DEN ØKONOMISKE TOMGANG HOLDER FORTSAT DET LAVERE NIVEAU
8.11.2017 06:00:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse
Den økonomiske tomgang for investeringsejendomme fastholdes på 8,3 procent i oktober 2017. Det er samme niveau som i juli 2017, og der er sket kvartalsvise fald siden april 2016. Det fremgår af Ejendomsforeningen Danmarks netop offentliggjorte markedsstatistik – tomgang for oktober 2017.
”Vi fastholder det niveau for den økonomiske tomgang, som vi så i sidste kvartal. Ejendomsinvestorerne kan se frem mod en afslutning på 2017, hvor den økonomiske tomgang holder det lavere niveau, der er opnået med de kvartalsvise fald, som vi har set siden april sidste år”, siger Morten Marott Larsen, cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark.
Den stigende omsætning i landets butikker og en øget kontorbeskæftigelse taler for fortsat stigende efterspørgsel efter erhvervslejemål, og det danner grundlag for et yderligere fald i tomgangen for investeringsejendomme. Det fremgår af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik – tomgang for oktober 2017.
Tomgang for kontor falder i København og Aarhus
Den økonomiske tomgang for kontorsektoren fortsætter med at falde for femte kvartal i træk. Faldet er dog ganske svagt på 0,049 procentpoint i forhold til forrige kvartal, men sammenlignet med oktober 2016 er tomgangen faldet 1,0 procentpoint. Med en økonomisk tomgang på 11,2 procent har kontor dog fortsat den højeste økonomiske tomgang blandt de målte sektorer butik, industri, bolig og andet erhverv.
”Tomgangen for kontor er, på trods af kvartalsvise fald, stadig på et lidt højt niveau sammenlignet med de andre sektorer. Efterspørgslen på kontorlokaler har endnu ikke slået helt igennem i forhold til et større udbud. Det gælder i Hovedstadsregionen, særligt områderne Københavns omegn og Nordsjælland, hvor der endnu er potentiale for mere udlejning”, siger Morten Marott Larsen.
Til gengæld falder den økonomiske tomgang for kontor mest i de to største byer København og Aarhus med henholdsvis 1,1 procentpoint og 0,7 procentpoint.
Links
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Flere kvinder vælger ejendomsbranchen til, men diversitetsarbejdet er langt fra i mål8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at andelen af kvinder i ejendomsbranchen er steget med 0,8 procentpoint siden sidste års opgørelse. Fremgangen er positiv, men branchen skal fortsætte arbejdet med at styrke diversiteten, lyder det.
Ny analyse viser igen rekordfå ledige lejeboliger: Behovet for politiske løsninger vokser4.3.2026 06:11:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark opgør boligtomgangen til historisk lave 1,9 procent. Brancheorganisationen peger på behovet for mere smidige processer for at sikre flere boliger på tværs af boligformer.
Undgå svindel i jagten på en lejebolig: Her er fem gode råd11.2.2026 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Falske udlejere bliver bedre til at virke troværdige, og derfor har EjendomDanmark samlet fem råd, der kan hjælpe dig sikkert gennem boligsøgningen.
EjendomDanmark: Nødvendigt at stramme grebet om korttidsudlejning22.1.2026 13:43:10 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk aftale får myndighederne nu bedre muligheder for at gribe ind overfor ulovlig korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det er et fornuftigt skridt mod at sikre flere boliger bruges til beboelse hele året, særligt i landets største byer, vurderer EjendomDanmark.
Ny analyse: Muligt at skabe 22.000 nye boliger uden nybyg21.1.2026 06:14:00 CET | Pressemeddelelse
Nybyg er ikke den eneste vej til flere boliger. En ny analyse fra EjendomDanmark viser, at bedre udnyttelse af loftsrum i eksisterende etageejendomme kan øge boligudbuddet markant. Det gælder særligt i København og på Frederiksberg, hvor efterspørgslen på boliger er enorm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
