Information om afspærring af grænseovergange
Et nyt statsligt tiltag i forsøget på at forsinke smittebredningen af covid-19 bliver iværksat i dag, lørdag 14. marts klokken 12.00. Aabenraa Kommune er som vejmyndighed blevet bedt om at forberede nødlukning af fem veje, der støder op mod grænseovergangen mod Tyskland.
Konkret drejer det sig om vejene op mod grænseovergangene ved
- Pebersmark
- Bøgelhus
- Sophiedal
- Wilmkjer
- Padborg
Aabenraa Kommune er vejmyndighed på vejene og står for at varetage opgaven med at lukke kommunale veje mod grænseovergangene ned. Det er fortsat Politiet, der er myndighed på grænsekontrollen, herunder ved hovedgrænseovergangene til Tyskland.
Derfor er Aabenraa Kommune netop nu i gang med at iværksætte de foranstaltninger, der skal være med til at lukke de kommunale veje. Herunder arbejdes der med omkørselsskiltning for at være til mindst mulig gene for borgerne ikke mindst i Padborg by.
Både Politiet og Hjemmeværnet leverer opbakning til Aabenraa Kommune, så der både kan arbejdes med opsætning af vejspærring samt omdirigering af trafikken.
Se Udenrigsministeriets vejledning om ind- og udrejse af Danmark her
Se myndighedernes oplysninger om forsyninger mv. henover grænsen her
Aabenraa Kommune følger situationen nøje og vil udsende flere oplysninger i takt med at udviklingen gør det nødvendigt.
Kontakter
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90;
e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Endnu flere virksomheder i Aabenraa Kommune påtager sig et socialt ansvar19.2.2025 17:30:00 CET | Pressemeddelelse
For syvende år i træk oplever Aabenraa Kommune en stigning i antallet af virksomheder, som får tildelt CSR-mærket Aabenraa. I år modtager hele 133 virksomheder mærket, hvilket viser en fortsat positiv udvikling i erhvervslivets engagement i socialt ansvar og inklusion på arbejdsmarkedet.
Nye initiativer sikrer fortsat grøn fremgang i Aabenraa Kommune19.2.2025 11:12:31 CET | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune fortsætter den positive udvikling mod en grønnere fremtid. Evalueringen af klimaplanen viser fremgang mod kommunens klimamål. Med et solidt fundament og en lang række nye initiativer tager kommunen nye skridt mod en markant reduktion af drivhusgasudledningen og en styrket klimatilpasning.
Aabenraa Kommune uddeler klimapris for tredje gang3.2.2025 14:12:02 CET | Pressemeddelelse
Det er igen muligt at nominere en favorit til Aabenraa Kommunes klimapris, som nu uddeles for tredje gang. Prisen har til formål at anerkende bæredygtige initiativer, der motiverer og inspirerer andre til at tage del i den grønne omstilling.
Jens er klar til at føre Aabenraa Kommune videre på skoleområdet3.2.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes nye skolechef hedder pr. 15. februar 2025 Jens Grevsen Boddum. Han kommer til stillingen fra et job som skoleleder på Fjordskolen i Aabenraa Kommune, og han har derfor indgående kendskab til skoleområdet i kommunen.
Ny kampagne skal hjælpe unge ud af nikotinmisbrug29.1.2025 13:51:00 CET | Pressemeddelelse
29. januar lød startskuddet på en ny nikotinkampagne – NIXO – fra Aabenraa Kommune målrettet kommunens unge. Kampagnen blev skudt i gang ved, at Aabenraa Kommune delte over 700 teboller og klistermærker ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum