VIA University College

Horsens hitter som studieby

Del
VIAs ingeniøruddannelser i Horsens fortsætter med at tiltrække mange studerende. 376 har søgt ind på en af ingeniøruddannelserne gennem kvote 2 som 1. prioritet sammenlignet med 333 i 2019, altså en fremgang på 13%.
Studiemiljø på VIA Campus Horsens
Studiemiljø på VIA Campus Horsens

Ansøgningsfristen for kvote 2 til videregående uddannelser lukkede søndag den 22. marts kl. 12.00. Og det ser godt ud i Horsens. For på VIA har der været en samlet fremgang af antallet af 1. prioritets ansøgninger fra 789 i 2019 til 802 i 2020 på de 19 forskellige uddannelser.

Foruden ingeniøruddannelserne har blandt andet sygeplejerskeuddannelsen og kort- og landmåleruddannelsen oplevet en stor fremgang af 1. prioritetsansøgninger. Sygeplejerskeuddannelsen har fået 75 ansøgninger sammenlignet med 65 i 2019 og kort- og landmåler-uddannelsen har oplevet en stigning fra 22 ansøgninger i 2019 til 38 i 2020.

Fokuseret ingeniør-indsats har gjort en forskel
Antallet af ansøgninger til VIAs uddannelser i Horsens understreger, at Horsens er en populær studieby. Det glæder ikke mindst Horsens borgmester Peter Sørensen:

”Heldigvis har rigtig mange unge fundet ud af, at Horsens er en spændende studieby, så også som studieby er Horsens i kraftig vækst. Jeg er selvfølgelig også begejstret for, at der er en stigning i antallet af ansøgninger til VIAs uddannelser her i byen. I særdeleshed er jeg glad for, at den fokuserede indsats Horsens og VIA i samarbejde har gjort for at tiltrække flere ingeniørstuderende til byen har båret frugt. Og det er imponerende, at der i forlængelse af sidste års fremgang også er en fremgang i år på 13% til ingeniøruddannelserne”.

Uddannelsesdekan for VIAs ingeniøruddannelser, Lotte Thøgersen er, som Peter Sørensen, glad for, at der fortsætter med at være et stigende antal unge, som søger ind på en af VIAs ingeniøruddannelser:

”Ingeniørerne er vigtige for vores samfund. Og det gælder uanset, om de arbejder med udvikling af udstyr til sundhedssektoren, klimasikring eller udvikling af software for blot at nævne tre af mange områder. Så vi er glade for fremgangen af antal ansøgninger, og vi glæder os til at klæde de studerende godt på til at kunne gøre en forskel på arbejdsmarkedet”.

VIA er populær i hele Midtjylland
”Antallet af kvote 2-ansøgninger til VIAs uddannelser er steget markant de seneste mere end 10 år. Derfor kan tallene ikke blive ved med bare at stige – slet ikke i en tid med mindre ungdomsårgange. Det afgørende er, at der igen i år er stor søgning til VIAs over 40 forskellige uddannelser i Region Midtjylland,” understreger professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard.

Kirsten Bundgaard understreger, at det for VIA er et pejlemærke at understøtte vækst i erhvervslivet og at fastholde en høj velfærd i Danmark gennem veluddannet arbejdskraft, og at VIA med sine uddannelser er med til at afhjælpe manglen i samfundet på blandt andet ingeniører, sygeplejersker, lærere og pædagoger.

”Den store søgning til VIA beviser, at mange er tiltrukket af professionsbacheloruddannelserne, som veksler mellem teori og praksis. Professionsbacheloruddannelsernes dna er jo, at den teori, de studerende lærer på uddannelsen, skal kunne bruges direkte i job fra dag ét på arbejdspladsen,” siger VIAs professionshøjskoledirektør.

Kirsten Bundgaard pointerer, at der først er ansøgningsfrist til de videregående uddannelser gennem kvote 1 den 5. juli, og at VIA optager flest studerende (gennemsnitligt 64 procent) gennem kvote 1. Derfor er det først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.

De unge, der afslutter studentereksamen til sommer, kan først søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 i juli.

Ansøgerne gennem både kvote 1 og 2 får besked tirsdag den 28. juli, om de er optaget på en ønsket videregående uddannelse eller ej.

Årets ansøgningsfrist for kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser er i år rykket en uge fra den 15. marts til den 22. marts af uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på grund af situationen med coronavirus.

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Uddannelsesdekan for ingeniøruddannelserne Lotte Thøgersen, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 41 91.Email: lot@via.dk

Professionshøjskoledirektør Kirsten Bundgaard, VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 18. E-mail: kibu@via.dk

Redaktør i VIAs kommunikationsafdeling Søren Munch Terkelsen. Mobiltelefon: 87 55 14 28. E-mail: somt@via.dk

Se også www.via.dk


Hvad er kvote 2?

I kvote 2 er det en samlet bedømmelse af karakterer og livserfaringer fra eksempelvist job, højskoleophold, rejser og frivilligt arbejde, der afgør, om ansøgerne bliver optaget på de videregående uddannelser, de har søgt ind på.

Der er normalt ansøgningsfrist gennem kvote 2 den 15. marts, men i år er ansøgningsfristen rykket til 22. marts kl. 12.00 på grund af situationen med coronavirus.

Ansøgningsfristen gennem kvote 1 er 5. juli kl. 12.00. I kvote 1 bliver ansøgerne alene vurderet og optaget på uddannelser på basis af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Både kvote 2- og kvote 1-ansøgerne får besked om optagelse den 28. juli 2020.

Fakta om VIA University College

  • VIA er kåret som Årets Entreprenante Uddannelsesinstitution af Fonden for Entreprenørskab i både 2014, 2018 og 2019.
  • VIA er en professionshøjskole med cirka 19.000 studerende på mere end 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.
  • VIA uddanner blandt meget andet til ingeniør, sygeplejerske, lærer, pædagog, bygningskonstruktør, designer, filmanimator, socialrådgiver, administrationsbachelor, fysioterapeut og bioanalytiker.
  • VIA har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer enkelt-uddannelser i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder. Målet er at klæde de studerende på med kompetencer, der kan være med til at sikre vækst i erhvervslivet og udvikling af den offentlige sektor. Uddannelserne giver de studerende den seneste forskningsviden inden for deres fagfelt.

  • VIA er med 20.000 kursister årligt en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.

  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i en række forskningscentre. Aktiviteterne foregår i tæt samarbejde med virksomheder, offentlige institutioner og organisationer.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Billeder

Studiemiljø på VIA Campus Horsens
Studiemiljø på VIA Campus Horsens
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye