Styrket digitalisering skal geare virksomhederne til tiden efter COVID-19-krisen
Siden starten i 2018 har SMV:Digital-programmet hjulpet hele 665 virksomheder på tværs af landet med at optimere forretningen gennem tilskud til privat rådgivning om digitalisering. Erhvervsfremmebestyrelsen styrker nu indsatsen med 20 mio. kr., som skal hurtigt ud til virksomhederne.
Interesserede SMV’er fra alle brancher kan søge allerede fra den 20. april 2020. Det betyder, at op til 200 virksomheder gennem investeringer i digitalisering kan styrke blandt andet produktion, logistik og salg i en periode, hvor der ellers vil blive holdt igen med investeringer i ny teknologi.
Dorte Zacho Martinsen, der er medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og formand for SMV:Boardet, som står i spidsen for SMV:Digital, forklarer, at det lige præcis er derfor, programmet blev etableret. Hun glæder sig over, at indsatsen nu får yderligere midler tildelt:
”Der er store gevinster ved at tage nye digitale teknologier i brug. For mange mindre virksomheder kan det imidlertid være svært at vide, hvor man skal starte. Den følelse kender jeg også fra min egen virksomhed, men kan også se et tydeligt afkast fra de investeringer, vi har foretaget. Men netop en tid med store forandringer kan være det rigtige tidspunkt at satse på nye teknologier og forretningsmodeller. Det kan stille virksomhederne bedre i den virkelighed, der venter os når Danmark og resten af verden gradvist lukkes op igen. Det gælder om at være forberedt."
Med hjælp fra SMV:Digital kan virksomhederne få rådgivning om, hvordan de kan styrke produktiviteten gennem investeringer i digitale løsninger eller styrke salget gennem digitale afsætningskanaler (e-handel).
Gennem digitale løsninger kan virksomheder også styrke deres modstandskraft f.eks. ved at være mindre afhængige af underleverandører eller ved at kunne omstille sig hurtigere.
En af de virksomheder, der allerede har fået hjælp gennem SMV:Digital, er skiltefirmaet Sign Service i Hedensted. Benny Eriksen, der er direktør i Sign Service, beskriver, hvordan rådgivningen fik afgørende betydning for at turde investere i ny software, der har effektiviseret hele ordreprocessen og gjort virksomheden mere konkurrencedygtig:
”Vi har længe diskuteret, hvordan vi kunne komme med på digitaliseringsbølgen, men vi har været tilbageholdende med at bruge penge på noget, vi ikke havde forstand på - og som vi dybest set ikke vidste hvad, vi ville få ud af. Hjælpen fra SMV:Digital til indkøb af kvalificeret rådgivning gav os modet til at gå i gang, og nu er vi trygge ved, at vi sætter ind de rette steder og investerer i de rette digitale løsninger. Ordreprocessen er blevet hurtigere og mere effektiv, og det har helt sikkert rustet os til bedre at kunne komme igennem den aktuelle krise."
De 20 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse uddeles som tilskud á 100.000 kr., og der åbnes for ansøgninger den 20. april 2020. Virksomheder på tværs af hele landet og fra alle brancher vil have mulighed for at søge om tilskud til privat rådgivning inden for blandt andet digitalisering, e-handel og automatisering.
Fakta
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at afsætte 20 mio. kr. til privat digitaliseringsrådgivning under SMV:Digital-programmet.
- Tilskudspuljen udmøntes som vouchers til privat rådgivning på 100.000 kr., der kan søges af virksomheder med 3-249 ansatte.
- SMV:Digital administreres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde Erhvervshus Midtjylland. De øvrige erhvervshuse fungerer som underleverandører til indsatsen.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om SMV:Digital, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Troels Johansen i Erhvervsstyrelsen på 3529 1250 eller trojoh@erst.dk
Hvis du har spørgsmål om, hvordan man ansøger SMV:Digital-programmet om tilskud, er du velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland Holger Prip på 4010 9049 eller hop@erhvervshusmidtjylland.dk
Nøgleord
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
En stærk klyngeindsats skal styrke virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne14.5.2025 10:08:56 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har tildelt midler til 11 klyngeorganisationer, der hermed er udpeget som nationale innovationsklynger for perioden 2025-2028.
Nu bliver det lettere for SMV’er og iværksættere at få hjælp til at udvikle deres virksomhed9.5.2025 13:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Danske SMV’er og iværksættere skal opleve, at det er nemt at finde det rette tilbud til at udvikle deres virksomhed. Derfor samles virksomhedsrettede indsatser finansieret via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremover under det nye fælles brand Virksomhedsudvikling Danmark. Samtidig igangsættes også en række andre initiativer for at forenkle virksomhedernes brug af tilbuddene. ”Vi lytter til jer,” er signalet fra forperson Christian Motzfeldt.
290 mio. kr. skal gøre flere små og mellemstore virksomheder cirkulære26.2.2025 09:44:34 CET | Pressemeddelelse
Nu får små og mellemstore virksomheder mulighed for at blive mere cirkulære med et nyt landsdækkende tilbud, der skal løfte flere hundrede virksomheders forudsætninger for at arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi – og dermed skabe bæredygtig vækst. Samtidig skal projekterne sikre, at meget mere affald bliver anvendt som råvarer end i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum