Fleksibel telemedicinsk platform flytter grænserne mellem hospital og hjem

Det forklarer forsknings- og innovationsspecialist Susanne Wollsen fra Alexandra Instituttet, der arbejder på en opdateret version af platformen Open Tele i samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y på Aarhus Universitetshospital og Center for Pervasive Healthcare – et forskningssamarbejde mellem Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet.
De gravide har blandt andet målt blodtryk og puls, taget urinprøver, besvaret spørgeskema og lavet hjertelydsregistrering på barnet. Alle data er blevet sendt til hospitalet via en tablet.
Ifølge Susanne Wollsen viser erfaringerne fra udviklingsforløbet, at de gravide er meget tilfredse med at kunne monitorere sig selv hjemme i dagligstuen. Samtidig sparer personalet tid med målinger i hjemmet.
- De gravide kan spare nogle kontroller på hospitalet ved selv at kunne udføre målinger derhjemme. Sygehuset kan samtidig få mere tid til de gravide, der har behov for fysisk konsultation, forklarer hun.
Erfaringerne giver input til, hvordan man kan brede teknologien ud, så flere patienter får glæde af teknologiens muligheder.
- Platformen er Open Source og meget fleksibel og åbner dermed op for nogle helt nye muligheder for hurtigt at gå fra idé og behov til drift, siger hun.
Tidlig opsporing af sygdom
Fra afdeling Y mener overlæge Olav Bjørn Petersen, at det er oplagt at bruge platformen til tidlig opsporing af kritisk sygdom – også kaldet TOKS og som indeholder nogle parametre til at opspore sygdom f.eks. efter en operation.
- Den monitorering foregår i dag på sygehuset. Men monitoreringen kan lige så godt foregå derhjemme, hvis risikoen er lav. Det kan være med til at hurtigere at indlægge de få, der har brug for indlæggelse, og undgå indlæggelse af de formentligt mange, der kan blive hjemme. Platformen kan også anvendes til tidligere udskrivelse af dem, der har været indlagt, feks på grund af infektion, da platformen også kan anvendes til hjemmeanalyse af blodprøver til monitorering ved infektion, forklarer han.
Ifølge Olav Petersen er det kun et spørgsmål om tid, før man vil kunne brede den telemedicinske platform ud til patienter, der har været indlagt til en kort operation.
- De tekniske udfordringer er ikke skræmmende. Helt specifik mangler vi en sensor, der måler, hvor hyppigt patienten trækker vejret. Vi skal desuden have håndteret vurderingen af patientens bevidsthedsniveau. Vi har overvejet om det kan håndteres ved hjælp af spørgsmål, som patienten skal besvare. Men det er vanskeligt, så i første omgang skal der være en pårørende eller en plejer, som kan assistere patienten i den vurdering, siger han.
Fra puls til skridttæller
Ifølge udviklingsingeniør Jacob Andersen, der arbejder med medicinske sensorer på Alexandra Instituttet, er det nogle simple sensorer, der skal til for at opdage om folk er ved at blive syge.
- Overordnet handler det om at finde ud af, hvad der er relevant at måle. Alt afhængig af, hvad det er for en målgruppe af patienter/borgere. På TOKS-overvågede patienter, der allerede er indlagt på et hospital, måler man bl.a. på puls, blodtryk, temperatur og iltmætning, forklarer han.
Men for ikke-indlagte og nogenlunde raske og velfungerende kan man også bruge en simpel ting som en skridttæller, så man kan se hvor aktiv borgeren er.
- Hvis borgeren lige pludselig ikke går sine ture, vil skridttælleren afsløre det. Det kan være en stor hjælp for hjemmeplejen, der ellers kun ser borgeren i 10-15 minutter per besøg og dermed har svært ved at opdage ændringer i borgerens adfærd, siger han.
En anden sensor, som han arbejder på at udvikle, er en sensor, der kan måle væskebalancen.
- Væskebalancen er ikke en del af TOKS, men væskebalancen er en af de hyppigste årsager til indlæggelse blandt ældre, fordi de drikker for lidt. Ofte fordi de ikke føler den samme tørst som yngre mennesker. Det er samtidigt ofte svært at opdage, fordi mange ældre bor alene, og når man først opdager, at væskebalancen er for lav, er det så slemt, at man er nødt til at indlægge dem, forklarer han.
Han arbejder på at integrere disse medicinske sensorer ind i smartphone, så det hele er samlet på en platform. Han forventer at det er en overkommelig opgave, da den nuværende platform er udviklet til Android-styresystemet, der i dag anvendes i mange smartphones.
- Det vil gøre brugsscenariet meget nemmere og betyder at man kan måle det hele på en gang. Så undgår man at borgeren skal have fem forskellige apparater/devices liggende, forklarer han.
Fakta om samarbejdet med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y på Aarhus Universitetshospital om Open Tele:
Alexandra Instituttet deltager i styring af videreudviklingen af OpenTele, og samarbejder dermed med både leverandører og kunder om at skabe de bedste rammer for telemedicin i Danmark. Alexandra Instituttet bruger også OpenTele i forbindelse med brugsdrevet innovation for at opnå viden om, hvordan patienter og personale bedst understøttes i hjemmemonitoreringsforløb. Det gør vi bl.a. ved at inddrage gravide og personale i udvikling og design af OpenTele-løsningen.
OpenTele er også en vigtig komponent i vores open source infrastruktur, fordi vi kan arbejde med infrastrukturen i praksis i eksempelvis resultatkontrakten telemed.nu. Resultatkontrakten "Danmark som telemedicinsk foregangsland" er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.
OpenTele er en del af det større forsøg Klinisk Integreret Hjemmemonitorering (KIH), der er et samarbejde med Region Hovedstaden, Region Midt og Region Nord.
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Danmark går forrest i Europa med ny hensigtserklæring: Mulighed for frikøb af data fra danske medier baner vej for ansvarlige, danske sprogmodeller9.4.2025 09:27:58 CEST | Pressemeddelelse
De fleste AI-modeller i dag er trænet på data uden hensyntagen til dataejers rettigheder. Med ny hensigtserklæring sætter Danmark fokus på nødvendigheden af at respektere dataejernes ophavsret. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen understreger erklæringen, at vi i Danmark arbejder med kunstig intelligens og sprogmodeller på den danske måde, hvor vi går ansvarligt til værks.
Smedievirksomhed reducerer arbejdstid med 10 procent ved digitalisering af elevatordeleproduktion13.3.2025 14:53:28 CET | Pressemeddelelse
Med en ny produktkonfigurator kan smedevirksomheden Ebbes Kleinsmedie spare op til 10 procent af deres arbejdstid ved at digitalisere opmålingen af karme til elevatordøre.
Alexandra Instituttet får ny marketing- og kommunikationschef7.2.2025 12:32:54 CET | Pressemeddelelse
Louise Hjerrild, der senest kommer fra Inspari A/S, skal styrke Alexandra Instituttets synlighed i it-branchen.
Carletti: De små skridt sætter også motiverende fodspor14.1.2025 09:48:11 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med ESG er for mange virksomheder en forandringsproces, som både påvirker aktiviteter og formidling. For Carletti blev deres Afkoblings-projekt med fokus på kommunikation et vigtigt trin på bæredygtighedstrappen.
Digitaliseringsministeriet bevilger samlet 30,7 millioner til ambitiøst dansk sprogmodels-projekt2.12.2024 11:00:04 CET | Pressemeddelelse
Syddansk og Aarhus Universitet har sammen med Alexandra Instituttet og Københavns Universitet modtaget samlet 30,7 millioner kroner fra Digitaliseringsministeriet til at etablere en ambitiøs R&D platform, Danish Foundation Models (DFM), til at udvikle og anvende sprogmodeller og sprogteknologi i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum