Blå Kors Danmark

Blå Kors og verdensmålene

Del
Blå Kors' arbejde understøtter hele seks af FN's 17 verdensmål.

Blå Kors Danmarks arbejde understøtter hele seks af FN's 17 verdensmål. Fremover vil Blå Kors skærpe arbejdet yderligere, så det i endnu højere grad bidrager til at realisere de seks verdensmål, siger Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre.

Blå Kors Danmark er en af landets ældste sociale hjælpeorganisationer og har arbejdet med social bæredygtighed længe før FN's 17 verdensmål blev vedtaget i 2015.

Derfor er det ifølge Blå Kors Danmarks generalsekretær Christian Bjerre også helt oplagt, at Blå Kors nu officielt arbejder med på de seks verdensmål, som ligger indenfor organisationens virkeområde.

"Blå Kors har i mere end 100 år arbejdet for flere af de gode formål, som indgår i FN's verdensmål. Derfor er det også helt naturligt, at vi fremover skærper vores arbejde, så det i endnu højere grad bidrager til at realisere de seks verdensmål," siger Christian Bjerre.

Sociale mål og klimamål

Blå Kors Danmark arbejder særligt med de verdensmål, der har fokus på fattigdom, sult, ulighed og forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug.

"I meget af vores arbejde hjælper og rådgiver vi nogle af de fattigste og mest udsatte mennesker i Danmark. Vi hjælper mennesker ud af hjemløshed og misbrug, og vi hjælper de børn og pårørende, som er påvirkede af et familiemedlems misbrug," siger Christian Bjerre.

Derudover arbejder Blå Kors Danmark også med nogle af de verdensmål, der har fokus på miljøet og på dannelsen af partnerskaber.

"Vi samarbejder med Lidl om at nedbringe madspild til gavn for de udsatte og vores 53 genbrugsbutikker fremmer en bæredygtig udvikling med mindre affald og mindre forurening," fortæller Christian Bjerre.

Fokus på samarbejde

Blå Kors laver ofte nye aftaler med større og mindre virksomheder og organisationer, der alle ønsker at være med til at hjælpe socialt udsatte i Danmark.

"Vi er meget bevidste om at skabe samarbejdsaftaler, fordi vi tror på, at offentlige og private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber skaber positive forandringer for udsatte og sårbare mennesker," siger Christian Bjerre og tilføjer:

"Det er vigtigt, at arbejdet med verdensmålene ikke bare bliver fine ord og hensigtserklæringer, derfor vil vi også løbende orientere om vores bidrag til de valgte verdensmål."

De seks verdensmål, som Blå Kors Danmark understøtter, er verdensmål nr. 1, 2, 3, 10, 12 og 17.

Læs også: Mindre madspild - mere hjerte

---

FAKTA:
Herunder de seks verdensmål, som Blå Kors Danmark understøtter:

Verdensmål nr. 1Afskaf fattigdom

Blå Kors Danmarks indsats i familienetværk, væresteder og bo- og behandlingstilbud understøtter kampen mod fattigdom hos mænd, kvinder og børn i alle aldre. Vi hjælper udsatte til bedre at forstå egen økonomi. Vi hjælper mennesker i arbejde og taler de fattigste sag overfor beslutningstagerne i forhold til love og regler, som er med at fastholde eller bringe mennesker i fattigdom.

Verdensmål nr. 2Stop sult

Blå Kors Danmarks arbejde i vores familienetværk, på værestederne og i Barnets Blå Hus er med til at sikre ernæringsrig og tilstrækkeligt mad til især de fattige og de mest sårbare, herunder småbørn. Vores stop madspilds samarbejde med Lidl er med til at give mad til hjemløse og fattige familier.

Verdensmål nr. 3Sundhed og trivsel - herunder forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug

En af Blå Kors Danmarks kerneopgaver er og har altid været at forebygge misbrug af alkohol og andre rusmidler og hjælpe mennesker, der er kommet i nød på grund alkohol og andre rusmidler.

Verdensmål nr. 10Mindre ulighed

Blå Kors Danmark bekæmper ulighed ved at være de udsattes talerør blandt andet overfor beslutningstagere i det danske samfund og ved at hjælpe udsatte til bedre at klare sig. 

Verdensmål nr. 12Ansvarligt forbrug og produktion

Blå Kors Danmark har siden 2018 indgået et nationalt partnerskab med Lidl Danmark, hvor vi i fællesskab bekæmper madspild til gavn for udsatte i Danmark. Blå Kors Danmarks 53 genbrugsbutikker er med til at fremme en bæredygtig udvikling med mindre affald og mindre forurening.

Verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling

Blå Kors indgår en række partnerskaber med såvel offentlige myndigheder, kirker, private virksomheder og øvrige civilsamfundsorganisationer for at hjælpe endnu flere i nød og bidrage til realisering af verdensmålene.

Billeder

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye