Erichsen Kommunikation

VUC: Vi står klar til at hjælpe kursister, virksomheder og medarbejdere med konsekvenserne af corona-epidemien

Del
Lukningen af store dele af samfundet i de næste 14 dage som følge af spredning af corona-virus, herunder samtlige uddannelsesinstitutioner, er en alvorlig situation for Danmark. I VUC-sektoren står vi klar med fjernundervisning, der hjælper vores kursister samt virksomheder og deres medarbejdere med efteruddannelse og opkvalificering.
VUC Erhverv er klar til i den kommende tid at tilbyde kompetenceudvikling som fjernundervisning. Foto: VUC
VUC Erhverv er klar til i den kommende tid at tilbyde kompetenceudvikling som fjernundervisning. Foto: VUC

“Vi bakker naturligvis fuldt op om regeringens tiltag i forhold til at håndtere corona-virus. Det er nødvendigt at vi gør alt hvad vi kan for at få styr på situationen. Samtidig er det vigtigt, at vi tænker over hvordan vi kan mindske de store konsekvenser som kursisterne på vores institutioner og virksomhederne og deres medarbejdere oplever”, sigerUlla Koch, formand for bestyrelsesforeningen i Danske HF & VUC.

”Vi vil gerne opfordre til, at virksomhederne og deres medarbejdere overveje muligheden for at bruge den kommende periode til efteruddannelse og opkvalificering. Virksomhederne får mulighed for at fastholde medarbejdere og styrke deres faglige kompetencer. Samtidig kan det give både faglig og personlig udvikling for den enkelte medarbejder” siger Ulla Koch videre.

”På VUC har vi rigtig gode erfaringer med at udbyde fjernundervisning. Derfor tilbyder vi nu én indgang for virksomheder og medarbejdere, der gerne vil udnytte den her svære situation til kompetenceudvikling og efteruddannelse. Samtidig er vi til glæde for vores kursister klar til at omlægge en stor del af vores ordinære undervisning til fjernundervisning, så kursisterne kan fortsætte deres uddannelsesforløb uændret” siger Pernille Brøndum, der er formand for Danske HF & VUC.

Virksomheder og beskæftigede kan gå ind på www.vuc-erhverv.dk og se mulighederne for efteruddannelse gennem fjernundervisning på VUC-området.

For spørgsmål kontakt:
Michael Fjeldsted, Chef for VUC Erhverv, 23992823 / mfj@vucfyn.dk

Billeder

VUC Erhverv er klar til i den kommende tid at tilbyde kompetenceudvikling som fjernundervisning. Foto: VUC
VUC Erhverv er klar til i den kommende tid at tilbyde kompetenceudvikling som fjernundervisning. Foto: VUC
Download
Efteruddannelse og opkvalificering kan også foregå som fjernundervisning. Foto: VUC
Efteruddannelse og opkvalificering kan også foregå som fjernundervisning. Foto: VUC
Download

Links

Information om Erichsen Kommunikation

Erichsen Kommunikation
Erichsen Kommunikation
Nørre Alle 68
8000 Aarhus C

31409985http://www.erichsencom.dk
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye