”DE RIGES BY”: DR-DOKUMENTAR MISBRUGER TAL OG MANGLER NUANCER
Dertil kommer, at Boligportals tal næsten udelukkende bygger på udlejninger i nybyggeri – som er underlagt andre regler – eller ren privat udlejning af fx værelser og tidsbegrænsede boliger. Derudover er det slet ikke sket en stigning i priserne på boligportal.dk i de seneste år, hvor DR beskriver kapitalfondenes indtog. Ifølge DR’s egne tal er lejen de seneste tre år gennemsnitligt steget med 1,9 procent, hvilket er mindre end lønudviklingen. Lejen er med andre ord helt i ro.
”Det er en rigtig god idé, at vi får sat endnu mere fokus på den store mangel på boliger i København, men dokumentaren blander pærer og bananer, når de bruger boligportalen i en kobling til § 5,2. Det er ærgerligt, for det er langt mere konstruktivt at tage snakken om for få boliger i hovedstaden på et rigtigt grundlag – ikke ud fra sensationelle tal,” siger adm. direktør Jannick Nytoft, EjendomDanmark.
Hvert år vokser København med mange tusinde nye indbyggere. Og boligmarkedet i hovedstaden er præget af, at efterspørgslen er meget højere end udbuddet. Derfor er priserne på dele af markedet løbende steget. Det er EjendomDanmark helt med på:
”Vi skal have bygget mere og fx gøre det lettere at bygge de små lejligheder, som efterspørges. Men det har Københavns Kommune hidtil sat en bremseklods for med krav om store lejligheder,” siger Jannick Nytoft.
Alle regler skal overholdes
Dokumentaren viser samtidig, hvorfor huslejenævnene er vigtige for lejere og udlejere. Hvis prisen bliver sat for højt – og det er den muligvis i de viste eksempler fra boligportal.dk – kan den blive sat ned af Huslejenævnet.
”Vi ser meget gerne, at huslejenævnene bliver styrket. Der er i dag lang ventetid på afgørelserne, og det skaber utryghed og usikkerhed. Et styrket huslejenævn kunne bidrage til at sikre, at vi får ryddet ud i eventuelle brodne kar. Noget vi i hele branchen har den allerstørste interesse i,” siger Jannick Nytoft.
I DR-dokumentaren er der et eksempel på en direktør, der bor på 149 m2 til 6.000 om måneden i det inderste af København.
”Det er for mig også relevant at spørge, hvordan det er realistisk, at alle skal bo til den pris på den beliggenhed? Når huslejen er så lav, taber udlejeren penge,” siger Jannick Nytoft.
Fakta: Ingen stigning de seneste tre år
Udviklingen på boligportalen skyldes stort set kun perioden 2014-2016, hvor de annoncerede lejligheder steg med henholdsvis 15,9 procent og 7,2 procent. De seneste tre år har udviklingen været flad med en gennemsnitlig stigning på 1,9 procent. Dette kan sammenholdes med lønstigningerne, der i perioden har været på mere end 2,5 procent hvert eneste år.
Årlig stigning: |
|
2015 |
15,9 |
2016 |
7,2 |
2017 |
1,9 |
2019 |
2,3 |
2019 |
1,4 |
Om huslejetallene fra Boligportal.dk
Boligportal.dk tillader udlejere at annoncere ledige lejemål og opnå kontakt med potentielle lejere. Tal herfra adskiller sig fra det samlede boligmarked på en række fronter:
- Lejemål med reguleret husleje bliver oftest lejet ud til fx pensionskassers medlemmer eller på anden vis via ventelister, og de fremgår derfor ikke af tallene fra boligportal.dk. Lejligheder på portalen er hyppigt nye lejligheder til markedsleje eller private udlejninger af værelser eller tidsbegrænset karakter.
- Huslejeniveauerne fra boligportal er på udbudte huslejer – ikke realiserede/indgåede huslejer. Det samme fænomen findes for ejerboliger, hvor der både opgøres statistikker på udbudspriser og realiserede salgspriser. Tal for realiserede/indgåede huslejer findes ikke på boligportal.dk.
- Boligportal.dk opgør huslejeniveauet for 2-værelses lejligheder. Det er markant anderledes end markedsnormen, hvor der opgøres husleje per m2. Boligportalens tal sammenblander altså lejligheder – uagtet at størrelsen kan være alt mellem 45-90 m2. Det giver naturligt en del støj.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger12.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning.
Rekordfå ledige lejeboliger i hele landet: I Aarhus er boligjagten sværest2.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at den landsdækkende boligtomgang er historisk lav på 2,3 procent – med Aarhus som den største drivkraft. Udviklingen understreger, at det er vigtigt at sikre boliger nok til fremtiden.
Positive takter i finanslovsudspil – klima og byudvikling skal fortsat prioriteres29.8.2025 11:15:47 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsudspillet og særligt dets fokus på klimasikring, men savner opmærksomhed på dækningsafgiftens konsekvenser for erhvervslivet.
Ny rapport om tilbudspligten offentliggjort: Brancheorganisation står fast på forenkling fremfor udvidelse12.8.2025 16:03:24 CEST | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en ny rapport, der præsenterer en række anbefalinger til tilbudspligten. EjendomDanmark har været en del af udvalgsarbejdet og bakker op om en effektiv og enkel tilbudspligt.
Boligjagt ved studiestart: Sådan undgår du fælderne og finder dit næste hjem30.7.2025 12:03:23 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens studiestart skaber pres på boligmarkedet, og derfor har EjendomDanmark samlet fem konkrete råd til, hvordan du bedst griber boligjagten an og undgår faldgruber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum