3F fritager medlemmer på arbejdsløshedsdagpenge for kontingent
24.3.2020 06:00:00 CET | 3F | Pressemeddelelse
3F har besluttet, at medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under COVID-19-krisen, fritages fra at betale fagforeningskontingent i op til tre måneder.
- Tusindvis af dygtige kollegaer har på få dage mistet både deres job og trygheden i hverdagen. Det går hårdt ud over dem og deres familier. Lige nu kan det være næsten umuligt at finde et nyt job. Alle os, der er så heldige at kunne beholde vores job i denne historiske krise, giver nu de ledige kolleger en hånd, siger forbundsformand Per Christensen, 3F.
I gennemsnit vil kontingentfritagelsen dreje sig om et beløb på 465 kr. om måneden. Opgørelse af den samlede udgift er forbundet med usikkerhed, men vurderes som minimum at koste 11 millioner kroner om måneden.
Fritagelsen for fagforeningskontingentet kan ske med opkrævningen i maj måned. Medlemmer, der bliver fritaget for fagforeningskontingentet, vil stadig skulle betale a-kasse-kontingent samt gruppelivsordning. Det lægges op til en automatisk løsning måned for måned.
3F har omkring 23.600 ledige medlemmer og har oplevet en eksplosiv stigning siden myndighederne lukkede landet ned. Mandag var antallet af ledige 3F-medlemmer steget med flere end 5.500 siden 13. marts. Fritagelsen vil gælde alle 3F-medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under Corona-krisen.
- Det her er solidaritet med de kollegaer, der pludselig må gå på halv løn og ser jobåbningerne fordufte som dug for solen, siger Per Christensen.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Overbevisende ja til 3F Nordsjælland27.3.2026 08:56:02 CET | Pressemeddelelse
Tre generalforsamlinger sagde ja til at sammenlægge 3F Nordsjælland Øst, 3F Frederiksværk/Frederikssund og 3F Frederiksborg til 3F Nordsjælland.
3F: Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet26.3.2026 13:13:39 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, at stribevis af virksomheder inden for 3F’s brancher kan være brugt systematisk til hvidvask og økonomisk kriminalitet.
3F byder kommende landbrugs-trepart velkommen23.3.2026 18:29:10 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, hvis en kommende trepart kan være med til skabe rammer for bedre vilkår for de ansatte i landbruget, samtidig med at den sikrer bedre dyrevelfærd.
Ny undersøgelse: Danskerne vælger Arne-pension23.3.2026 13:38:47 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har ikke gjort danskerne mere trygge omkring deres fremtidige pensionsalder.
3F: Gode forslag fra SF mod arbejdskriminalitet og underbetaling20.3.2026 08:33:28 CET | Pressemeddelelse
3F er begejstret for, at både SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet nu for alvor blæser til politisk kamp mod underbetaling, skattesnyd og organiseret kriminalitet på det danske arbejdsmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
