Ledighedstal for marts er det værste siden finanskrisen

På den sidste dag i marts meldte 283 medlemmer sig ledig i Krifa. Hos a-kassen er antallet af ledige i marts steget med 250 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og ifølge Krifas formand Søren Fibiger Olesen skyldes det uden tvivl Corona-krisen og nedlukningen af Danmark.
”Det er et kedeligt og trist kendetegn for marts i år,” lyder det fra Krifas formand Søren Fibiger Olesen.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at flere end 55.500 har meldt sig ledig i perioden fra 9. til 30. marts. Det understreger ifølge Krifa-formanden, at Corona-krisen har ramt hele landet som en syngende lussing.
”Vi har ikke set de sidste ledighedserklæringer endnu. Det er helt sikkert. Det her er noget af det værste, vi har set siden finanskrisen. Og det gør mig meget bekymret,” siger Søren Fibiger Olesen.
Nervøs og fortvivlet
Mette Frederiksens (S) udmelding i midten af marts satte gang i bekymringerne blandt de danske lønmodtagere, og det kan de mærke i Krifa, som har fået historisk mange opkald fra medlemmerne.
”Danskerne er meget forståeligt enormt nervøse og fortvivlede i den her tid. Mange frygter at miste deres arbejde og forsørgelsesgrundlag, hvis ikke de allerede har det,” siger Søren Fibiger Olesen.
Formanden fortæller, at Krifas medarbejdere taler med flere tusinde hver dag, og at udover det praktiske også taler med medlemmerne om, hvordan de egentligt har det.
Krifa, som stræber for at blive en arbejdslivsbevægelse og har stort fokus på trivsel, vil også gerne tale med de ledige medlemmer, selvom de lovpligtige samtaler er aflyst i øjeblikket.
”Ingen skal være overladt til sig selv i den her tid. Det er derfor også fantastisk at se, hvordan vi trods den svære tid giver konkret hjælp til medlemmerne med alt fra regler og dagpengekort til trivsel og det menneskelige,” siger Søren Fibiger Olesen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Fibiger OlesenFormand
Tlf:25444008sfo@krifa.dkMette ChristiansenPressekontakt
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa: Nye tal forstærker billedet af den danske model som en mindretalsmodel19.5.2025 12:52:47 CEST | Pressemeddelelse
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) mistede i 2024 igen tusindvis af medlemmer, mens især de frie og uafhængige lønmodtagerorganisationer uden for hovedorganisationerne tilsammen havde stor fremgang med 15.897 flere medlemmer end året før. En medlemsudvikling der er velkendt.
Krifa: Vigtigt princip om individuel indsats til ledige knæsættes9.4.2025 12:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede aftale om en ny beskæftigelsesreform indeholder en banebrydende og meget principiel ændring i beskæftigelsesindsatsen. For første gang introduceres en individuel tilrettelagt beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lediges egne forudsætninger for hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Regeringen vil ikke digitalisere og sender milliardregning til a-kassemedlemmerne20.3.2025 14:40:49 CET | Pressemeddelelse
Digitale samtaler er lige så effektive som fysiske, når det gælder om at få dagpengemodtagerne tilbage på arbejdsmarkedet. Alligevel fastholder regeringen i sit udspil til de igangværende forhandlinger om fremtidens beskæftigelsessystem, at dagpengemodtagernes første samtale med a-kassen skal gennemføres som et gammeldags fysisk møde. Det politiske krav om fysiske møder med alle ledige dagpengemodtagere tvinger a-kasserne til at opretholde et fintmasket net af filialer, hvilket koster op mod 400 millioner kroner årligt i mistede produktivitetsgevinster, viser ny Krifa-analyse.
Betalt frihed til fertilitetsbehandling er nybrud i ny overenskomst19.2.2025 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Ny overenskomst indeholder familiemæssigt nybrud på arbejdsmarkedet med betalt frihed til fertilitetsbehandling.
Krifa: Obligatoriske samtaler giver underskud – ny reform må sikre individuelt kontaktforløb og metodefrihed til a-kasserne18.2.2025 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Fundamentet i den danske beskæftigelsesindsats har været samtaler. Under mantraet ”samtaler virker” har jobcentre og a-kasser i årtier holdt millioner af obligatoriske samtaler med ledige. Men hovedparten af samtalerne har været en decideret underskudsforretning for samfundet, viser ny Krifa-analyse, baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriet gældende for alle a-kasser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum