HISTORISK TILTAG PGA CORONA: PRIVATPERSONER KAN NU TJENE PENGE VED AT SÆLGE LILLEBROR-LODDER ONLINE

Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri har i snart 100 år givet foreninger og skoleklasser mulighed for at tjene penge til deres fælleskasse. Nu åbner den danske hjælpeorganisation op for, at privatpersoner også kan tilmelde sig som sælgere.
Det er første gang i historien.
Privatpersoner tjener et fast beløb på 11 kroner pr. skrabelod, der sælges for 25 kroner. Salget foregår udelukkende online. Det kan summe op til en pæn fortjeneste til den enkelte sælger, der ikke løber nogen økonomisk risiko.
En økonomisk håndsrækning og win-win
Beslutningen om at tilbyde privatsalg tager bl.a. afsæt i det faktum, at rigtig mange mennesker - pga. Coronavirus - må se sig om efter alternative indtægtskilder. Nogle har mistet deres job. Andre har brug for et ekstra tilskud.
"Vi ser desværre, at rigtig mange mennesker har fået en økonomisk udfordring på grund af Corona-virus' indtog i Danmark. Derfor er vi rigtig glade for, at vi gennem Lillebror Lotteriet kan tilbyde danskerne en nem og helt risikofri indtjeningsmulighed", forklarer Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl.
Samtidig lægger hun ikke skjul på, at Børnehjælpsdagen har hårdt brug for at holde skrabelotteriet i live i en tid, hvor det normale dørsalg - og andet salg i det offentlige rum - stort set er lukket ned. Lillebror Lotteriet 2020, der startede den 1. marts, er nemlig en vigtig del Børnehjælpsdagens eksistensgrundlag.
Hvis salget af skrabelodder styrtdykker, så går det direkte ud over organisationens humanitære arbejde til fordel for anbragte børn og unge i Danmark.
"Rigtig mange af vores trofaste foreninger og skoleklasser har forståeligt nok indstillet deres salg af fysiske lodder, som de ellers havde planlagt at sælge på gader og stræder. De privatpersoner, der nu vælger at sælge skrabelodderne online, hjælper dermed både sig selv, Børnehjælpsdagen og i sidste ende de anbragte børn. Med andre ord er det win-win på alle hylder", forklarer Ina Thorndahl.
Støtte og styrke til anbragte børn i Danmark
Børnehjælpsdagen støtter de anbragte børn gennem et væld af tilbud, der styrker deres sociale eller personlige kompetencer. Tilbuddene spænder vidt fra individuelle udviklingsforløb og store camps til opfyldelse af personlige drømme, 1-dags-arrangementer, uddeling af bærbare computere samt konfirmationsgaver.
Overskuddet fra Lillebror Lotteriet 2020 er med til at sikre, at Børnehjælpsdagen kan fastholde sin brede vifte af kompetencegivende tilbud til børnene og de unge, der bor hos plejefamilier, på institutioner, opholdssteder eller for sig selv med støtte, i det, der kaldes 'efterværn'.
"Alle, der vælger at melde sig som private sælgere, og alle der vælger at købe et skrabelod, yder et vigtigt bidrag til vores arbejde. Det er vi dybt taknemmelige for. Corona betyder på godt og ondt, at vi alle de næste par måneder færdes meget mere online. Vi håber derfor, at danskerne vil hjælpe os med at støtte de anbragte børn ved at bakke op om lodsalget på digitale platforme", afslutter Ina Thorndahl.
Børnehjælpsdagen klarer al håndtering af ordrer, herunder distribution af de fysiske skrabelodder til køberne. Det betyder, at sælgerne kan koncentrere sig om salget.
Tilmelding som privatsælger kan ske på www.bhd.dk/privat-lodsalg
FAKTA OM BØRNEHJÆLPSDAGENS LILLEBROR LOTTERI - PRIVATSALG
- Privatpersoner (18 år og derover) kan ekstraordinært i 2020 tilmelde sig som sælgere af Lillebror Lotteriet 2020 - dog kun salg online.
- Lillebror Lotteriet 2020 kan sælges frem til og med den 23. august.
- Et skrabelod sælges for 25 kroner, heraf går til 11 kroner til sælger. Der er tale om et fast provenu, uanset antal solgte lodder.
- Hele overskuddet fra lotteri-salget går til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
- Børnehjælpsdagen har stået bag Lillebror Lotteriet siden 1926.
- Tilmelding som privatsælger kan ske på www.bhd.dk/privat-lodsalg
Kontakter
Sylvia Emilia Blazejowski
Pressechef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9310 M: 2682 8923
sb@bhd.dk - www.bhd.dk
Billeder
Information om Børnehjælpsdagen
- Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Hjælpeorganisationen står bag en lang række indsatser, der opruster de unge menneskers sociale og personlige kompetencer, så de får bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Sidste år fik 9.404 børn og unge på børnehjem og i plejefamilier direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.
- Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen
Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
900 anbragte børn fra hele landet samles til Børnehjælpsdagens 121. årsdag i Tivoli5.5.2025 13:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation: Søndag den 11. maj 2025 fejrer Børnehjælpsdagen sin 121. årsdag med en festlig hyldest for anbragte børn og unge i hele Danmark. Dagen markerer både en stærk og traditionsrig indsats for anbragte børn – og en nutidig fejring af fællesskab, styrke, livsmod og livsglæde.
Børnehjælpsdagens årsplakat 2025 – Et kunstværk til hyldest af anbragte børn2.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 præsenteres den smukke og fantasifulde årsplakat, skabt af kunstneren Ida Kvetny. Denne plakat er ikke bare et kunstværk, men en del af en historisk tradition til ære for børnesagen, der hylder og viser opbakning til anbragte børn igennem 121 år i Danmark.
Børnehjælpsdagen styrker fællesskaber for anbragte børn - Positive fællesskaber er afgørende for anbragte børns livskvalitet og fremtid18.3.2025 07:15:00 CET | Nyhed
BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE: Børnehjælpsdagen vil i de kommende år styrke og stabilisere fællesskabsindsatsen, der spiller en helt central rolle i organisationens arbejde med at styrke anbragte børn og unge i Danmark.
Lillebror Lotteriet 2025 skudt i gang - 18.000 børn og unge gør en forskel for anbragte børn i Danmark20.2.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Den 20. februar 2025: Årets Lillebror Lotteri er officielt skudt i gang. Børn og unge i skoleklasser og i fritidsfællesskaber i hele landet står klar til at sælge lodder til fordel for anbragte børn og unge. Gennem Børnehjælpsdagens årlige lotterier får ca. 18.000 lodsælgere ikke kun mulighed for at styrke deres eget fællesskab, men også bidrage til et vigtigt formål - nemlig at støtte anbragte børn og unge i Danmark.
Ambitiøs bevilling skal styrke unge i den svære overgang fra anbringelse til at stå på egne ben18.12.2024 07:30:00 CET | Nyhed
Fra januar 2025 udvider Børnehjælpsdagen indsatsen for anbragte unge med støtte fra Det Obelske Familiefond. Fokus er at øge ungeinddragelsen og styrke samarbejdet med kommunerne for at hjælpe de unge med at opbygge selvstændighed og trivsel i overgangen til voksenlivet. Ungeindsatsen bygger videre på den effektfulde Empower4U-indsats, der over de næste 2,5 år skal nå 880 anbragte unge, som kommer til at spille en vigtig rolle i deres egne forløb og udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum