Egedal Kommune holder hånden under foreningslivet
Foreninger, aftenskoler og idrætsforeninger over hele landet, er hårdt ramt af manglende aktivitet under corona-krisen. Mange har været tvunget til at aflyse undervisning, træning og arrangementer og det udfordrer deres eksistens. Men i Egedal er man klar til at bakke om et blomstrende foreningsliv.
- Vi skal hurtigst muligt have gang i det fantastiske foreningsliv i Egedal igen. Vi glæder os til at kunne frigøre alle kommunens lokaler, haller og anlæg til fælles-aktiviteter igen så snart regeringen og sundhedsmyndighederne lukker op, siger Charlotte Haagendrup, formand for Kultur- og Erhvervsudvalget.
Ifølge Folkeoplysningsloven er det sådan, at den økonomiske støtte foreninger modtager fra Egedal Kommune, er betinget af deres aktiviteter.
Men nu har Kulturministeriet fremsat en erklæring til kommunerne, hvor de opfordrer til, at kommunerne udbetaler det tildelte og budgetterede tilskud til foreninger og aftenskoler, uanset, at aktiviteterne siden nedlukningen kun har været planlagte, men ikke har været mulige at afvikle.
Venter på Folketinget
Erklæringen skal følges op af en bekendtgørelse fra Folketinget. Den venter byrådet nu på, for at kunne behandle muligheden for at dispensere fra kravet om aktivitet. Egedal Kommune ønsker hurtigst muligt en politisk behandling
- Det kan virke lidt bureaukratisk, men så snart vi har bekendtgørelsen, håber jeg, at byrådet nikker til den. Det er så vigtigt for Egedal Kommune og ambitionen om at have verdens bedste hverdag, at vi har ét rigt kultur og foreningsliv, siger Charlotte Haagendrup.
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum