Alternativ til mødregruppe

Børn fra familier med misbrugsproblemer skal have hjælp endnu tidligere. Derfor har Barnets Blå Hus Vesthimmerland i Aars startet en spædbarnsgruppe, hvor børnene og deres forældre får støtte og oplever et fællesskab med andre, der også har stoffer eller alkohol inde på livet.
Hvordan tackler man det at blive forælder samtidig med, at man selv eller ens partner har et misbrug? Det er en udfordring, som Barnets Blå Hus Vesthimmerland forsøger at hjælpe med.
I deres lokaler på Banegårdsvej i Aars har de oprettet en spædbarnsgruppe, hvor børnene kan deltage sammen med deres mor og far, og hvor forældrene kan få støtte og vejledning til de udfordringer, de møder i deres hverdag.
"Vi ved, at en tidlig indsats gør en stor forskel. For os handler det om at få fat i børnene og ikke mindst forældrene lige fra start og få skabt et forum, hvor de kan få skuldrene og paraderne lidt ned og opleve anerkendelse og støtte i den situation, de er i. Hvis forældrene har det godt, smitter det af på børnene. Det har en kæmpe betydning for deres trivsel," siger psykoterapeut og spædbarnsterapeut Marianne Dupont, som står for gruppen sammen med to frivillige, hvoraf den ene er fysioterapeut.
Spædbarnsgruppen er for børn i alderen 0-2 år, som vokser op i en familie med misbrug af eksempelvis alkohol eller stoffer. Tilbuddet er på den måde en forlængelse af Barnets Blå Hus' arbejde generelt, som er at hjælpe børn under 13 år gennem blandt andet samtalegrupper. Der findes i alt fem afdelinger af Barnets Blå Hus, som alle er en del af Blå Kors Danmark.
Mod til at dele deres oplevelser
Erfaringerne fra spædbarnsgruppen, som startede op i januar i år, har vist, at mødrene har manglet et socialt og støttende fællesskab,
"Vi oplever tit, at de mødre, der kommer hos os, kommer i en almindelig mødregruppe, men at de oplever, der er en vis standard, man skal leve op til. Det er måske ikke der, man deler, at ens mand er kommet fuld hjem eller har taget kokain. Den sårbarhed tør man kke dele i en mødregruppe. Hos os er det helt naturligt at snakke om," siger psyko- og spædbarnsterapeut Marianne Dupont.
I spædbarnsgruppen er der fokus på at skabe trygge og tillidsskabende rammer for forældrene, hvor de udover støtte fra det uddannede personale i Barnets Blå Hus, også får mulighed for at bruge hinanden.
"Den sparring, der er mellem mødrene, kan næsten ikke beskrives med ord. Når vi har fået skabt tillid og tryghed i gruppen, oplever vi, at mødrene tør støtte hinanden og udveksle erfaringer. De anerkender og spejler hinanden. Nogen fortæller, det er første gang i deres liv, at de bare kan være dem selv med deres børn," siger Marianne Dupont.
Spædbarnsgruppen finder sted torsdage i lige uger fra kl. 10-12 i Barnets Blå Hus Vesthimmerland på Banegårdsvej 8 i Aars. Hvis man ønsker at deltage, skal man forinden kontakte leder Ole Smed på tlf. 61 24 14 69.
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors’ møbelbutik i Sæby lukker2.9.2025 07:54:47 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors holder ophørsudsalg med 50 procent på alle varer i genbrugsbutikken med møbler de sidste tre uger frem til lukningen den 20. september.
Unge går forrest: Halvdelen tager pause fra alkohol20.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
51 procent af unge mellem 17 og 34 år har i løbet af det seneste år holdt en alkoholfri periode. Blandt studerende er tallet endnu højere.
Ny undersøgelse: Markant flere danskere dropper alkohol5.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af 10 danskere har bevidst valgt alkohol fra i en periode i løbet af det seneste år ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en markant stigning sammenlignet med året før.
Ny måling: Hver fjerde dansker siger nej til alkohol før 18 år30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny Voxmeter-måling viser, at 25 procent af danskerne mener, man først bør drikke alkohol som 18-årig. Det er et positivt tegn på, at flere ønsker at ændre alkoholkulturen, lyder det fra Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Sommerlejre giver børn og unge et pusterum fra hverdagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af sommeren deltager knap 200 børn og unge fra hele landet i Blå Kors Danmarks ferielejre. Lejrene skal give deltagerne oplevelser fyldt med tryghed, nærvær og nye venskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum