Genbrugspladserne åbner igen – men hav tålmodighed

Sundhedsmyndighederne har givet grønt lys for, at kommunerne genåbner landets genbrugspladser for alle borgere.
”Jeg er glad for, at vores genbrugspladser igen er åbne fra den 31. marts. Det har mange borgere efterlyst i lang tid, og der har uden tvivl hobet sig meget affald op, når så mange har haft ekstra god tid til både at rydde op i haven og i skuret”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.
Flemming Rømer, der er formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget, glæder sig også over åbningen:
”Jeg har de seneste par uger fået rigtig mange henvendelser fra borgere i denne sag, og er derfor tilfreds med, at alle kommunens borgere nu atter får mulighed for at komme af med deres affald og sortere det i de relevante fraktioner. Men jeg vil samtidig opfordre til, at alle ikke kommer på én gang, så vi undgår lange bilkøer og ventetid”.
Norfors har i forbindelse med åbningen indført en række sikkerhedsforanstaltninger:
- Max. 1 bil ved hver container, hold afstand og undgå tæt kontakt
- Der er max begrænsning på hvor mange biler, der kommer ind på genbrugspladsen
- Kom alene: så få personer i hver bil som muligt (undgå familieudflugt)
- Aflevér dine ting hurtigt så andre kan komme til
- Overhold myndighedernes anvisninger og hygiejneregler, som fx at holde afstand til andre personer – hold afstand til andre
- Overhold personalets anvisninger, fx begrænsning af biler på pladsen
- Medbring egne handsker, egen kost og skovl (de nuværende koste og skovle er fjernet for at minimere smitterisiko
- Byttecontainer er lukket
- Der udleveres ikke kompo
- Kundetoiletter er lukkede
Læs mere om genbrugspladserne på www.norfors.dk
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Flemming Rømer (O) tlf. 22 21 25 96
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
Nyt skræddersyet skoletilbud til skoletrætte elever skal øge trivslen13.3.2025 10:10:24 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolerne i Fredensborg Kommune opretter nu et særligt praksisorienteret tilbud til skoletrætte elever i 8. og 9. klasse. Initiativet er en del af byrådets 2030-plan for bedre trivsel
Den grønne trepart for Øresundskommunerne fik flyvende start12.3.2025 17:59:03 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at realisere Den grønne trepart er en kæmpe opgave, som skal løses meget hurtigt. Fredensborg Kommune har formandskabet og den 27. februar var kommunen vært ved det første møde.
Venskabsbyforum uddeler rejselegat til rejselystne unge i Fredensborg Kommune12.3.2025 14:39:25 CET | Pressemeddelelse
Agnes og Vigdis fra Nivå søgte Venskabsbyforums rejselegat i 2024 og fik en oplevelse for livet, da de rejste til Norge for at finde ro i naturen i kommunens venskabsby Nittedal. Nu kan unge under 25 år igen søge legatet til at rejse ud og besøge én af de 6 venskabsbyer i Norden, Tyskland og England. Ansøgningsfristen er den 21. april 2025
Flere af Trivselskommissionens anbefalinger er indført i Fredensborg Kommune5.3.2025 15:37:56 CET | Pressemeddelelse
I flere år har Fritidsbutikken i Fredensborg Kommune og foreningerne samarbejdet om at hjælpe børn og unge ind i fritids- og foreningslivet samt givet fritidspas til de familier, der ikke har råd til kontingenter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum