal stå i spidsen for Coop Tradings nordiske indkøbssamarbejde23.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Anders Kind er udnævnt som ny CEO for Coop Trading A/S og det nordiske indkøbssamarbejde. Anders tiltræder officielt rollen i oktober 2025 og overtager posten fra Michael la Cour, der – som tidligere annonceret – har accepteret en ny international stilling hos IKEA i Sydøstasien. Med udnævnelsen af Anders Kind som ny direktør går Coop Trading og det nordiske indkøbssamarbejde ind i et nyt og spændende kapitel i arbejdet med at levere private brand produkter af højeste kvalitet til den lavest mulige pris. Coop Trading spiller en central rolle i udviklingen og indkøbet af private brands til de mange nordiske forbrugere på vegne af Coop Sverige, Coop Danmark, Coop Norge og SOK i Finland. Anders har solid ledelseserfaring fra detailbranchen og stærke resultater med at skabe og drive vækst, forbrugervækst og -værdi og samarbejde på tværs af landegrænser. Anders kommer fra rollen som CEO i DollarStore & Big Dollar og har 20 års erfaring med indkøb, kategori og logistik fra Rusta AB, ICA, Coo

Coop sender ny ”FordelsBar” på Danmarksturné18.6.2025 10:20:56 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne vil i løbet af juni kunne møde en helt ny bar 17 forskellige steder af landet ved Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Her kan man få en gratis kop barista-kaffe, møde Coops nyvalgte ungeminister Amalie Smidt - eller andre udvalgte unge fra Coop - og få en uformel snak om de unikke muligheder, man kan opnå ved de daglige indkøb, hvis man har en fordelskonto i Coop. Fordelskontoen bruger mange tusinde medlemmer af Coop hver dag. Men mange kender ikke mulighederne – det vil sommer-touren forsøge at råde bod på. Med kontoen kan man spare op til 15 procent hver gang man køber nogle af Coops mest populære mærker, f.eks. Änglamark, Irma og Thise. Den fungerer sådan: Opret din FordelsKonto i Coop appen Vælg et fast månedlig beløb på mellem 100 og 7.000 kr., som du vil overføre til din FordelsKonto Vælg de varemærker, du ønsker at få ekstra bonus på Når du handler i Coops butikker, betaler du med din FordelsKonto i appen og får automatisk bonus på de varemærker, som du har

Coop sender ny ”FordelsBar” på Danmarksturné18.6.2025 10:15:36 CEST | Pressemeddelelse

Danskerne vil i løbet af juni kunne møde en helt ny bar 17 forskellige steder af landet ved Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Her kan man få en gratis kop barista-kaffe, møde Coops nyvalgte ungeminister Amalie Smidt - eller andre udvalgte unge fra Coop - og få en uformel snak om de unikke muligheder, man kan opnå ved de daglige indkøb, hvis man har en fordelskonto i Coop. Fordelskontoen bruger mange tusinde medlemmer af Coop hver dag. Men mange kender ikke mulighederne – det vil sommer-touren forsøge at råde bod på. Med kontoen kan man spare op til 15 procent hver gang man køber nogle af Coops mest populære mærker, f.eks. Änglamark, Irma og Thise. Den fungerer sådan: Opret din FordelsKonto i Coop appen Vælg et fast månedlig beløb på mellem 100 og 7.000 kr., som du vil overføre til din FordelsKonto Vælg de varemærker, du ønsker at få ekstra bonus på Når du handler i Coops butikker, betaler du med din FordelsKonto i appen og får automatisk bonus på de varemærker, som du har

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye