Husk dem med dobbeltdiagnoser

Efter satspuljemidlerne er indstillet, kan kommunerne ikke længere få tilskud til at behandle borgere, som både har et alkoholmisbrug og en psykisk lidelse. Ikke desto mindre er det vigtigt, at borgerne fortsat får den nødvendige misbrugsbehandling. Også selvom det nu er dyrere for kommunerne, lyder budskabet fra Blå Kors.
I fire år har de danske kommuner kunne søge om satspuljemidler under Sundhedsstyrelsen til netop behandling af borgere med dobbeltdiagnoser. Med afskaffelsen af satspuljerne er det nu op til kommunerne at betale hele regningen for misbrugsbehandling selv.
Det bekymrer Lars Utzon, som er souschef på Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup, der har flere års erfaring med at behandle mennesker med både misbrugsproblemer og psykisk sygdom:
"Sundhedslovens §141 beskriver, at alle har ret til gratis alkohol-behandling, og at kommunen skal stille et tilbud til rådighed indenfor 14 dage. Realiteten er imidlertid, at nogle kommuner er tilbøjelige til at henvise til ambulant behandling, selvom målgruppen med dobbeltdiagnose ofte har brug for mere intensitet i deres behandling. Jeg kan godt frygte, at de her mennesker, som er nogle af de mest udsatte, vi finder i Danmark, ikke får bevilliget den behandling, som reelt kan hjælpe dem ud af deres misbrug. Det skyldes blandt andet, at det er en målgruppe, som er ret kostbare for kommunerne, at skulle behandle," siger Lars Utzon.
I Danmark anslås det, at omkring 140.000 borgere er afhængige af alkohol, og heraf er knap 19.000 i behandling i et alkoholbehandlingscenter. Erfaringerne fra behandlingscentret i Taastrup er, at halvdelen af de indskrevne i deres behandling også har en psykiatrisk diagnose.
Kombineret behandling
Ifølge Sundhedsstyrelsens National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse er det "god praksis, at ambulant behandling og døgnbehandling kombineres i behandlingsforløb for personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, som i perioder har vanskeligt ved at møde op til ambulant behandling".
Døgnbehandlingen er mere tidskrævende og dermed dyrere for den enkelte kommune, men erfaringerne på Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup viser også - ligesom Sundhedsstyrelsens anbefaling - at netop en kombination af døgnbehandling og ambulant efterbehandling er løsningen for en stor del af borgerne med dobbeltdiagnoser.
"Vores erfaring er, at den helhedsorienterede indsats, hvor vi både behandler misbruget og den psykiske lidelse giver god mening ved for eksempel angst, depression og personlighedsforstyrrelser, mens der ved de diagnoser som f.eks. skizofreni, hvor brugeren kan være i en psykotisk tilstand, skal findes en anden løsning i psykiatrien," siger souschef Lars Utzon.
Inddragelse og samarbejde
I behandlingen af borgere med dobbeltdiagnoser inddrager og samarbejder Blå Kors Behandlingscenter med de kommunale forvaltninger, psykiatrien og med de pårørende.
Denne inddragelse er vigtig for at opnå et succesfuldt behandlingsforløb, fortæller souschef Lars Utzon:
"Kompleksiteten i de her behandlingsforløb er stor. Det er liv eller død, der er på spil for de mennesker. Hver gang vi har et vellykket alkoholbehandlingsforløb, så snyder vi døden. Det lyder ret dramatisk, men det er virkeligheden."
Blå Kors Behandlingscenter i Taastrup har en bred gruppe af social- og sundhedsfaglige medarbejdere tilknyttet - lige fra psykiatere til psykoterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere. Behandlingscentret har i alt 14 pladser til døgnbehandling.
Den 8. oktober afholder Kommunernes Landsforening (KL) sin årlige rusmiddelkonference med deltagelse af behandlingscentret i Taastrup, som vil sætte fokus på behandlingen af borgere med dobbeltdiagnoser.
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny måling: Flertal vil hæve aldersgrænsen for alkohol2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fem danskere er klar til at hæve aldersgrænsen for salg af alt alkohol til 18 år ifølge ny undersøgelse. Det kommer i en tid, hvor danske unge igen er blevet kåret som europamestre i druk.
Frivillige samlede 81.116 kr. ind til børn i misbrugsramte familier19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige fra Barnets Blå Hus Vesthimmerland solgte kaffe og kage ved blomsterudstillingen “Naturens Stemme - Forfald” i Aars - og samlede 81.116 kr. ind til børn og unge, der vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug.
Nyt tilbud til unge i Odense15.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny gruppe af Blå Kors Stjernestunder, der er et gratis tilbud til udsatte børn og unge, starter op i maj for 13 til 18-årige fra Odense og omegn.
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum