Et helt nyt univers af oplevelser på 5.800 m2 åbner i City2 til efteråret

Oplevelsesøkonomi fylder mere og mere i detailhandlen, og City2 følger tidens trend ved at slå dørene op til endnu mere underholdning. Hele plan 1 (underetagen) bliver således i løbet af de kommende måneder omformet til et spændende underholdningsunivers, der strækker sig over hele 5.800 m2.
Bag konceptet står Cecilie’s. Siden 2009 har Cecilie’s givet besøgende masser af oplevelser og underholdning i form af minigolf, bowling, jazzaftener og råhygge. Det er samme koncept, de nu også vil tilbyde kunderne i City2.
”I en udfordrende tid er det dejligt at kunne se frem mod lysere tider med en god nyhed, som passer utrolig godt ind i det, kunderne efterspørger omkring one-stop-shopping. Netop i City2 har vi pladsen og muligheden for at samle en hel række af underholdningstilbud til kunderne. Det nye plan 1 vil sammen med City2’s øvrige underholdningstilbud give os et kæmpe skridt mod det største udbud inden for underholdning i et shoppingcenter i Danmark”, siger Eva Handest, kommerciel direktør i Danske Shoppingcentre, som ejer City2.
Hos Cecilie’s er der noget for alle aldre
Cecilie’s kommer til at levere underholdning og sjov til hele familien, vennerne eller det næste firmaarrangement. 18 hyperball baner (bowlingbaner i et mere moderne spilunivers), 18 hullers adventure minigolfbane og shuffleboard er bare nogle af de tilbud, der kommer på menuen. Dertil kommer en café med lækker mad, uanset om man er til en signaturburger eller en buffet.
Baren tilbyder specialøl til de voksne og slush-ice/sodavand til børnene samt sportsbar, hvor der vises sportsbegivenheder og -kampe, samtidig med at man kan udfordre hinanden i pool, bordfodbold eller airhockey.
Det handler om at skabe oplevelser
Den moderne forbruger efterspørger oplevelser kombineret med shopping, hvilket er baggrunden for, at udbuddet af underholdning og bespisning nu udvides i City2.
”Vi glæder os utrolig meget til igen at byde kunderne på oplevelser i City2 på den anden side af krisen, og vi ser Cecilie’s nye oplevelsesunivers som et godt supplement til vores eksisterende underholdningstilbud, som biograf og legeplads. Vores populære sommerparker og vinterens skøjtebane viser, at vores kunder efterspørger underholdning,” udtaler Thomas Lüscher, center manager i DEAS.
Cecilie’s i City2 åbner efter planen til efteråret 2020, og det bliver første gang, at konceptet åbner i et shoppingcenter.
”Vi glæder os meget til at slå dørene op i City2. Det bliver helt specielt at opleve den synergieffekt, der er mellem shopping og oplevelser. Vi garanterer, at der bliver noget for enhver smag med mindst 54 forskellige baner med minigolf, bowling, shuffleboard, petanque, pool, curling og meget mere,” siger Brian Sanvig, administrerende direktør og ejer af Cecilie’s.
Borgmester Michael Ziegler hilser også det nye oplevelsesunivers velkommen.
”Vi vil gerne kunne tilbyde et bredt kultur- og fritidstilbud i Taastrup, og Cecilie’s vil åbne for et helt nyt segment af underholdning. Det er glædeligt at se, at City2 i den grad følger med tiden og lever op til forbrugertendenserne."
City2 er ejet af Danske Shoppingcentre og administreres af DEAS, som er Danmarks største center manager med en portefølje på 18 shoppingcentre fordelt over hele landet.
For mere information
Thomas Lüscher, center manager, DEAS, mobil 27 90 10 98
Eva Handest, kommerciel direktør, Danske Shoppingcentre, mobil 20 34 09 82
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber, som rummer DEAS-koncernens aktiviteterne inden for ejendomsadministration samt center management, udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, facility services samt offentlig-privat partnerskab (OPP). DEAS administrerer og udvikler bl.a. 18 shoppingcentre, primært ejet af Danske Shoppingcentre P/S. DEAS servicerer både bolig- og erhvervslejere på vegne af ejendomsselskaber, pensionskasser, fonde samt andelsbolig- og ejerforeninger. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Kort om Danske Shoppingcentre
Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Pension. Selskabet er markedsførende som investor i Danmark inden for butikscentre med 17 centre i hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 435.000 kvm. og har omkring 1.130 lejemål. Årligt besøges centrene af ca. 70 millioner kunder.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum