Sparta Atletik og Løb

COPENHAGEN MARATHON 2020 AFLYSES PÅ GRUND AF COVID-19

Del
Grundet den alvorlige situation forårsaget af Covid-19-udbruddet bliver dette års Copenhagen Marathon, som var planlagt til den 17. maj 2020, aflyst.
Langebro bliver ikke fyldt af maratonløbere i 2020 på grund af Covid-19. Foto: Sparta
Langebro bliver ikke fyldt af maratonløbere i 2020 på grund af Covid-19. Foto: Sparta

Løbe- og atletikforeningen Sparta har på grund af det alvorlige Covid-19-udbrud besluttet at aflyse dette års Copenhagen Marathon, som skulle have været afholdt den 17. maj 2020. Aflysningen kommer dermed lidt mere end halvanden måned før, at forventede 12.000 deltagere fra mere end 100 lande skulle løbe det årlige maraton i Københavns gader. 

”Vi ved, at aflysningen kommer til at skuffe rigtigt mange, der har trænet i flere måneder op til dette event. Men som Covid-19-udbruddet har udviklet sig i Danmark og store dele af verden over den seneste tid, er der nu ingen tvivl om, at det ikke længere vil være muligt eller forsvarligt at afholde løbet,” udtaler Dorte Vibjerg, som er administrerende direktør i Sparta. 

Aflysningen, som er den første i eventets historie, står i skarp kontrast til sidste års Copenhagen Marathon, hvor man kunne fejre 40 års jubilæum med deltagerrekord.

”Sammen med vores deltagere har vi selvfølgelig håbet på, at omstændighederne ville muliggøre, at Copenhagen Marathon kunne afvikles som planlagt. Vi har strukket os langt i det her for alles skyld, men nu hvor hele verden kæmper en hård kamp mod coronavirussen, er der ikke andet at gøre,” lyder det fra Dorte Vibjerg.

Alle betalende maratondeltagere vil blive tilbudt at overflytte deres tilmelding til næste års Copenhagen Marathon, som allerede er planlagt til den 16. maj 2021, eller de kan få fuld refundering for det betalte deltagergebyr. Aflysningerne omfatter også familieløbet Mini Marathon og velgørenhedsløbet Breakfast Run i Tivoli, som skulle have været afholdt dagen forinden, og her får deltagerne også deres penge tilbage.

”Vi håber selvfølgelig, at mange af vores deltagere vil støtte op om os og vil løbe maraton i København til næste år, hvor vi vender stærkt tilbage,” afslutter Dorte Vibjerg. 

Indtægterne fra Copenhagen Marathon går til atletikken, ungdoms- og breddeidrætten og en lang række hjælpeklubber i det københavnske idrætsforeningsliv, der har en betydelig indtjening igennem Spartas events. 

For yderligere information kontakt administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg på +45 22 62 20 26

Kontakter

Billeder

Langebro bliver ikke fyldt af maratonløbere i 2020 på grund af Covid-19. Foto: Sparta
Langebro bliver ikke fyldt af maratonløbere i 2020 på grund af Covid-19. Foto: Sparta
Download
De mange tusinde løbere kommer ikke til at løbe over startstregen til Copenhagen Marathon 2020. Foto: Sparta
De mange tusinde løbere kommer ikke til at løbe over startstregen til Copenhagen Marathon 2020. Foto: Sparta
Download

Information om Sparta Atletik og Løb

Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

35 26 69 00https://sparta.dk/

Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.  

Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye