NY PUBLIKATION VISER ET STYRKET DANSK EJENDOMSMARKED
Et stigende lejeniveau for udlejningsarealer med fald i tomgangen for investeringsejendomme samt løbende gode afkast bidrager til at tegne et billede af, at det går godt på det danske investeringsejendomsmarked.
”Det danske ejendomsmarked har i disse år medvind og oplever høj aktivitet, både når det drejer sig om efterspørgsel efter udlejningsarealer og opførelse af ejendomme. Men det kommer ikke ud af det blå. Udviklingen i investeringsejendomsmarkedet hænger sammen med udviklingen i den danske økonomi, hvor de foreløbige væksttal viser en økonomi i topform blandt andet med voksende BNP og stigende beskæftigelse. Når det går godt på de overordnede økonomiske linjer, så smitter det af på ejendomsmarkedet”, forklarer Jannick Nytoft, som er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Den økonomiske tomgang er på det laveste niveau i otte år, og i 2017 gav en gennemsnitlig investeringsejendom 7,2 procent i totalt afkast.
”Ejendomme er kommet godt fra start her i 2018. Vi ser generelt, at tomgangen falder, og vi forventer, at der vil ske yderligere fald i tomgangen i løbet af året. Derudover ser vi, at ejendommen fortsat giver et fornuftigt afkast i disse år”, siger Jannick Nytoft.
Folder ejendomsmarkedet ud
Ejendomsforeningen Danmark har i en årrække offentliggjort statistikker for tomgangsniveauet i erhvervs- og boligarealer og kortlagt ejendomsinvestorernes forventninger til markedets udvikling. Det er blandt andet tal herfra, parret med statistik fra Danmarks Statistik, der nu skal folde investeringsejendomsmarkedet ud i den nye publikation til gavn for alle markedets aktører, herunder både ejere, lejere, rådgivere, analytikere, planlæggere, politikere, pressen og byggeriet. Men publikationen samler ikke kun eksisterende nøgletal. Den indeholder også helt nye tal for lejeniveauerne i omkring 84.000 lejemål.
”Hidtil har vi ikke haft en samlet statistik for investeringsejendomme, der indeholder så mange forskellige data. Vi har oplevet en efterspørgsel på et kort og præcist overblik, hvor alle markedets aktører hurtigt kan blive opdateret på den nyeste udvikling både inden for investeringsejendomme, men også udviklingen i den danske økonomi”, forklarer Jannick Nytoft.
Af den nye publikation fremgår blandt andet nøgletal for markedet for udlejningsarealer, herunder efterspørgslen, aktuel leje, kontorbeskæftigelsen og detailomsætningen. Også nøgletal for markedet for ejendomsinvestering og ejendomsudvikling er samlet i publikationen, blandt andet med det historiske og forventede totale afkast samt en opgørelse over byggeri. Sidst fremviser publikationen også en række nøgletal for den danske økonomi.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flertallet af danske seniorer foretrækker at bo til leje25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver anden dansker over 65 år vil realistisk set vælge en lejebolig som deres næste hjem, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark skyldes det blandt andet lejeboligens fleksibilitet, lavere vedligeholdelsesbehov og økonomiske tryghed – en tendens, der også ses i befolkningen generelt.
7 ud af 10 lejere foretrækker, at deres næste hjem bliver en lejebolig24.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne foretrækker lige så ofte en lejebolig som en ejerbolig, når de realistisk vurderer deres næste bolig, viser en ny analyse. Ifølge EjendomDanmark understreger det, at lejeboligen er et aktivt tilvalg, og at der fortsat er behov for et blandet boligmarked.
Store dilemmaer i grøn omstilling af bygninger12.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning.
Rekordfå ledige lejeboliger i hele landet: I Aarhus er boligjagten sværest2.9.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at den landsdækkende boligtomgang er historisk lav på 2,3 procent – med Aarhus som den største drivkraft. Udviklingen understreger, at det er vigtigt at sikre boliger nok til fremtiden.
Positive takter i finanslovsudspil – klima og byudvikling skal fortsat prioriteres29.8.2025 11:15:47 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsudspillet og særligt dets fokus på klimasikring, men savner opmærksomhed på dækningsafgiftens konsekvenser for erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum