Kræftens Bekæmpelse rådgiver kræftpatienter og pårørende om corona

Regeringen fraråder, at jeg går ud – skal jeg udskyde mine kræftbehandlinger? Min kone er kræftsyg, skal jeg blive hjemme fra arbejde? Jeg har kræft, må mine børn stadig have legeaftaler?
Disse og mange flere spørgsmål kan kræftpatienter og pårørende få afklaret på en ny hjemmeside fra Kræftens Bekæmpelse med navnet cancer.dk/corona. For kræftpatienter i behandling har større risiko for, at deres sygdomsforløb bliver forværret, hvis de bliver smittet med coronavirus. Derfor skal også pårørende være ekstra opmærksomme på ikke at tage smitte med hjem. Det fortæller Marie Lawætz, chef for Kræftlinjen og digitale fællesskaber i Kræftens Bekæmpelse.
- Udbruddet af coronavirus udvikler sig hele tiden, men vi holder tæt øje med myndighedernes udmeldinger og følger situationen nøje. Vores mål er at holde kræftpatienter og pårørende opdateret på situationen og informere bedst muligt om, hvordan de skal forholde sig. På den måde kan vi forhåbentlig bidrage til mere tryghed i en ellers utryg situation, siger Marie Lawætz.
Svar på hyppigt stillede spørgsmål
På hjemmesiden findes svar på de hyppigst stillede spørgsmål og gode råd til, hvordan man som patient og pårørende bedst håndterer situationen. Hjemmesiden er også opdateret med nyheder fra Kræftens Bekæmpelse om corona og de konsekvenser, det får for foreningens forskellige aktiviteter.
Og kan man ikke finde svar på sit spørgsmål, så har Kræftlinjen åbent og kan svare over telefonen, eller man kan skrive med en rådgiver via Cancerforum, Kræftens Bekæmpelse onlineforum, hvor der er oprettet en særlig corona-gruppe.
- Vi får mange henvendelser i øjeblikket– og selv om vi ikke ved alt, så er det vores oplevelse, at brugerne føler sig godt hjulpet og beroliget ved at tale med vores rådgivere. Vi kan naturligvis ikke rådgive konkret i forhold til den enkeltes behandling, det skal man tale med sin behandlende læge om, siger Marie Lawætz.
Lukket for fysiske aktiviteter – men rådgiver telefonisk
For at begrænse udbredelsen af coronavirus har Kræftens Bekæmpelse lige som resten af Danmark lukket ned for alle aktiviteter, hvor mennesker samles. Men kræft kan ikke sættes på pause, og derfor kan kræftpatienter og pårørende stadig få professionel rådgivning i Kræftrådgivningen landet over. De skal blot ringe i stedet for at møde personligt op.
Og her fylder samtaler om corona til gengæld ikke så meget. Det gør derimod helt almindelige rådgivningssamtaler om kræft og alt det, der følger med en kræftdiagnose. Det fortæller Jette Winge, der er psykolog og rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Roskilde.
- Selv om corona fylder meget i samfundet lige nu, så buldrer alt det andet i livet samtidig bare videre for kræftpatienter og pårørende. Det mærker vi på de samtaler, vi har haft de sidste par dage. Kun én har handlet om corona. Resten er kræftpatienter og pårørende, som står med helt andre problemstillinger, siger Jette Winge.
Besøg hjemmesiden cancer.dk/corona
Ring til Kræftlinjen på 80 30 10 30
Nøgleord
Kontakter
For mere information kontakt presse - og kommunikationsrådgiver Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm, 26 78 78 38, cta@cancer.dk
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelses frivillige fra hele landet mødes i Kolding28.4.2025 15:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle fra Kræftens Bekæmpelse samles til stort årsmøde.
Screening forebygger tarmkræft – men 4 ud af 10 deltager ikke28.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Screening har medført et fald i hyppigheden af tarmkræft, og hvis flere deltager, kan endnu flere tarmkræfttilfælde undgås.
Hver tredje er i tvivl: Har du tjek på dine modermærker?21.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek mærkerne og opdag modermærkekræft i tide, lyder opfordringen fra Kræftens Bekæmpelse.
Livmoderhalskræft kan være udryddet om 10-15 år14.4.2025 09:33:05 CEST | Pressemeddelelse
I en ny statusartikel konkluderer eksperter, at livmoderhalskræft kan blive den første kræftform, der forsvinder helt fra Danmark.
Flere frivillige indsamler 35,5 mio. til kræftsagen11.4.2025 13:40:33 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, der løb af stablen søndag den 6. april – og derefter fortsatte digitalt en lille uges tid – er landet på 35,5 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum