Glædelig nyhed at coronaramte virksomheder kan udskyde skattebetaling uden renter og gebyrer

Virksomhedernes betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april, maj og juni blev udskudt allerede med de første hjælpepakker. Men skatten for marts forfalder stadig til betaling henholdsvis den 31. marts og den 14. april for store og mindre virksomheder.
Skatteministeriet meddeler nu, at virksomheder i Coronaramte brancher kan vente med at betale regningen - uden frygt for renter og gebyrer. Det glæder direktør Kent Damsgaard fra Dansk Industri.
- Det her er en virkelig god nyhed. Det er i sidste øjeblik, at der findes en løsning, hvor de hårdest ramte virksomheder kan vente med at betale A-skat for marts uden at blive pålagt renter og gebyrer. For mange virksomheder kan det være en helt afgørende hjælp i denne historisk svære tid, siger Kent Damsgaard.
Rent praktisk er der tale om en løsning, hvor virksomheder i brancher, som regeringen har pålagt at holde lukket, kan søge om fritagelse for renter og gebyrer ved for sen betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gælder andre virksomheder, der har været tilsvarende hårdt ramt. Ansøgningen skal ske, når situationen igen er normaliseret og skatteindbetalingen foretages.
- Siden det stod klart, at det var umuligt udskyde betalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for marts, har DI været i tæt dialog med regeringen for at finde en håndholdt løsning. Og vi kvitterer for den løsning, man har fundet. Det er en stor hjælp, at virksomhederne kan søge om fritagelse for de renter og gebyrer, der normalt følger, hvis man undlader at betale til tiden, siger Kent Damsgaard.
- Løsningen betyder, at virksomhederne desværre vil skulle gå i uvished, om deres ansøgning bliver imødekommet. Men vi forventer, at både virksomheder og skattemyndighederne vil være deres ansvar bevidst: Virksomheder søger kun, hvis de har et reelt behov. Og myndighederne godkender til gengæld alle virksomheder, der har et behov, siger Kent Damsgaard.
Følg os på:
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Toldforhøjelser er ren gift for verdensøkonomien22.4.2025 15:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Amerikansk toldkrig svækker både USA og resten af verden viser en ny prognose fra Den Internationale Valutafond
DI: Nationalt Risikobillede viser behov for stærkere offentlig-privat samarbejde10.4.2025 13:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Den netop offentliggjorte rapport Nationalt Risikobillede 2025 fra Styrelsen for Samfundssikkerhed tegner et alvorligt billede af de trusler, Danmark står overfor – fra hybride angreb og cybertrusler til forstyrrelser i forsyningskæder og klimakatastrofer. Dansk Industri (DI) understreger, at det kræver et tættere samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv, hvis Danmark skal være ordentligt rustet til fremtidens kriser.
DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked9.4.2025 13:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af fagforeningsmedlemmerne har sagt ja til overenskomsterne, som er gældende med tilbagevirkende kraft fra d. 1. marts 2025. Den danske model har igen vist sin værdi for Danmark, mener DI.
DI: Ambitiøs EU-plan om AI skal styrke Europas konkurrencekraft9.4.2025 12:29:45 CEST | Pressemeddelelse
EU-kommissionen har i dag præsenteret sin nye AI Continent Action Plan, der sigter mod at gøre Europa til en global leder inden for kunstig intelligens. Med planen følger en investering på hele 200 milliarder euro. Landets største erhvervsorganisation, DI, ser planen som et meget vigtigt skridt til at styrke Europas konkurrenceevne og teknologiske uafhængighed.
DI: Regeringens Erhvervsforum er vigtigt bidrag til sikkerheden9.4.2025 09:04:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et nyt Erhvervsforum for samfundssikkerhed og beredskab, som betyder, at virksomhederne i langt større omfang end hidtil bliver inddraget i arbejdet med at styrke landets sikkerhed i en historisk urolig tid. Landets største erhvervsorganisation roser regeringen for initiativet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum