Nye regler skal få torvehandel til at vokse

Friske tomater, et stykke ost eller hvad med en buket friske blomster? Det er noget af det, du kan købe med hjem, hvis du tager til torvedag i en af handelsbyerne. Men du kan godt tage en større kurv med til varerne i fremtiden. For nu åbner Guldborgsund Kommune op for, at der kan sælges nye typer af varer til torvehandelen.
- Vi vil rigtigt gerne have mere liv i bymidterne. Og her er torvehandel en vigtig faktor. Så vi håber, at vi ved at give friere rammer for vareudbuddet kan få flere sælgende til at deltage, siger udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.
De nye rammer er beskrevet i et nyt regulativ for brug af det offentlige rum, som udvalget netop har godkendt på sit seneste møde. Her åbnes for at der udover de nuværende varer, som fødevarer og kunsthåndværk, også kan sælges outletvarer og varme og kolde måltider.
- Det er foreløbig et forsøg, som vi evaluerer, når året er omme. Det er vigtigt at understrege, at salget kun må foregå på torvehandelsdagene. Så vi håber, at vi på de dage kan få skruet op for volumen af torvehandelen, så det kan tiltrække flere kunder og dermed mere liv, siger udvalgsformanden.
Nye stadepladser i Nykøbing
Udover nye regler for alle torvehandlende, er der også beskrevet regler for brug af de stadepladser, der er etableret på Torvet i Nykøbing.
- Det er første sæson, hvor det nye torv skal tages i brug. Der er lagt strøm og afløb i jorden til syv stadepladser på Torvet. Dem har vi valgt at reservere til de restauratører, som er på Torvet nu. Samtidig har vi valgt ikke at lave strikse regler for inventaret, fordi vi ikke ønsker, at det skal være forbundet med store økonomiske omkostninger at rykke ud, siger Peter Bring-Larsen.
Afgifterne for brug af stadepladserne er ligesom afgifterne for en plads til torvehandel allerede blevet fjernet som en del af hjælpepakken til erhvervslivet.
- Vi står i en situation lige nu, hvor vi ikke ved, hvornår hverdagen vender tilbage, som vi kender den. Men vi håber, at vi med de her initiativer fjerner nogle økonomiske barrierer, så flest muligt får rum til at være med på trods af den svære situation mange er i nu, siger han.
Kontakter
Udvalgsformand Peter Bring-Larsen 25 18 00 02
Kommunikationsmedarbejder Stine Melissa Jensen 25 18 04 90
Billeder

Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum