Dansk firma etablerer testlaboratorium for COVID-19 i Nuuk

Del
Amplexa Genetics i Odense har underskrevet aftale med Landslægen i Grønland om at etablere et testlaboratorium for coronavirus, COVID-19, i Nuuk.

Coronavirus og COVID-19 som pandemi er også nået Grønland. Grønland har valgt at arbejde på at inddæmme epidemien og det har stor betydning for myndighedernes arbejde at befolkningen bliver testet. Det har ikke hidtil været muligt at udføre tests i Grønland og prøverne blevet sendt til Statens Serum Institut i København for analyse. Det har været en  tung procedure at få fragtet de grønlandske coronaprøver til Danmark og i visse tilfælde er prøverne, i følge landslægen, ikke nået frem til Statens Serum Institut. Det er derfor et stort grønlandsk ønske, at prøverne kan analyseres i Grønland.

Det private laboratorium, Amplexa Genetics i Odense, har underskrevet en aftale med Landslægen i Grønland om at etablere et testlaboratorium for coronavirus, COVID-19, i Nuuk. Løsningen med at analysere prøverne i Nuuk vil uden tvivl medføre, at myndighederne og borgerne får hurtigere svar på deres prøver.

Allerede i den kommende uge sender Amplexa Genetics testudstyr og mandskab til Nuuk. Testkapaciteten vil ligge på omkring 100-150 prøver om dagen med mulighed for at udvide. Alle prøverne skal analyseres i Nuuk og myndighederne vil kunne forvente analysesvar et til to døgn efter at Amplexa Genetics har modtaget prøven. Det er landslægen i Grønland, Henrik L. Hansen, som står i spidsen for at koordinere projektet. 

Amplexa Genetics er et privatejet færøsk selskab med base i Odense. Virksomheden har siden 2006 specialiseret sig i kliniske genetiske test til sundhedssektoren. Analyserne er nu målrettet mod COVID-19, og efter forhandlinger med de grønlandske myndigheder, har laboratoriet fået til opgave at etablere test-facilitet i Nuuk, således at test- og analysearbejdet kan udføres i Grønland. 

”Coronavirussen har bredt sig til hele verden og udbruddet har haft store konsekvenser for alle samfund. Vi stiller gerne vores viden til rådighed og hjælper hvor vi kan. Vi glæder os til opgaven i Grønland og over at vi kan hjælpe myndighederne med analyserne, så de kan træffe de rigtige beslutninger for at bekæmpe epidemien”, siger Hans Atli Dahl, teknisk direktør i Amplexa Genetics.

Nøgleord

Kontakter

Teknisk direktør Hans Atli Dahl - tlf. +45 3110 4700
CEO/Medical director Helle Hjalgrim +45 3058 5308

Links

Information om Amplexa Genetics A/S

Amplexa Genetics A/S
Sverigesgade 24
5000 Odense

http://www.amplexa.dk

Amplexa Genetics er grundlagt i 2006 og er dermed et af verdens ældste, private kliniske genetiske laboratorier.

Laboratoriets ekspertise ligger inden for klinisk genetik og analyserne benyttes især i sundhedssektoren til diagnostik og giver mulighed for målrettet behandling (Precision medicin), ligesom private har mulighed for at købe genetiske screeningsundersøgelser (forebyggende genetik).

Firmaet leverer undersøgelsesresultater af høj kvalitet og formidler komplekse resultater i letforståelige analyserapporter.

 

Følg pressemeddelelser fra Amplexa Genetics A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye