Udviklingsministeren klar med standby-milliard til corona-indsats
Rasmus Prehn udtaler:
”I en ekstraordinær situation må vi gå ekstraordinært til værks. Coronavirus på det afrikanske kontinent og i nærområder kan potentielt blive en humanitær og økonomisk katastrofe. Det er nu helt afgørende – et spørgsmål om liv eller død – at vi er forberedt på den værst tænkelige udvikling i Afrika. Det er nu, vi skal vise rettidig omhu, ansvarlighed og prioritere vores indsats og penge, så vi er klar til at sætte ind, hvor der er mest brug for det.”
”Jeg har derfor besluttet at lægge en milliard kroner til side, som kan målrettes det afrikanske kontinent og nærområder med at håndtere coronavirus nu og her og på længere sigt. Det er et spørgsmål om prioritering, selvom det ikke er en let beslutning. Vi må ikke sove i timen, mens et helt kontinent risikerer at stå over for et sundhedsmæssigt og økonomisk kollaps.”
Pengene til standby-puljen findes ved at sætte nye bevillinger til udviklingsprojekter midlertidigt på pause. Der er tale om indsatser med et længere perspektiv, og projekter, der forsinkes eller ikke kan gennemføres pga. lukkede grænser og manglende bevægelsesfrihed som følge af coronavirus.
Udviklingsministeren er i tæt dialog med andre partiers udviklingsordførere, ministerkolleger i andre europæiske lande, afrikanske kolleger og andre partnere i ind- og udland om corona-situationen i Afrika og den internationale respons på krisen.
Baggrund
Udviklingsministeren har i forvejen annonceret 100 mio. kr. til en humanitær akutpakke, der skal hjælpe med at redde liv og bekæmpe spredning af smitte i flygtningesituationer og andre humanitære kriser samt i sårbare afrikanske lande.
FN’s Økonomiske Kommission for Afrika (UNECA) vurderer, at væksten på det afrikanske kontinent bliver halveret i 2020 som følge af coronavirus fra 3,6 procent til 1,8 procent.
Ifølge WHO er der den 24. marts registreret 1.814 COVID-19-smittede på tværs af 43 lande i Afrika. 53 er afgået ved døden.
For yderligere information/pressekontakt
Magnus Ulveman
Pressechef til udviklingsministeren
+45 29 43 95 23
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Invitation til at indsende interessetilkendegivelse – Børnenes U-landskalender 202715.1.2026 10:28:47 CET | Pressemeddelelse
*** Invitation til indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes hermed på ny idet en teknisk fejl har betydet, at det fulde materiale ikke var udgivet i første udsendelse. Der er ikke ændret i det oprindelige materiale – blot tilføjet minimumskrav, vurderingskriterier og baggrund om krav til organisationen samt en forlængelse af fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse. ***
Danmark indkalder den iranske chargé d’affaires til samtale i Udenrigsministeriet13.1.2026 14:19:05 CET | Pressemeddelelse
Irans øverste diplomatiske repræsentant i Danmark har i dag været til samtale i Udenrigsministeriet oven på talrige overgreb mod civilbefolkningen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn13.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 13. januar 2026 kl. 10.15.
Dansk eksport i november 20259.1.2026 15:30:18 CET | Pressemeddelelse
I november 2025 steg Danmarks samlede eksport 0,7 pct. i forhold til oktober. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 4,9 pct.
Joint statement by the Nordic Foreign Ministers on Greenland6.1.2026 18:31:17 CET | Pressemeddelelse
Joint statement by the Foreign Ministers of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden on 6 January 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
