Apotekerne vaccinerer gratis mod lungebetændelse til efteråret
I dette forår tilbydes vaccinen til beboere på plejehjem samt personer, der er fyldt 65 år og har en kronisk lidelse som fx en lungesygdom, eller som af andre grunde er i særlig høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom. Det er lægerne, der står for den del. Det skal medvirke til at forhindre et overbelastet sundhedsvæsen under udbruddet af coronavirus i Danmark, ligesom det vil forbedre sundheden for den enkelte patient under epidemien.
Anden bølge i vaccinationsindsatsen skal starte til efteråret, hvor også andre grupper får tilbudt den gratis vaccine. Det drejer sig bl.a. om alle, der er fyldt 65 år, samt andre grupper af særligt udsatte personer.
”Apotekerne står til efteråret klar til at hjælpe. Vi har gennem de seneste år vaccineret flere hundredetusinde danskere mod influenza og bidrager meget gerne til at vaccinere endnu flere. Vi kan i samarbejde med den øvrige sundhedssektor være med til at løfte danskernes immunforsvar og samtidig forhindre, at sundhedsvæsnet bliver overbelastet i en i forvejen svær tid,” udtaler Apotekerforeningens formand Anne Kahns.
Målet er, at Danmark når 75% tilslutning for både pneumokokvaccination og influenzavaccination. Det er det mål, som WHO anbefaler for influenzavaccination til personer på 65 år og derover.
Apotekerforeningens formand påpeger, at apotekerne gerne bidrager til at sikre, at flere danskere bliver vaccineret mod både lungebetændelse og influenza. Den netop overståede sæson for influenzavaccination har vist, at apotekerne kan hjælpe til med at få vaccinationsprocenten i vejret. De erfaringer kan man overføre til vaccination mod lungebetændelse:
”I det seneste halve år har apotekerne formået at influenzavaccinere over 120.000 danskere i risikogruppen. Vores indsats har været med til at hæve vaccinationsraten herhjemme. 350 apoteker landet over var med i vaccinationskampagnen. Med den store tilgængelighed og tilbuddet om vaccination uden tidsbestilling i hele apotekets åbningstid har vi formået at nå ud til mange danskere, der ellers ikke ville være blevet vaccineret.”
Information om Danmarks Apotekerforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Apotekerforening
Administrerende direktør Anders Kretzschmar går på pension7.2.2025 09:13:36 CET | Pressemeddelelse
Anders Kretzschmar har besluttet at gå på pension efter 21 år som administrerende direktør for Danmarks Apotekerforening.
Husk at tjekke om recepten er udløbet19.12.2024 04:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lægevagter og akuttelefoner skal ikke belastes med opkald om receptfornyelse i de travle helligdage. Derfor opfordres alle til at tjekke deres recepter og få dem fornyet, inden lægen går på ferie. Står man i en akut situation, kan apoteket ofte hjælpe med genordination.
Abonnementsordning på medicin får penge til en foranalyse22.11.2024 08:58:54 CET | Pressemeddelelse
Der er en social slagside i det nuværende tilskudssystem til medicin. Når tilskuddet en gang om året nulstilles, så borgeren skal betale hele regningen selv, kommer mange i klemme. Derfor er det ifølge apotekernes formand glædeligt, at der nu er afsat penge til en forundersøgelse af, hvad det kræver at udvikle en digital abonnementsordning på medicin, der udjævner tilskuddet over hele året.
Ny analyse: Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin i 202431.10.2024 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
Helt ny analyse viser, at de danske forbrugere betaler mindst for kopimedicin i hele Europa, og at apotekernes medicinpriser er faldet kraftigt efter sidste års restordrer og prishop.
Danskerne brugte 6 procent mere medicin i 20238.10.2024 06:40:30 CEST | Pressemeddelelse
Vi købte i 2023 3,8 mia. døgndoser medicin på landets apoteker - knap 6 procent mere end året før. Ozempic og Wegovy var de mest omsatte lægemidler med 2,8 mia. kr. målt i udsalgspriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum